Rusland Blokerer DNS-over-HTTPS: 13,35% Kryptering [2026]

Den 21. august 2026 begyndte russiske internetbrugere at rapportere problemer med at nå Cloudflares og Googles krypterede DNS-tjenester. Et par dage senere, den 25. august, bekræftede flere russiske medier at Roskomnadzor, landets internetkontrolmyndighed, var i gang med at blokere DNS-over-HTTPS (DoH) og DNS-over-TLS (DoT) i stor skala. Myndigheden har ikke officielt indrømmet blokeringen, men mønsteret er kendt: samme taktik blev brugt mod krypteret TLS 1.3 og ECH i november 2024. For danske og nordiske brugere, som i stigende grad er afhængige af krypteret DNS til at beskytte deres browsing mod aflytning, er sagen en påmindelse om, hvor skrøbelig privatliv på internettet kan være, når en stat beslutter sig for at gribe ind.

Sagen rammer ned i en periode, hvor krypteret DNS langt om længe er ved at blive mainstream i Europa. Ifølge målinger fra APNIC Labs udgjorde DoH og DoT tilsammen 13,35 procent af alle DNS-forespørgsler globalt i juli 2026, op fra 11,60 procent i juli 2025. Samtidig har EU lanceret sin egen resolver, DNS4EU, som et modsvar til amerikanske tjenester som Cloudflares 1.1.1.1 og Googles 8.8.8.8. Rusland går den modsatte vej: mod mere kontrol, ikke mindre.

Hvad skete der: tidslinjen for den russiske blokering

Ifølge sikkerhedsbulletinen Risky Bulletin begyndte russiske brugere at opleve forbindelsesproblemer med DoH og DoT-servere den 21. august 2026. De første rapporter kom fra abonnenter hos mobiloperatøren Beeline, hvor Cloudflares DNS-over-TLS på port 853 sluttede med at virke via adresserne 1.1.1.1 og 1.0.0.1. Flere russiske teknologimedier, heriblandt Techora og Habr, bekræftede i dagene efter, at blokeringen ramte bredt og inkluderede både Googles 8.8.8.8 og Cloudflares tjenester.

Det særlige ved denne runde er, at Roskomnadzor ikke har udsendt nogen officiel bekendtgørelse. Nyhedsbureauet NSN citerede telekombranchekilder for, at der ikke var tale om “nye” blokeringer af Google og Cloudflare som sådan, men specifikt af de krypterede DNS-protokoller, der gør det svært for udbydere at se, hvilke domæner brugerne besøger. Det er en vigtig skelnen: de almindelige, ukrypterede DNS-opslag til 8.8.8.8 og 1.1.1.1 virker stadig mange steder, men netop det lag, der skjuler forespørgslen for aflytning, bliver systematisk fjernet.

Teknisk foregår blokeringen gennem TSPU-systemet (Teknik til Modstand mod Trusler), den samme infrastruktur, som Rusland bruger til at filtrere andet krypteret trafik ved kanten af sit net. Systemet kan genkende DoH- og DoT-håndtryk og droppe pakkerne stille, uden at brugeren får en fejlmeddelelse ud over en tidsudløbet forbindelse. Det gør fejlfinding svær og giver myndighederne mulighed for at benægte, at der er tale om en bevidst politik.

Dato	Hændelse	Kilde
21. august 2026	Første rapporter om blokeret DoT (Cloudflare) i Beelines mobilnetværk	Multihop, Comss.ru
25. august 2026	Flere russiske medier bekræfter bred blokering af DoH/DoT fra Google og Cloudflare	Techora, Habr
26. august 2026	Internationalt sikkerhedsmedie dækker sagen; Roskomnadzor har ikke officielt bekræftet blokeringen	Risky Bulletin
5. november 2024	Tidligere præcedens: Roskomnadzor begynder at blokere krypteret TLS 1.3/ECH en måned efter Cloudflare aktiverede det som standard	FBK Internetrapport
21. september 2020	Ruslands digitaliseringsministerium fremlægger første lovforslag om forbud mod DoH, DoT, TLS 1.3 og ESNI	Zona Media, RIPE Labs

