{"id":157,"date":"2026-06-21T04:35:21","date_gmt":"2026-06-21T04:35:21","guid":{"rendered":"https:\/\/shattered.io\/dk\/2026\/06\/21\/opdenmark-russisk-legion-angreb-2026\/"},"modified":"2026-06-21T04:36:54","modified_gmt":"2026-06-21T04:36:54","slug":"opdenmark-russisk-legion-angreb-2026","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/shattered.io\/dk\/opdenmark-russisk-legion-angreb-2026\/","title":{"rendered":"OpDenmark: Russisk Legion Kr\u00e6ver 1,5 mia. DKK, Rammer Energisektoren [2026]"},"content":{"rendered":"\n

OpDenmark er ikke et hackerangreb som de fleste andre.<\/strong> Den 28. januar 2026 publicerede en nyoprettet pro-russisk alliance kaldet Russian Legion et ultimatum p\u00e5 Telegram: Danmark skulle inden 48 timer offentligt afvise en 1,5 milliarder DKK milit\u00e6rhj\u00e6lpspakke til Ukraine, ellers ville storskalerede cyberangreb ramme dansk infrastruktur, energisektoren og offentlige institutioner. Det var starten p\u00e5 en koordineret kampagne, der illustrerer, hvordan cyberangreb i 2026 fungerer som diplomatisk pres og geopolitisk tvang og ikke blot som kriminelle operationer.<\/p>\n\n\n\n

Hvem St\u00e5r bag OpDenmark: Russian Legions Sammens\u00e6tning<\/h2>\n\n\n\n

Russian Legion er ikke en enkelt gruppe. Det er en nyetableret alliance af flere pro-russiske hackergrupper, officielt annonceret ugen inden det f\u00f8rste trusselsbrev. Alliancen ledes af gruppen Cardinal<\/strong> og best\u00e5r herudover af The White Pulse<\/strong>, Russian Partizan<\/strong> og Inteid<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Inteid er den mest dokumenterede deltager: gruppen var allerede inden OpDenmark knyttet til et DDoS-angreb mod Danmarks sundhedsportal sundhed.dk<\/strong>. Det giver alliancen en dokumenteret historik mod dansk digital infrastruktur, ikke blot l\u00f8se trusler.<\/p>\n\n\n\n

Truesecs trusselsintelligens vurderede Russian Legion som “sandsynligvis statsaligneret, men ikke statsfinansieret,”<\/strong> if\u00f8lge Truesecs officielle analyse<\/a> offentliggjort den 30. januar 2026. Det er en vigtig distinktion i trusselslandskabet i 2025-2026. Gruppen handler i overensstemmelse med russiske geopolitiske interesser og retter sine kr\u00e6fter mod NATO-lande, der st\u00f8tter Ukraine, men opererer tilsyneladende med en grad af formel uafh\u00e6ngighed fra Kreml. Det giver Rusland plausibel ben\u00e6gtelse, mens de facto resultater stadig opn\u00e5s.<\/p>\n\n\n\n

Truesec sammenlignede m\u00f8nsteret med bredere russisk hacktivisme: “Disse grupper engagerer sig ofte i b\u00e5de psykologiske operationer og forstyrrende angreb. Historisk set har russiske hackergrupper brugt cybersabotage og hacktivisme til at forst\u00e6rke informationsoperationer med det form\u00e5l at intimidere og p\u00e5virke vestlige befolkninger.”<\/p>\n\n\n\n

Det Politiske Ultimatum: 1,5 mia. DKK og 48 Timers Frist<\/h2>\n\n\n\n

Kampagnens f\u00f8rste trusselsbrev var eksplicit og tidsbegr\u00e6nset. Russian Legion kr\u00e6vede, at den danske regering inden 48 timer offentligt afviste en milit\u00e6rhj\u00e6lpspakke til Ukraine p\u00e5 1,5 milliarder DKK, svarende til cirka 220 millioner amerikanske dollars. Opfyldte Danmark ikke kravet, ville gruppen eskalere fra DDoS-angreb til det, de kaldte “rigtige cyberangreb.”<\/p>\n\n\n\n

Gruppen formulerede selv truslen tydeligt i en Telegram-meddelelse: “DDoS er kun toppen af isbjerget; efter 48 timer skifter vi til rigtige cyberangreb.”<\/em> Det er en kommunikationstaktik, der kombinerer psykologisk pres med dokumenteret teknisk kapacitet.<\/p>\n\n\n\n

