Den 15. oktober 2026 gjorde Tyskland det, mange EU-lande hidtil har tøvet med. Det tyske IT-sikkerhedsagentur BSI offentliggjorde en national vejledning, der gør EU’s trestrins-plan for post-quantum kryptografi (PQC) juridisk relevant for tyske myndigheder, virksomheder og leverandører. Beskeden er enkel og ubehagelig for alle, der stadig kører klassisk RSA- eller ECDSA-kryptering på kritiske systemer: højrisiko-applikationer skal være kvantesikre senest ved udgangen af 2030, og mellemrisiko-systemer skal følge efter senest ved udgangen af 2035.
Det er ikke bare endnu en teknisk standard, der passerer stille forbi. Det er en frist med et årstal, en myndighed og en konsekvens, og den rammer præcis det tidspunkt, hvor de fleste organisationer i Europa, herunder i Danmark, stadig er i planlægningsfasen snarere end i produktion. Denne artikel gennemgår, hvad fristen faktisk kræver, hvordan den passer ind i det globale billede fra USA og Storbritannien, hvad markedet siger om beredskabet, og hvorfor det hele hænger sammen med en meget konkret trussel: at krypteret data, der opsamles i dag, kan blive dekrypteret om ti eller femten år, når en tilstrækkeligt stærk kvantecomputer findes.
Tyskland sætter officiel kvante-frist for Europa
Ifølge den tyske sikkerhedsmedie-rapportering fra heise.de gør den nye tyske vejledning EU’s tretrins-plan, inklusive dens frister, gældende på nationalt plan. Det betyder, at tyske myndigheder, kritisk infrastruktur og store virksomheder nu har et konkret regelsæt at planlægge efter, i stedet for en vag anbefaling om at “overveje” post-quantum kryptografi på et ubestemt tidspunkt.
De ansvarlige tyske myndigheder skal omsætte migrationsfristerne til bindende krav for forbunds-, regions- og kommuneniveau senest ved udgangen af 2026. Det tyske BSI har tidligere formuleret sin holdning klart: spørgsmålet er ikke længere, om kvantecomputere kommer, men hvornår, og derfor bør organisationer aktivt fremskynde deres omstilling til post-quantum kryptografi. BSI anbefaler desuden, at man i overgangsperioden bruger hybride konfigurationer, hvor et post-quantum-algoritme kombineres med en klassisk algoritme, i stedet for at stole fuldt og helt på den nye teknologi fra dag ét.
Tidspunktet er ikke tilfældigt. EU-medlemslandene forventes at have nationale PQC-migrationsplaner klar ved udgangen af 2026, og Tyskland lægger sig dermed i front af en bølge, resten af unionen skal følge inden for få måneder. Det rejser et oplagt spørgsmål for danske virksomheder og myndigheder: hvor står Danmark i den samme proces, og hvad betyder det for en virksomhed, der i dag opbevarer eller transmitterer følsomme data krypteret med RSA eller elliptisk kurve-kryptografi?
EU’s trin-for-trin-plan: fra 2026 til 2035
EU’s koordinerede implementeringsplan for post-quantum kryptografi er bygget op i tre faser, og den er mere konkret, end mange forventede. Ifølge planens tekst anbefales det, at alle medlemslande “igangsætter en national PQC-omstillingsstrategi efter de første skridt senest ved udgangen af 2026 og koordinerer deres indsats på EU-niveau.” Det er trin ét: strategi og kortlægning, ikke udrulning.
Trin to er det, der for alvor bider. Planen fastslår, at “højrisiko-anvendelser bør omstilles til PQC så hurtigt som muligt, dog senest ved udgangen af 2030.” Det dækker typisk systemer, der behandler data med lang fortrolighedshorisont, eller som er kritiske for national sikkerhed, finansiel stabilitet eller sundhedsvæsen. Her er der ikke meget plads til fortolkning: fristen er 2030, punktum.