Hvorfor krypteret DNS er en torn i øjet på censurmyndigheder

For at forstå, hvorfor Rusland bruger ressourcer på at blokere netop DNS-krypteringen, skal man forstå, hvad et almindeligt DNS-opslag afslører. Hver gang en browser skal besøge et websted, sender den en forespørgsel til en DNS-server for at oversætte domænenavnet til en IP-adresse. Uden kryptering sendes den forespørgsel i klartekst, hvilket betyder, at internetudbyderen, netværksadministratoren eller enhver, der overvåger trafikken undervejs, kan se præcis hvilke domæner brugeren besøger, selv hvis selve sidens indhold er beskyttet af HTTPS.

DNS-over-HTTPS, standardiseret af IETF som RFC 8484 i oktober 2018, løser det ved at pakke DNS-forespørgslen ind i en almindelig HTTPS-forbindelse, så den ligner al anden krypteret webtrafik udefra. DNS-over-TLS gør noget lignende, men over en dedikeret krypteret kanal på port 853. Begge protokoller gør det markant sværere for en stat eller internetudbyder at se og filtrere, hvilke domæner en bruger forsøger at nå, hvilket er præcis den funktion, censurmyndigheder har brug for til at håndhæve blokeringslister.

Det russiske skridt er derfor ikke en isoleret hændelse, men den seneste i en lang række forsøg på at lukke det, myndighederne kalder “protokoller, der skjuler et websteds navn.” Allerede i 2020 fremlagde Ruslands ministerium for digital udvikling et lovforslag rettet direkte mod TLS 1.3, ESNI, DoH og DoT. Ifølge Zona Medias oversættelse af lovforslaget hed det, at formålet var at forbyde brugen af krypteringsprotokoller, der skjuler et websteds identifikator. (Zona Media, 2020)

Ekspertstemmer: hvad står der i de officielle dokumenter

Selvom Roskomnadzor ikke selv har udtalt sig direkte om augustblokeringen, findes der veldokumenterede kilder på, hvordan den russiske stat historisk har begrundet sin indsats mod krypteret DNS og relaterede protokoller. Disse citater fra 2020 forklarer den juridiske og tekniske logik, der ligger til grund for det, vi ser udspille sig i praksis seks år senere.

“Teksten i lovforslaget uddyber ikke denne formulering, men den forklarende note fastslår, at ‘krypteringsprotokoller, der bruger kryptografiske algoritmer og krypteringsmetoder TLS 1.3, ESNI, DoH (DNS over HTTPS), DoT (DNS over TLS), bliver mere udbredte.'”
Zona Media, nyhedsmedie — en.zona.media

“Ruslands ministerium for digital udvikling, kommunikation og massemedier har offentliggjort et lovforslag, der skitserer planer om at forbyde TLS 1.3, ESNI, DNS over HTTPS og DNS over TLS.”
Private Internet Access, blogindlæg — privateinternetaccess.com

“Ifølge en kopi af de foreslåede lovændringer og en forklarende note retter forbuddet sig mod internetprotokoller og -teknologier som TLS 1.3, DoH, DoT og ESNI.”
ZDNet, nyhedsmedie — zdnet.com

“Den 21. september 2020 fremlagde Ministeriet for Digital Udvikling, Telekommunikation og Massekommunikation et nyt lovforslag om at forbyde brugen af krypteringsprotokoller, der reelt sikrer og maskerer DNS-forespørgsler — såsom DNS over TLS (DoT) og DNS over HTTPS (DoH).”
RIPE Labs, teknisk fagblog — labs.ripe.net

Det interessante er tidslinjen: forslaget blev fremsat i 2020, men det er først nu, seks år senere, at Rusland ser ud til at have den tekniske kapacitet til rent faktisk at håndhæve det i praksis via TSPU-infrastrukturen. Det samme mønster gentog sig med ECH, hvor Cloudflare aktiverede krypteringen som standard i oktober 2024, og Roskomnadzor begyndte at blokere den allerede en måned senere, den 5. november 2024.