Den milit\u00e6re hj\u00e6lpepakke til Ukraine, som var kampagnens udtalte m\u00e5l, repr\u00e6senterer en del af Danmarks samlede st\u00f8tte til Ukraine. Siden 2022 har Danmark placeret sig i toppen af europ\u00e6iske bidragydere m\u00e5lt p\u00e5 BNP-andel. Netop dette engagement g\u00f8r Danmark til et naturligt m\u00e5l for russisk-statsalignerede akt\u00f8rers pres.<\/p>\n\n\n\n

ISACA Denmarks blog beskriver OpDenmark som “en ny form for hybrid krigsf\u00f8relse, hvor cyberangreb eksplicit bruges som diplomatisk pres.” Samuel Ayodele Adewole fra ISACA Denmarks kapitel understreger, at kampagnen markerer et direkte link mellem cyberangreb og udenrigspolitiske beslutninger: “OpDenmark repr\u00e6senterer cyberkrigsf\u00f8relse som et diplomatisk tvangsmiddel,” konkluderede han i en analyse fra februar 2026.<\/p>\n\n\n\n

Angrebenes Kronologi: Energi, Sundhed og Offentlige Systemer<\/h2>\n\n\n\n

Efter det mislykkede ultimatum fulgte konkrete angreb i dagene op til og efter den 2. februar 2026. Russian Legion og dets allierede publicerede screenshots af danske virksomhedswebsteder, der tilsyneladende var lammet af DDoS-angreb. Energisektoren blev n\u00e6vnt specifikt og gentagne gange i gruppens kommunikation som prim\u00e6rt m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Gruppen meddelte, at det prim\u00e6re angreb var planlagt til kl. 18:00 Moskva-tid den 2. februar 2026, svarende til kl. 16:00 dansk tid. Det Sociale Ministeriums agentur bekr\u00e6ftede igangv\u00e6rende angreb og aktiv koordinering med gr\u00f8nlandske myndigheder for at h\u00e5ndtere truslen.<\/p>\n\n\n\n

Angrebet p\u00e5 sundhed.dk, der er Danmarks centrale sundhedsportal med oplysninger om hospitaler, l\u00e6ger og recepter, var et signal: gruppen gik ikke efter milit\u00e6re m\u00e5l, men efter infrastruktur, der rammer borgere i hverdagen. Det er klassisk hybridkrigsf\u00f8relse, hvor civile tjenester bruges som taktisk l\u00f8ftestang.<\/p>\n\n\n\n

Dato<\/th>Begivenhed<\/th>Prim\u00e6re m\u00e5l<\/th><\/tr><\/thead>
28. januar 2026<\/td>Russian Legion offentligg\u00f8r OpDenmark-ultimatum p\u00e5 Telegram<\/td>Dansk regering, ukrainsk milit\u00e6rhj\u00e6lp<\/td><\/tr>
29.-30. januar 2026<\/td>DDoS-angreb mod danske virksomheder og offentlige organisationer begynder<\/td>Energisektoren, offentlige websteder<\/td><\/tr>
30. januar 2026<\/td>Truesec offentligg\u00f8r trusselsanalyse og advarer danske organisationer<\/td>Advarselsrespons<\/td><\/tr>
2. februar 2026<\/td>Planlagt stormangreb kl. 16:00 dansk tid; Det Sociale Ministeriums agentur bekr\u00e6fter angreb<\/td>Bred dansk infrastruktur<\/td><\/tr>
3. februar 2026<\/td>Industrial Cyber og SC World d\u00e6kker OpDenmark internationalt<\/a><\/td>Medieopm\u00e6rksomhed<\/td><\/tr>
Februar 2026<\/td>FE annoncerer intensiveret rekruttering af specialister til offensive cyberoperationer<\/td>Dansk forsvarsstyrkelse<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Danmarks Officielle Respons: FE, CERT og den Russiske Ambassad\u00f8r<\/h2>\n\n\n\n

Reaktionen fra danske myndigheder var todelt. For det f\u00f8rste var der en defensiv komponent: Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) intensiverede aktivt rekrutteringen af cybersikkerhedsspecialister til offensive cyberoperationer, offentliggjort i forbindelse med OpDenmark-perioden. Det er et us\u00e6dvanligt \u00e5bent signal om, at Danmark optrapper sine offensive cyberkapaciteter som svar p\u00e5 trusler som Russian Legion.<\/p>\n\n\n\n