Trin tre giver mere luft, men stiller samtidig krav til, at hele den resterende it-portefølje følger med. Planen formulerer det kort: senest 31.12.2035 skal “PQC-omstillingen for mellemrisiko-anvendelser være afsluttet.” Det er samme årstal, som både NIST i USA og NCSC i Storbritannien har landet på for deres fulde omstilling, hvilket tyder på en vis international konsensus om, hvornår risikoen fra kvantecomputere bliver uacceptabel for almindelig it-drift.
| Trin | Frist | Krav | Omfatter |
|---|---|---|---|
| 1 | Udgangen af 2026 | National PQC-strategi og kortlægning af kryptografiske afhængigheder | Alle EU-medlemslande, inkl. Tyskland og Danmark |
| 2 | Udgangen af 2030 | Fuld omstilling til kvantesikker kryptering for højrisiko-systemer | Kritisk infrastruktur, national sikkerhed, langtidsfortrolige data |
| 3 | Udgangen af 2035 | Fuld omstilling for mellemrisiko-systemer | Resterende offentlig og privat it-drift |
| Tysk tillæg | Udgangen af 2026 | Fristerne gøres bindende for forbund, regioner og kommuner | Tyske offentlige myndigheder |
Hvorfor “harvest now, decrypt later” ændrer tidsregningen
Den tekniske begrundelse for, at fristerne ligger flere år ude i fremtiden, men presset føles akut i dag, hedder “harvest now, decrypt later”. Princippet er enkelt: en modstander opsamler og lagrer krypteret trafik nu, selv uden at kunne læse den, og venter på, at en kvantecomputer med nok logiske qubits bliver tilgængelig til at bryde den klassiske kryptering bagefter. For data med kort levetid er det ligegyldigt. For data, der skal forblive fortrolig i ti, tyve eller tredive år, herunder statshemmeligheder, patientjournaler, forsvarsdokumenter og finansielle aftaler, er det en reel og allerede aktiv trussel.
Det er netop derfor, den europæiske PQC-erklæring fra de nationale cybersikkerhedsmyndigheder, inklusive Tysklands BSI, formulerer det som en akut prioritet. Myndighederne skriver direkte, at man “for at sikre et acceptabelt beredskabsniveau anbefaler, at disse bør beskyttes mod ‘store now, decrypt later’-angreb så hurtigt som muligt, senest ved udgangen af 2030.” Det er samme 2030-frist, der går igen i EU-planen, og den er ikke tilfældig: den afspejler en fælles vurdering af, hvor lang levetid følsomme data typisk har, kombineret med usikkerheden om, hvornår en kryptografisk relevant kvantecomputer rent faktisk findes.
Konsekvensen er, at organisationer ikke kan vente med at handle, til kvantecomputeren er en realitet. Hvis data krypteres i dag med en algoritme, der kan brydes om femten år, og dataene skal forblive fortrolige i tyve år, er risikoen allerede til stede, lige nu, i de systemer der kører i produktion i dette øjeblik.
De tre standarder, der skal bære omstillingen
Det tekniske fundament for hele omstillingen er tre færdige standarder fra det amerikanske standardiseringsinstitut NIST. Efter otte års offentlig evaluering i fire runder, i hvad NIST selv kalder den største og længste åbne evaluering af kryptografiske primitiver, nogen har gennemført, blev FIPS 203, FIPS 204 og FIPS 205 færdiggjort i august 2024. FIPS 203 standardiserer ML-KEM, en gittermatrix-baseret nøgleindkapslingsmekanisme til nøgleudveksling. FIPS 204 standardiserer ML-DSA, en gittermatrix-baseret digital signaturalgoritme. FIPS 205 standardiserer SLH-DSA, en statsløs hash-baseret signaturalgoritme, der fungerer som et konservativt sikkerhedsnet, hvis gittermatrix-metoderne en dag skulle vise sig svagere end antaget.
NIST er ikke færdig med at udvide paletten. I marts 2025 valgte instituttet HQC som en ekstra, kodebaseret nøgleindkapslingsmekanisme, der skal fungere som backup til ML-KEM, netop for at sikre, at man ikke lægger alle æg i samme matematiske kurv. Det er en pointe, de fleste migrationsplaner, inklusive den tyske og den europæiske, lægger vægt på: krypto-agilitet, altså evnen til hurtigt at skifte algoritme, hvis en af dem falder, er lige så vigtig som selve algoritmevalget.