Global udbredelse af krypteret DNS i 2026

Mens Rusland strammer grebet, vokser brugen af krypteret DNS resten af verden over. APNIC Labs’ målinger, som dækker et bredt udsnit af globale netværk, viser en klar opadgående kurve. I juli 2025 lå den samlede andel af DoH- og DoT-trafik på 11,60 procent. Et år senere, i juli 2026, var tallet steget til 13,35 procent, en stigning på 1,75 procentpoint. DoT alene stod for 7,15 procent og DoH for 6,20 procent af forespørgslerne i juli 2026.

Til sammenligning halter den fulde DNSSEC-validering, som sikrer, at et DNS-svar rent faktisk kommer fra den rigtige kilde og ikke er blevet manipuleret undervejs, langt bagefter. Ifølge samme datasæt lå end-to-end DNSSEC-validering på blot 0,62 procent globalt, dog med en årlig vækst på 68 procent siden juli 2025. I Sverige steg andelen fra 0,27 procent i første kvartal 2026 til 0,42 procent i maj 2026, hvilket illustrerer, at selv i de mest digitaliserede nordiske lande er fuld DNS-sikkerhed stadig et nichefænomen sammenlignet med kryptering af selve forespørgslen.

Browserproducenterne har drevet meget af denne udvikling. Mozilla gjorde DoH til standard for amerikanske Firefox-brugere den 25. februar 2020, med Cloudflare som standardudbyder. Google fulgte efter med automatisk opgradering til DoH i Chrome i maj 2020, og Chrome til Android fik en gradvis udrulning fra september samme år. I dag understøtter alle større browsere, herunder Chrome, Firefox, Edge, Safari og Brave, DoH nativt, om end implementeringerne varierer: Firefox slår det til som standard i USA, mens Chrome kun “opgraderer” til DoH, hvis brugerens eksisterende DNS-udbyder allerede understøtter det.

Metrik	Juli 2025	2. kvt. 2026	Juni 2026	Juli 2026
Krypteret DNS i alt (DoT+DoH)	11,60%	12,08%	12,60%	13,35%
DNS over TLS (DoT)	6,93%	6,33%	6,74%	7,15%
DNS over HTTPS (DoH)	4,66%	5,75%	5,87%	6,20%
End-to-end DNSSEC-validering (globalt)	~0,37%	–	–	0,62%

Kilde: APNIC Labs’ målinger af krypteret DNS, gengivet via technologychecker.io og stats.labs.apnic.net/edns.

DNS4EU: Europas svar på afhængigheden af amerikanske resolvere

Den russiske sag sætter fokus på et spørgsmål, som EU allerede har forsøgt at adressere: hvem skal man egentlig stole på med sine DNS-opslag? Cloudflares 1.1.1.1 og Googles 8.8.8.8 er de to mest brugte offentlige resolvere i verden, men begge er amerikanske selskaber underlagt amerikansk lovgivning, herunder Cloud Act, som kan tvinge dem til at udlevere data til amerikanske myndigheder uanset hvor serverne fysisk står.

EU’s svar hedder DNS4EU og gik i luften i juni 2025. Tjenesten drives af et konsortium på 13 medlemmer ledet af det tjekkiske selskab Whalebone og støttes af EU’s cybersikkerhedsagentur ENISA. DNS4EU tilbyder fem forskellige resolverprofiler, heriblandt en ufiltreret variant, en med malware-beskyttelse, og en med indholdsfiltrering rettet mod børn, alle med native DoH- og DoT-endepunkter. Ifølge projektets egen dokumentation holdes al DNS-trafik inden for EU’s jurisdiktion og behandles i overensstemmelse med GDPR.