For det andet var der en diplomatisk respons. I december 2025, inden OpDenmark, havde Danmark allerede indkaldt den russiske ambassad\u00f8r til protest over cyberangreb mod vandsystemer og valgkampagner. Denne diplomatiske eskalering underst\u00f8ttede PET og FEs f\u00e6lles vurdering fra februar 2026: Rusland udg\u00f8r den prim\u00e6re trussel mod dansk cybersikkerhed, og andre statsakt\u00f8rer kan ligeledes v\u00e6re involveret.<\/p>\n\n\n\n

I marts 2026, umiddelbart inden det danske folketingsvalg den 24. marts, udsendte PET (Politiets Efterretningstjeneste) og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) en f\u00e6lles advarsel om, at udenlandske magter kan fors\u00f8ge at p\u00e5virke valget gennem desinformation og cyberangreb. If\u00f8lge agenturerne er Rusland den vigtigste trussel, med Danmark som m\u00e5l p\u00e5 grund af landets st\u00f8tte til Ukraine.<\/p>\n\n\n\n

Pro-russiske grupper gennemf\u00f8rte faktisk DDoS-angreb mod politiske partiers og offentlige myndigheders websteder dagene inden valget den 24. marts 2026. Selve stemmeafgivningen blev dog ikke forstyrret. Angrebene bekr\u00e6fter ikke desto mindre, at den digitale valgkamp er en del af det udvidede m\u00e5l for russisk-alignerede akt\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

Nordisk Kontekst: 166 Angreb i 2025 p\u00e5 Tv\u00e6rs af Fire Lande<\/h2>\n\n\n\n

OpDenmark er ikke et isoleret f\u00e6nomen. Det er en del af et bredere nordisk trusselsm\u00f8nster, som DNV dokumenterede i sin rapport How Cyber Resilient Are the Nordics?<\/em> fra 2026. DNV Cyber Threat Intelligence sporede 166 bekr\u00e6ftede, mist\u00e6nkte og p\u00e5st\u00e5ede cyberangreb mod organisationer i de fire nordiske lande i 2025.<\/p>\n\n\n\n

Land<\/th>Angreb sporet i 2025<\/th>Prim\u00e6r svaghed if\u00f8lge DNV<\/th>NIS2-implementering<\/th><\/tr><\/thead>
Sverige<\/td>60<\/td>54% ser robusthed som “andres ansvar”<\/td>Cybers\u00e4kerhetslag i kraft 15. jan. 2026<\/td><\/tr>
Finland<\/td>44<\/td>Uklart risikosejerskab<\/td>Risikoledelseskrav i kraft 8. juli 2025<\/td><\/tr>
Danmark<\/td>41<\/td>Uklart lederskabsejerskab p\u00e5 topniveau<\/td>NIS2-loven i kraft 1. juli 2025<\/td><\/tr>
Norge<\/td>21<\/td>52% ved ikke om de er kritisk infrastruktur<\/td>Ikke EU-medlem, national tilpasning<\/td><\/tr>
Norden i alt<\/strong><\/td>166<\/strong><\/td>Governance-kl\u00f8ft p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer<\/td>Varierende implementeringstakt<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Check Points Cyber Security Report 2026<\/a> dokumenterede desuden, at cyberangreb i Europa steg med 20 procent i 2025. Norden er ikke undtaget denne tendens, og den geopolitiske polarisering som f\u00f8lge af krigen i Ukraine accelererer v\u00e6ksten i statsalignerede angreb mod NATO-lande.<\/p>\n\n\n\n

Sopra Sterias Vurdering: AI og Statsakt\u00f8rer Presser Nordisk Forsvar<\/h2>\n\n\n\n

Sopra Sterias rapport State of Cyber Security 2026<\/em><\/a>, der bygger p\u00e5 nordisk trusselsanalyse, beskriver regionens sikkerhedsudfordring med skarp pr\u00e6cision: “Nordisk cybertrusselsbillede er udsat for risici fra alle lag af trusselsakt\u00f8rpyramiden. De mest relevante trusselakt\u00f8rer er statsfinansierede APT-grupper, kriminelle organisationer og hacktivister.”<\/p>\n\n\n\n