Global sammenligning: USA, Storbritannien og resten af verden
Tysklands og EU’s frister eksisterer ikke i et vakuum. Flere store økonomier har allerede lagt deres egne tidslinjer, og de er overraskende sammenlignelige, selv om vejen derhen er forskellig.
USA presser på med et dekret
I USA er det ikke kun NIST’s standarder, der driver processen. Executive Order 14412 fremskynder den føderale regerings omstilling til post-quantum kryptografi og stiller konkrete indkøbskrav til leverandører, der ønsker at sælge til amerikanske myndigheder. NIST’s egen transitionsplan, dokumenteret i rapporten NIST IR 8547, er endnu mere specifik end EU’s: klassiske algoritmer som RSA, ECDSA og Diffie-Hellman på 112-bit sikkerhedsniveau skal nedgraderes til “frarådet” efter 2030 og forbydes helt efter 2035. Det er stort set de samme to årstal, som går igen i den tyske og europæiske plan, hvilket understreger, at 2030 og 2035 ikke er vilkårlige politiske kompromiser, men reflekterer en bredere teknisk konsensus om risikoens tidshorisont.
Storbritannien går den samme vej, forskudt
Det britiske National Cyber Security Centre, NCSC, har sin egen tretrins-plan, der ligner den europæiske i struktur, men ikke er identisk i tidspunkter. Senest i 2028 skal britiske organisationer have afsluttet kortlægningen af deres kryptografiske afhængigheder, defineret migrationsmål og lagt en indledende plan. Senest i 2031 skal de højest prioriterede migreringsaktiviteter være afsluttet, kritiske aktiver beskyttet, og infrastrukturen forberedt til PQC. Senest i 2035 skal hele migrationen til post-quantum kryptografi være afsluttet på tværs af alle systemer, services og produkter. Det giver Storbritannien et mellemtrin tre år tidligere end EU’s 2030-frist for højrisiko-systemer, men samme slutfrist i 2035.
| Region | Første milepæl | Højrisiko/prioriteret frist | Fuld migrering | Ansvarlig myndighed |
|---|---|---|---|---|
| EU (inkl. Tyskland) | National strategi: 2026 | 2030 | 2035 | BSI / nationale PQC-roadmaps |
| USA | Føderale krav under EO 14412 | Nedgradering af klassiske algoritmer efter 2030 | Forbud efter 2035 | NIST, NIST IR 8547 |
| Storbritannien | Kortlægning: 2028 | 2031 | 2035 | NCSC |
| Danmark | Ingen bindende national frist identificeret | Ingen bindende national frist identificeret | Ingen bindende national frist identificeret | CFCS / SAMSIK (vejledende) |
Markedet halter bagefter: 87 procent planlægger, kun 7 procent er i mål
Fristerne er en ting. Den faktiske fremdrift er en anden. DigiCerts Quantum Readiness Outlook, baseret på en undersøgelse gennemført af Propeller Insights i maj 2026 blandt 1.001 it- og sikkerhedsansvarlige i USA, Storbritannien og Australien, tegner et billede af et marked, der er langt fra klar. 87 procent af de adspurgte siger, at deres organisation er i gang med at planlægge, teste eller implementere PQC-initiativer. Men kun 7 procent siger, at kvantesikker eller hybrid kryptering allerede er rullet ud på størstedelen af deres digitale certifikater. Det er det, man med rette kan kalde et udførelsesgab: viljen er der, men gennemførelsen halter langt bagefter.
Undersøgelsen går videre i detaljen. 50 procent af de adspurgte har gennemført en kvante-risikovurdering, og 44 procent har udviklet omstillingsplaner og opbygget et kryptografisk inventar, altså en liste over, hvor og hvordan deres organisation reelt bruger kryptering i dag. 39 procent forventer, at selve omstillingen til kvantesikker kryptering vil tage mellem tre og fem år, hvilket i praksis betyder, at mange først er i mål omkring 2029 eller 2030, altså lige på kanten af EU’s og USA’s højrisiko-frist. Når man beder respondenterne vurdere sig selv, svarer 18 procent i Storbritannien, 17 procent i USA og 10 procent i Australien, at de er “førende” på området. Det er værd at bemærke, at undersøgelsen dækker USA, Storbritannien og Australien, ikke Europa som helhed, så tallene kan ikke bruges direkte som en europæisk eller global procentsats.