For nordiske brugere er pointen ikke, at Cloudflare eller Google nødvendigvis er utroværdige, men at digital suverænitet er blevet et politisk mål i sig selv efter en række sager om amerikansk dataadgang og nu den russiske demonstration af, hvor let krypteret DNS kan blokeres, hvis en stat beslutter sig for det. DNS4EU er stadig langt fra at true Cloudflares eller Googles markedsposition i antal brugere, men det giver for første gang et europæisk alternativ, der er bygget specifikt til at undgå afhængighed af ikke-EU-infrastruktur.

Konkurrenceoversigt: de største DNS-resolvere og deres position

Markedet for offentlige, krypterede DNS-resolvere er domineret af et lille antal aktører, men det spænder fra rene forbrugertjenester til specialiserede, privatlivsfokuserede udbydere. Her er de vigtigste spillere, som nævnes i den løbende dækning af den russiske blokering og den bredere debat om krypteret DNS.

Udbyder	Type	DoH/DoT	Nøglepunkt
Cloudflare (1.1.1.1)	Kommerciel, gratis	Ja/Ja	Blandt de mest brugte globalt, direkte ramt af den russiske blokering i august 2026
Google Public DNS (8.8.8.8)	Kommerciel, gratis	Ja/Ja	Ligeledes navngivet som ramt i de russiske blokeringsrapporter
Quad9	Non-profit	Ja/Ja	Schweizisk non-profit med fokus på blokering af kendte malware-domæner
DNS4EU	EU-finansieret offentlig tjeneste	Ja/Ja	Lanceret juni 2025, drevet af konsortium ledet af Whalebone, GDPR-compliant
NextDNS	Kommerciel, freemium	Ja/Ja	Tilbyder tilpasselig filtrering og logging kontrolleret af brugeren selv
Mullvad DNS	Del af Mullvad VPN	Ja/Ja	Ingen logning som erklæret politik, primært brugt sammen med Mullvads VPN-tjeneste
Control D	Kommerciel	Ja/Ja	Rettet mod avancerede brugere og virksomheder med granulær filtrering

Det, der adskiller DNS4EU og til dels Mullvad DNS fra Cloudflare og Google, er ikke den tekniske protokolunderstøttelse, som stort set er identisk på tværs af udbyderne, men jurisdiktion og forretningsmodel. Cloudflare og Google er gratis, fordi de i vid udstrækning er en del af en større infrastruktur- eller reklameforretning. DNS4EU er finansieret af EU-midler og har intet kommercielt incitament til at indsamle brugerdata, mens Mullvad bygger sin forretning på et løfte om nul-logning, som er blevet efterprøvet gennem uafhængige revisioner af selve VPN-tjenesten.

Historisk kontekst: fra RFC til geopolitisk kampplads

DNS-over-HTTPS har en forholdsvis kort, men stormfuld historie. IETF publicerede protokollen som RFC 8484 i oktober 2018, og Mozilla var hurtigt ude med en manuel valgmulighed i Firefox 62 allerede i september samme år. Den brede udrulning kom først i 2020: Firefox slog DoH til som standard for amerikanske brugere den 25. februar, og Chrome fulgte med automatisk opgradering i maj.

Udrulningen var ikke uden kontrovers. Internetudbydere i flere lande protesterede højlydt over, at de mistede indsigt i og kontrol over DNS-trafikken, som de tidligere havde brugt til alt fra netværksfejlfinding til, i nogle tilfælde, indholdsfiltrering og reklameindsprøjtning. Kritikken handlede især om, at store dele af verdens DNS-opslag på den måde blev centraliseret hos et fåtal aktører som Cloudflare og Google, samtidig med at lokale internetudbyderes rolle blev udhulet.