Sopra Sterias analyse understreger en central pointe: finansielt motiverede angreb er stadig den prim\u00e6re trussel i Norden, men regionens strategiske position, dens n\u00e6rhed til Rusland og Arktis og NATO’s nordlige ekspansion har h\u00e6vet Norden til at v\u00e6re et sandsynligt m\u00e5l for statslige kampagner. OpDenmark er pr\u00e6cis denne type operation.<\/p>\n\n\n\n

Rapporten konkluderer: “Nordisk cybertrusler bliver hurtigere, mere sofistikerede og sv\u00e6rere at opdage. AI-drevet phishing og automatiseret rekognoscering accelererer angrebshastighed, mens kriminelle grupper og statsalignerede akt\u00f8rer i stigende grad samarbejder og deler v\u00e6rkt\u00f8jer og infrastruktur.” Det er netop dette samspil mellem statsaligneret motivation og professionel kriminel infrastruktur, der g\u00f8r grupper som Russian Legion farlige.<\/p>\n\n\n\n

NIS2-Direktivet: OpDenmarks Regulatoriske L\u00e6re<\/h2>\n\n\n\n

EU’s NIS2-direktiv, som Danmark implementerede ved lov den 1. juli 2025, er direkte relevant i konteksten af OpDenmark. NIS2-loven forpligter knap 6.000 danske organisationer<\/a> til at implementere konkrete cybersikkerhedskrav, herunder risikoledelse, h\u00e6ndelsesrapportering og leverand\u00f8rstyring.<\/p>\n\n\n\n

En ISACA Denmark-analyse af OpDenmark<\/a> konkluderede specifikt: “NIS2-implementering vinder akut relevans. EU’s NIS2-direktiv, som Danmark er ved at implementere, kr\u00e6ver pr\u00e6cis den type robusthed og h\u00e6ndelsesh\u00e5ndtering, som OpDenmark demonstrerer behovet for.” Herunder n\u00e6vnes s\u00e6rligt behovet for offentlig-privat samarbejde om trusselsefterretning og koordineret forsvar.<\/p>\n\n\n\n

Energisektoren, der var Russian Legions prim\u00e6re erkl\u00e6rede m\u00e5l, er netop klassificeret som kritisk infrastruktur under NIS2. Det betyder, at energiselskaber, der er ramt af kampagnen, har pligt til at anmelde h\u00e6ndelser til CFCS (Center for Cybersikkerhed) inden 24 timer efter opdagelse og afgive en detaljeret rapport inden 72 timer. Overholdelse af disse frister er ikke kun et compliance-krav; det er det prim\u00e6re operationelle redskab til at koordinere national respons under et bredt angreb.<\/p>\n\n\n\n

Historisk Kontekst: Ruslands Cyberangreb mod NATO siden 2022<\/h2>\n\n\n\n

Russian Legions kampagne mod Danmark skal ses i en bredere historisk sammenh\u00e6ng. Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er antallet af russisk-linkede cyberoperationer mod NATO-lande accelereret markant. Trusselsefterretning peger p\u00e5, at russiske akt\u00f8rers intrusionfors\u00f8g er steget med op til 300 procent siden invasionens start.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8nsteret er konsistent: geopolitiske begivenheder udl\u00f8ser en b\u00f8lge af cyber-aktivitet. Da Sverige og Finland ans\u00f8gte om NATO-medlemskab, intensiverede russisk-alignerede grupper angreb mod begge lande. Da de baltiske stater donerede ammunition til Ukraine, fulgte DDoS-angreb mod banker og offentlige portaler. En DDoS-b\u00f8lge mod baltiske banker i 2025 kostede angiveligt millioner i nedetid.<\/p>\n\n\n\n

Danmark har en lang historik i dette m\u00f8nster. I december 2025, inden OpDenmark, anklagede den danske regering \u00e5bent russisk-linkede hackergrupper for angreb p\u00e5 vandsystemer og valgkampagner og indkaldte den russiske ambassad\u00f8r til protest. Det var et us\u00e6dvanligt \u00e5bent diplomatisk tr\u00e6k, der signalerede, at Danmark var klar til at navngive og skamme Rusland offentligt, et klart udviklingstrin i diplomatisk cyberstrategi.<\/p>\n\n\n\n