| Nøgletal | Andel | Betydning |
|---|---|---|
| Planlægger, tester eller implementerer PQC | 87% | Bredt engagement i omstillingen |
| Har rullet kvantesikker/hybrid kryptering ud på størstedelen af certifikater | 7% | Reel udrulning er meget lav |
| Har gennemført en kvante-risikovurdering | 50% | Kortlægning er stadig undervejs for halvdelen |
| Har omstillingsplan og kryptografisk inventar | 44% | Mindre end halvdelen har et konkret kort over egen kryptering |
| Forventer 3-5 års omstillingstid | 39% | Mange lander tæt på 2030-fristen |
Danmark og Norden: ingen bindende frist, men presset stiger
Sammenlignet med Tyskland, USA og Storbritannien står Danmark et andet sted. Ifølge en juridisk oversigt fra februar 2026 har Danmark ikke en samlet, økonomi-bred statslig frist for fuld PQC-migration. Der findes ingen national lovgivning, der sætter et årstal på, ligesom Tyskland nu har gjort med EU-planens 2030- og 2035-datoer. Dansk vejledning fra CFCS, det danske center for cybersikkerhed, anerkender dog risikoen fra “harvest now, decrypt later” og anbefaler, at organisationer begynder at planlægge mod kvantesikker kryptering og opbygger krypto-agilitet, altså evnen til at skifte kryptografisk algoritme uden at bygge hele systemet om.
Et konkret eksempel på, hvor tidligt Danmark reelt står, er de danske OCES-certifikater, der ligger til grund for MitID og store dele af den offentlige digitale infrastruktur. Pr. december 2025 var der ikke offentliggjort nogen dansk PQC-certifikatprofil for OCES, hvilket betyder, at den klassiske kryptografi fortsat bærer en stor del af den digitale tillid i Danmark. En uafhængig analyse fra april 2026 placerede Danmarks nationale beredskab i kategorien “Developing” med en Q-Day-beredskabsscore på 51 ud af 100, hvor post-quantum-overvejelser stadig blev beskrevet som værende i en tidlig planlægningsfase. Det er vigtigt at understrege, at denne score kommer fra en uafhængig vurdering og ikke er en officiel dansk myndighedsbenchmark, men den stemmer overens med billedet fra DigiCerts globale undersøgelse: planlægning er i gang, reel udrulning er sjælden.
Finanssektoren er typisk den, der bevæger sig først, fordi den kombinerer lang fortrolighedshorisont på data med et tungt afhængighedsforhold til offentlig-nøgle-infrastruktur (PKI). Der er dog ingen offentligt bekræftede eksempler på danske banker, der har annonceret en fuldført PQC-migration eller en konkret procentsats for deres fremdrift. Det efterlader et gab mellem den tyske og europæiske frist og den danske virkelighed, et gab der sandsynligvis lukkes i løbet af 2026 og 2027, i takt med at EU’s nationale roadmap-krav bliver bindende for alle medlemslande, inklusive Danmark.
Virkeligheden bag teorien: TLS 1.3-sårbarheder viser, hvorfor det haster
Mens politikerne og standardiseringsorganerne diskuterer årstal, viser den daglige drift af kryptografisk software, at selv de nuværende, klassiske protokoller stadig har fejl, der kan undergrave sikkerheden længe før kvantecomputeren bliver en reel trussel. RustSec-databasen registrerede i 2026 sårbarheden RUSTSEC-2026-0285 i rustls, et af de mest brugte TLS-biblioteker i Rust-økosystemet. Fejlen gjorde, at TLS 1.3-håndtryksbeskeder i nogle tilfælde kunne blive accepteret tværs af krypteringsniveau-grænser, som de ikke burde kunne passere. Sårbarheden er klassificeret som medium severity, men den illustrerer en vigtig pointe: selv moderne, velreviderede implementeringer af TLS 1.3 kan indeholde logiske fejl, der svækker den beskyttelse, protokollen er designet til at give.