Rusland har konsekvent stået på den anden side af det argument, ikke af hensyn til udbydernes forretningsmodel, men fordi krypteret DNS gør statslig internetcensur markant sværere. Landets tilgang har fulgt et fast mønster gennem årene: først et lovforslag eller en advarsel til statslige selskaber om at skifte til “suveræne” DNS-løsninger, som det skete i september 2021 ifølge Moscow Times, dernæst tests af teknisk blokering, og til sidst reel håndhævelse, når TSPU-infrastrukturen er moden nok. Den samme kurve gjorde sig gældende for ECH i 2024 og gentager sig nu med DoH og DoT i 2026.

Markedseffekt: hvad betyder det for Cloudflare, Google og resolverøkosystemet

Direkte økonomisk skader den russiske blokering næppe Cloudflare eller Google nævneværdigt. De offentlige DNS-tjenester er gratis og fungerer primært som en indgang til de to selskabers øvrige infrastruktur og reklameforretning, ikke som en selvstændig indtægtskilde. Den reelle effekt er mere strategisk og omdømmemæssig.

For det første understreger sagen sårbarheden i at være afhængig af et lille antal centrale resolvere. Når to tjenester, Cloudflare og Google, tilsammen håndterer en stor del af verdens DoH- og DoT-trafik, bliver de også de mest oplagte mål, hvis en stat vil demonstrere kontrol. Det skubber i retning af mere decentraliserede eller regionale løsninger, hvilket er præcis den niche, DNS4EU, Quad9 og mindre udbydere som Mullvad DNS forsøger at udfylde.

For det andet risikerer episoden at accelerere brugen af yderligere lag af obfuskering oven på DoH og DoT, som Oblivious DoH, der adskiller forespørgeren fra selve forespørgslen ved at sende trafikken gennem en mellemliggende relæserver. Forskning i det seneste PAM-konferencepapir om DNS over QUIC og DoH/3 peger på, at de store browsere fortsat prioriterer DoH/3 frem for nyere alternativer som DNS over QUIC, hvilket betyder, at presset for at udvikle mere censurresistente varianter sandsynligvis vil komme fra mindre, specialiserede udbydere snarere end fra de etablerede browserproducenter selv.

For det tredje sender sagen et signal til andre stater med tilbøjelighed til internetcensur, at det teknisk kan lade sig gøre at filtrere krypteret DNS på infrastrukturniveau uden at bryde selve HTTPS-krypteringen. Det er en model, som lande med lignende ambitioner om internetkontrol med stor sandsynlighed vil studere nøje.

Den nordiske vinkel: hvad betyder det for danske og svenske brugere

Danmark og de øvrige nordiske lande blokerer ikke krypteret DNS, og der er intet i den aktuelle research, der peger på en dansk regulatorisk holdning specifikt rettet mod DoH eller DoT. Den mest relevante europæiske politiske bevægelse er i stedet DNS4EU, som repræsenterer et ønske om digital suverænitet frem for kontrol. Det er en vigtig skelnen: EU’s motivation er at mindske afhængigheden af amerikansk infrastruktur, ikke at begrænse borgernes adgang til krypterede protokoller.

Ikke desto mindre er den russiske sag relevant for nordiske brugere af to grunde. For det første bruger et stigende antal danskere allerede krypteret DNS, enten via browserens indbyggede indstillinger eller gennem en VPN-tjeneste, som en del af deres generelle privatlivshygiejne. For det andet illustrerer sagen, at teknologi, man tager for givet som “bare virker,” kan blive et politisk redskab natten over, hvis de rette forudsætninger er til stede. Det gælder især for danskere, der rejser til eller har familie i lande med mere restriktiv internetpolitik, hvor krypteret DNS kan gå fra at være en bekvemmelighed til en nødvendighed for at omgå censur, og hvor de nu må regne med, at netop den løsning kan blive lukket ned uden varsel.