DDoS som Kampv\u00e5ben: Kapacitet og Begr\u00e6nsninger<\/h2>\n\n\n\n

Hvad DDoS Kan og Ikke Kan<\/h3>\n\n\n\n

OpDenmark byggede prim\u00e6rt p\u00e5 DDoS-angreb (Distributed Denial of Service). DDoS oversv\u00f8mmer et m\u00e5l med trafik fra et distribueret netv\u00e6rk af kompromitterede maskiner (botnet) eller fra lejet angrebsinfrastruktur. M\u00e5let er at g\u00f8re tjenester utilg\u00e6ngelige, ikke at stj\u00e6le data eller installere malware.<\/p>\n\n\n\n

For energisektoren, sundhedsportaler og offentlige myndigheder kan selv kortvarig utilg\u00e6ngelighed have reelle konsekvenser. Et hospital, der ikke kan tilg\u00e5 sundhed.dk, taber tid. En energioperat\u00f8r, der mister adgang til driftsportaler, kan se kritiske advarsler forsinket. Det er den skade, Russian Legion s\u00f8gte at p\u00e5f\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Russian Legions egen kommunikation antydede, at gruppen planlagde at eskalere ud over DDoS: angreb som data-wipes eller ransomware-drops blev n\u00e6vnt som mulige n\u00e6ste skridt. Truesec anbefalede p\u00e5 denne baggrund en kombination af defensive modforanstaltninger: trafikscrubbing via cloud-tjenester som Cloudflare eller Akamai, rate limiting, geo-blokering af kendte angribers IP-ranges, Anycast DNS til belastningsfordeling samt redundant netv\u00e6rksarkitektur med failover-servere.<\/p>\n\n\n\n

Psykologisk Krigsf\u00f8relse som Prim\u00e6r Effekt<\/h3>\n\n\n\n

Den prim\u00e6re skade fra OpDenmark var ikke teknisk; det var psykologisk og politisk. Ultimatummet, de publicerede screenshots af nede websteder og den koordinerede medied\u00e6kning skabte en opfattelse af s\u00e5rbarhed i dansk digital infrastruktur. Og opfattelse er i sig selv et strategisk m\u00e5l for akt\u00f8rer, der s\u00f8ger at p\u00e5virke dansk offentlig opinion om st\u00f8tten til Ukraine.<\/p>\n\n\n\n

Truesec konkluderede i sin analyse, at russiske hackergrupper “bruger cybersabotage og hacktivisme til at forst\u00e6rke informationsoperationer med det form\u00e5l at intimidere og p\u00e5virke vestlige befolkninger.” OpDenmark er et l\u00e6rebogeksempel p\u00e5 pr\u00e6cis dette m\u00f8nster, og det adskiller statsaligneret hacktivisme fra rent kriminelle angreb som ransomware.<\/p>\n\n\n\n

WEFs Globale Perspektiv: Tillid til National Beredskab Eroderer<\/h2>\n\n\n\n

World Economic Forums Global Cybersecurity Outlook 2026 dokumenterer den globale kontekst bag tendenser som OpDenmark. Rapporten fandt, at 31 procent af respondenter har lav tillid til deres nations evne til at reagere p\u00e5 st\u00f8rre cyberh\u00e6ndelser, op fra 26 procent i 2025. I en geopolitisk kontekst med aktive statsalignerede kampagner mod NATO-lande er den eroderende tillid et alvorligt signal.<\/p>\n\n\n\n

Kun 19 procent af organisationer rapporterede, at cyberberedskab overstiger minimumskravene i 2026, op fra 9 procent i 2025. 64 procent m\u00f8der minimumskrav. Resten er under. For kritisk infrastruktur, der er et prim\u00e6rt m\u00e5l for grupper som Russian Legion, er “m\u00f8der minimumskrav” ikke et tilstr\u00e6kkeligt ambitionsniveau.<\/p>\n\n\n\n

WEF identificerede tre prim\u00e6re barrierer for styrket cyberberedskab: det hurtigt udviklende trusselsbillede og nye teknologier, n\u00e6vnt af 61 procent; tredjeparts- og forsyningsk\u00e6des\u00e5rbarheder, n\u00e6vnt af 46 procent; og mangel p\u00e5 cyberkompetencer og ekspertise, n\u00e6vnt af 45 procent. Alle tre barrierer er direkte relevante i den danske og bredere nordiske kontekst.<\/p>\n\n\n\n