Samme mønster ses i CVE-2026-74611, en fejl i Linux-kernens TLS-implementering, offentliggjort 22. august 2026. Fejlen sidder i funktionen tls_decrypt_sg(), som håndterer dekryptering i kernens zero-copy-sti, altså den optimerede vej data tager, når det sendes direkte mellem netværkskort og brugerplads uden at blive kopieret flere gange. Når funktionen fejlagtigt fremrykker sin interne pointer ved mapping af brugerplads-sider, kan dekrypterede data i teorien blive fejlbehandlet. Begge sårbarheder er allerede rettet, men de understreger, at kryptografisk sikkerhed ikke kun handler om, hvilken algoritme man vælger. Implementeringen, koden der rent faktisk kører på serveren, er lige så vigtig, og det gælder både før og efter en PQC-migration.
Historisk kontekst: fra brudte hashfunktioner til kvante-æraen
Kryptografi har flyttet sig, hver gang en gammel standard er blevet for svag til at stå alene. SHA-1 blev i sin tid regnet som sikker, indtil forskere kunne demonstrere praktiske kollisionsangreb, hvilket i løbet af få år tvang hele industrien, browserleverandører, certifikatmyndigheder og styresystemer, til at skifte til SHA-256 og senere SHA-3. Mønstret dengang og mønstret nu er det samme: en matematisk svaghed bliver kendt, der sættes en frist, og organisationer, der ikke flytter sig i tide, ender med at køre usikker kryptografi i produktion, uden at vide det.
Forskellen denne gang er, at truslen ikke kommer fra en opdaget matematisk svaghed i selve algoritmen. RSA og elliptisk kurve-kryptografi er stadig matematisk solide mod klassiske computere. Truslen kommer fra en helt anden beregningsmodel, kvantecomputeren, der i teorien kan løse de matematiske problemer, RSA og ECDSA bygger på, eksponentielt hurtigere end en klassisk computer, via Shors algoritme. Det giver branchen et usædvanligt luksusproblem: man ved, hvad der kommer, og man ved cirka hvornår risikoen bliver uacceptabel, men man kender ikke den præcise dato, kvantecomputeren bliver “kryptografisk relevant”. Derfor er fristerne i 2030 og 2035 et forsigtighedsprincip, ikke en reaktion på et allerede sket angreb.
Hvad eksperterne og myndighederne siger
De europæiske nationale cybersikkerhedsmyndigheder, inklusive Tysklands BSI, har i deres fælles erklæring om post-quantum kryptografi formuleret anbefalingen direkte: “To ensure an acceptable level of readiness, we recommend that these should be protected against ‘store now, decrypt later’ attacks as soon as possible, latest by the end of 2030.”
EU’s medlemsstatslige cybersikkerhedsmyndigheder, som sammen har forfattet unionens koordinerede implementeringsplan for post-quantum kryptografi, skriver i selve planen: “In particular, it is recommended that all Member States initiate a national PQC transition strategy following First Steps by the end of 2026 and coordinate their efforts at the EU level.” Samme plan går videre med det, der reelt er fristens hovedkonklusion: “At the same time, high-risk use cases should be transitioned to PQC as soon as possible, no later than the end of 2030.” Og for den brede mellemrisiko-kategori fastslår planen kort og præcist: “By 31.12.2035: The PQC transition for medium-risk use cases has been completed.”
På den amerikanske side beskriver det nationale standardiseringsinstitut NIST sin egen transitionsplan, dokumenteret i rapporten NIST IR 8547, med en tilsvarende skarp tidslinje: “Under the transition timeline in NIST IR 8547, NIST will deprecate and ultimately remove quantum-vulnerable algorithms from its standards by 2035, with high-risk systems transitioning much earlier.” Det er værd at bemærke, hvor ens de tre citater er i deres kerne: tre forskellige myndigheder, tre forskellige kontinenter, men samme to årstal, 2030 og 2035, som de gentagne gange vender tilbage til.
Konkurrencebilledet: vindere og tabere i kvante-sikkerhed
Når en frist med et konkret årstal rammer en hel branche, opstår der med det samme vindere og tabere. Certifikatmyndigheder som DigiCert, der allerede har publiceret sin egen Quantum Readiness Outlook og aktivt rådgiver kunder om hybrid-certifikater, står til at vinde markedsandele fra udbydere, der endnu ikke har en klar PQC-strategi. Det samme gælder konsulenthuse, der specialiserer sig i kryptografisk inventar og migrationsplanlægning, en disciplin, som 44 procent af organisationerne ifølge DigiCerts tal endnu ikke har taget hul på.
På standardsiden har NIST allerede sat sig solidt i førersædet med tre færdige FIPS-standarder og en fjerde algoritme, HQC, i pipeline som backup. Det giver amerikanske og europæiske leverandører, der baserer deres produkter på ML-KEM og ML-DSA, et fortrinsret i forhold til leverandører, der stadig afventer endelig klarhed. Samtidig lægger Storbritanniens NCSC og EU’s roadmap stort set identiske slutfrister, hvilket betyder, at en leverandør, der bygger en PQC-løsning til det europæiske marked, med rimelig sikkerhed kan genbruge den samme løsning i Storbritannien, uden at skulle bygge to parallelle produkter.
De største tabere, hvis mønsteret fra tidligere kryptografiske overgange gentager sig, bliver organisationer, der venter til sidste øjeblik. Dengang SHA-1 skulle udfases, var det netop de sent-reagerende organisationer, der endte med akutte, dyre nødprojekter i stedet for en planlagt, gradvis omstilling. Med 87 procent af organisationerne allerede i gang, men kun 7 procent færdige, tyder alt på, at et lignende mønster er under opbygning omkring 2030-fristen.
Fem forudsigelser for 2026-2030
- Flere EU-lande følger Tyskland i 2026 og 2027. Med EU-kravet om nationale roadmaps ved udgangen af 2026 vil Danmark, Sverige, Frankrig og en række andre medlemslande sandsynligvis offentliggøre lignende nationale vejledninger inden for det næste år, hver med deres egen lokale fortolkning af 2030- og 2035-fristerne.
- Danmark vil formentlig få en national PQC-roadmap inden udgangen af 2026. Da EU-kravet gælder alle medlemslande, og CFCS allerede anerkender problemet, er en dansk roadmap eller opdateret vejledning en naturlig og ventet udvikling, snarere end en overraskelse.
- Udførelsesgabet mellem planlægning og udrulning vokser, før det krymper. Med kun 7 procent reel udrulning i dag og en 2030-frist fem år ude, vil presset på certifikatmyndigheder, PKI-leverandører og konsulenthuse stige markant i 2027 og 2028, når organisationer indser, hvor langt de reelt er fra målet.
- Hybrid-kryptering bliver standardanbefalingen, ikke undtagelsen. BSI’s anbefaling om at kombinere klassiske og post-quantum-algoritmer vil sandsynligvis blive den dominerende tilgang i både EU, USA og Storbritannien, fordi den reducerer risikoen for, at en enkelt ny algoritme senere viser sig sårbar.
- Implementeringsfejl, ikke algoritmesvagheder, bliver den reelle risiko frem mod 2030. Som eksemplerne med RUSTSEC-2026-0285 og CVE-2026-74611 viser, vil størstedelen af de konkrete sikkerhedshændelser i overgangsperioden sandsynligvis stamme fra fejl i, hvordan protokoller og biblioteker implementerer kryptografien, snarere end fra svagheder i selve PQC-standarderne.
Sådan forbereder virksomheder sig nu: konkrete skridt
Det første og vigtigste skridt, ifølge både EU’s roadmap og DigiCerts undersøgelse, er et kryptografisk inventar: en konkret liste over, hvor i organisationen RSA, ECDSA, Diffie-Hellman og andre klassiske algoritmer bruges i dag, og hvilke systemer, der behandler data med lang fortrolighedshorisont. Uden den liste er det umuligt at prioritere, og netop prioritering er det, der afgør, om en organisation rammer 2030-fristen for sine mest kritiske systemer.