5 Forudsigelser for Russisk Cyber-Pres mod Danmark i 2026<\/h2>\n\n\n\n

1. Energisektoren forbliver det prim\u00e6re m\u00e5l.<\/strong> Med Danmarks stigende investeringer i havvind og en energimix, der eksporterer til Europa, er energiinfrastrukturen et strategisk m\u00e5l for akt\u00f8rer, der \u00f8nsker at sv\u00e6kke NATOs nordlige flanke. Forvent fortsat fokus herfra i resten af 2026.<\/p>\n\n\n\n

2. AI-assisterede phishingkampagner erstatter simpelt DDoS.<\/strong> Sopra Steria dokumenterede allerede i 2025 et skifte fra rene DDoS-angreb til AI-drevet phishing og automatiseret rekognoscering. Grupper som Russian Legion, der har adgang til delt infrastruktur fra kriminelle organisationer, vil adoptere disse taktikker hurtigere end dansk forsvar kan adaptere.<\/p>\n\n\n\n

3. Valg og politiske begivenheder udl\u00f8ser angrebsb\u00f8lger.<\/strong> Det danske valg i marts 2026 var ledsaget af m\u00e5lrettede DDoS-angreb. Kommende europ\u00e6iske valg, NATO-topm\u00f8der og beslutninger i Folketing om ukrainest\u00f8tte vil med h\u00f8j sandsynlighed gentage dette m\u00f8nster.<\/p>\n\n\n\n

4. NIS2-compliance forbedrer responstiden, men forebygger ikke angreb.<\/strong> Lovgivningens krav om 24-timers h\u00e6ndelsesrapportering og 72-timers detaljeret rapport vil styrke den koordinerede nationale respons betragteligt. Men NIS2 er et reaktivt instrument. Det forhindrer ikke grupper som Russian Legion i at lancere kampagner.<\/p>\n\n\n\n

5. Offentlig attribuering bliver det nye diplomatiske v\u00e5ben.<\/strong> Danmarks \u00e5bne attribuering af russisk-linkede grupper i december 2025 og Truesecs offentlige navngivning af Russian Legion s\u00e6tter en pr\u00e6cedens. Forvent at se Sverige, Finland og Norge adoptere lignende strategier i takt med at angreb intensiveres i 2026.<\/p>\n\n\n\n

Hvad Danske Virksomheder B\u00f8r G\u00f8re Nu<\/h2>\n\n\n\n

Truesecs anbefalinger i k\u00f8lvandet p\u00e5 OpDenmark er konkrete og implementerbare for de fleste mellemstore og store organisationer. Fokus er p\u00e5 DDoS-mitigation, men strategien g\u00e6lder bredt for enhver organisation i kritiske sektorer.<\/p>\n\n\n\n

Trafikscrubbing via cloudtjenester<\/strong> er det mest effektive f\u00f8rste forsvar. Cloudflare og Akamai filtrerer angiveligt 90 procent af ondsindet DDoS-trafik, inden den rammer organisationens egne netv\u00e6rk. For kritisk infrastruktur er dette ikke valgfrit; det er baseline.<\/p>\n\n\n\n

Rate limiting og geo-blokering<\/strong> begr\u00e6nser angrebsfladen yderligere. Blokering af IP-ranges fra kendte angrebskilder er ikke en komplet l\u00f8sning, da angribere bruger VPN og kompromitterede servere globalt, men det h\u00e6ver angrebsomkostningerne for grupper, der benytter simpel lejet infrastruktur.<\/p>\n\n\n\n

Redundant netv\u00e6rksarkitektur<\/strong> med multi-homed internetforbindelser og failover-servere sikrer, at en enkelt angrebsb\u00f8lge ikke kan lamme kritiske tjenester fuldst\u00e6ndigt. Det er den tekniske implementering af robusthedsprincippet, som DNV identificerer som frav\u00e6rende i dele af dansk kritisk infrastruktur<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

H\u00e6ndelsesresponsplaner<\/strong> skal testes inden n\u00e6ste kampagne, ikke opdateres som reaktion p\u00e5 den. CFCS stiller vejledning til r\u00e5dighed, og NIS2-kravene om risikovurdering og dokumenteret h\u00e6ndelsesrespons er et udgangspunkt, der kan bygges videre p\u00e5 med sektorspecifikke \u00f8velser og tv\u00e6rorganisatorisk koordinering.<\/p>\n\n\n\n

Relateret D\u00e6kning<\/h2>\n\n\n\n

L\u00e6s Ogs\u00e5<\/h3>\n\n\n\n