Dernæst følger en risikovurdering, hvor organisationen klassificerer sine systemer som høj-, mellem- eller lavrisiko, nøjagtig den samme opdeling, EU’s plan bruger. Kun 50 procent af organisationerne i DigiCerts undersøgelse har gjort dette, hvilket betyder, at halvdelen af markedet reelt ikke ved, hvilke af deres systemer, der først skal migreres.
Det tredje skridt er at bygge krypto-agilitet ind i arkitekturen, altså sørge for, at systemer kan skifte kryptografisk algoritme uden en total ombygning. Det er den samme pointe, BSI gentager med sin anbefaling om hybride konfigurationer: vælg en løsning, der kan opdateres, hvis en algoritme senere falder, i stedet for at binde sig til en enkelt, statisk implementering. Endelig bør organisationer følge leverandørernes og certifikatmyndighedernes egne PQC-tilbud tæt, fordi en stor del af selve migrationen i praksis vil ske via opdateringer til TLS-biblioteker, certifikatudstedere og cloud-infrastruktur, snarere end via kode, virksomheden selv skriver.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder post-quantum kryptografi (PQC) egentlig?
PQC er en samlet betegnelse for kryptografiske algoritmer, der er designet til at modstå angreb fra både klassiske computere og fremtidige kvantecomputere. De vigtigste standarder er FIPS 203 (ML-KEM), FIPS 204 (ML-DSA) og FIPS 205 (SLH-DSA), alle færdiggjort af NIST i august 2024.
Hvorfor har Tyskland en frist i 2030, når kvantecomputere ikke findes endnu?
Fristen handler om “harvest now, decrypt later”-risikoen: krypteret data, der opsamles i dag, kan dekrypteres senere, når en kraftig nok kvantecomputer findes. For data med lang fortrolighedshorisont er risikoen derfor reel allerede nu, selv om angrebet først kan udføres i fremtiden.
Gælder den tyske og europæiske frist også for Danmark?
Danmark har ikke en bindende, national frist i dag, men er som EU-medlem forpligtet til at følge unionens koordinerede plan. Da EU-landene skal have nationale roadmaps klar ved udgangen af 2026, må danske organisationer forvente en lignende national vejledning inden for kort tid.
Hvad er forskellen mellem EU’s, USA’s og Storbritanniens frister?
EU sætter 2030 for højrisiko-systemer og 2035 for mellemrisiko. USA’s NIST IR 8547 nedgraderer klassiske algoritmer efter 2030 og forbyder dem efter 2035. Storbritanniens NCSC har et mellemtrin i 2028 (kortlægning) og 2031 (prioriteret migrering), men samme slutfrist i 2035 som EU og USA.
Hvor langt er virksomheder reelt kommet med deres PQC-migration?
Ifølge DigiCerts Quantum Readiness Outlook fra 2026 siger 87 procent, at de planlægger, tester eller implementerer PQC, men kun 7 procent har rullet kvantesikker eller hybrid kryptering ud på størstedelen af deres certifikater.
Hvad er hybrid-kryptering, og hvorfor anbefaler BSI det?
Hybrid-kryptering kombinerer en klassisk algoritme (som RSA eller ECDSA) med en post-quantum-algoritme i samme forbindelse. BSI anbefaler det, fordi det reducerer risikoen for, at hele sikkerheden falder, hvis en ny PQC-algoritme senere viser sig at have en uventet svaghed.
Skal almindelige virksomheder, der ikke driver kritisk infrastruktur, også handle nu?
Ja, i et vist omfang. Selv virksomheder uden for de egentlige højrisiko-kategorier bør udarbejde et kryptografisk inventar og en risikovurdering nu, fordi mellemrisiko-fristen i 2035 også gælder bred, almindelig it-drift, og fordi omstillingen ifølge 39 procent af de adspurgte i DigiCerts undersøgelse kan tage mellem tre og fem år.
Er TLS 1.3 og nuværende kryptering usikker allerede i dag?
Nej, TLS 1.3 og klassiske algoritmer som RSA og ECDSA er stadig matematisk solide mod klassiske computere. Sårbarheder som RUSTSEC-2026-0285 og CVE-2026-74611 er implementeringsfejl i specifikke biblioteker, ikke svagheder i selve protokollen eller algoritmerne, og de er allerede rettet.