Sådan reagerer det tekniske community

Russiske overvågningskanaler på Telegram, herunder kanalen bypassblock, som flere lokale medier citerer, har fungeret som en uofficiel tidlig varslingstjeneste for blokeringen, længe før noget officielt blev bekræftet. Det er et mønster, man har set gentagne gange i russisk internetcensur: civile netværksentusiaster og uafhængige overvågningsprojekter dokumenterer blokeringerne empirisk, mens myndighederne holder sig tavse eller direkte benægter, at der sker noget nyt.

Samtidig peger flere af de russiske kilder på en praktisk konsekvens: når DoH og DoT blokeres, tvinges browsere og apps tilbage til ukrypteret DNS fra den lokale internetudbyder, hvilket igen gør det markant lettere for udbyderne, og dermed for staten, at overvåge og filtrere hvilke websteder brugerne besøger. Det er præcis den funktion, som krypteret DNS blev udviklet til at forhindre, hvilket gør blokeringen til et direkte modtræk snarere end en tilfældig teknisk fejl.

Fem forudsigelser: hvor bevæger krypteret DNS sig hen

Flere lande vil følge Ruslands eksempel. Den demonstrerede evne til at blokere DoH og DoT på infrastrukturniveau uden at bryde HTTPS generelt gør modellen attraktiv for andre stater med censurambitioner, særligt i regioner, hvor internetkontrol allerede er normaliseret.
Oblivious DoH og lignende teknikker vil få mere opmærksomhed. Ved at adskille forespørgeren fra forespørgslen via en mellemliggende relæserver bliver det sværere at genkende og blokere trafikken alene ud fra håndtrykket, hvilket gør teknikken interessant for brugere i restriktive miljøer.
DNS4EU vil vokse langsomt, men stabilt. Uden et stort markedsføringsbudget som Cloudflare eller Google vil væksten primært komme via offentlige institutioner, telekomselskaber og brugere, der aktivt søger et europæisk alternativ af principielle grunde.
DNSSEC-validering vil forblive et underprioriteret område. Med kun 0,62 procent global end-to-end-validering, selv efter en stigning på 68 procent år over år, er der stadig langt igen, før DNS-svarenes autenticitet er lige så udbredt sikret som selve krypteringen af forespørgslen.
Flere VPN- og privatlivstjenester vil bundle deres egen DNS-resolver. Som Mullvad allerede gør, vil flere udbydere pakke en no-logs DNS-tjeneste sammen med deres kerneprodukt for at give brugerne et samlet, mere modstandsdygtigt privatlivslag frem for at være afhængige af tredjepartsresolvere alene.

Sådan tjekker du selv, om din forbindelse bruger krypteret DNS

Hvis du vil vide, om din egen browser eller dit netværk allerede bruger DoH eller DoT, er der et par simple trin, du kan følge, uanset om du er i Danmark, på rejse, eller blot nysgerrig efter den seneste sag.

# Firefox: tjek DoH-status
about:networking#dns

# Chrome/Edge: tjek "Secure DNS"-indstilling
chrome://settings/security

# Test fra terminalen om DoH svarer korrekt (Linux/macOS)
curl -H 'accept: application/dns-json' \
  'https://cloudflare-dns.com/dns-query?name=example.com&type=A'

Får du et gyldigt JSON-svar tilbage fra kommandoen ovenfor, virker Cloudflares DoH-endepunkt fra din nuværende forbindelse. Får du i stedet en timeout eller forbindelsesfejl, er det et tegn på, at noget mellem dig og resolveren aktivt filtrerer den krypterede trafik, præcis det mønster, russiske brugere har rapporteret siden den 21. august 2026.

Ofte stillede spørgsmål om DNS-over-HTTPS og den russiske blokering

Hvad er forskellen på DNS-over-HTTPS og DNS-over-TLS?

Begge protokoller krypterer DNS-forespørgsler, men på hver sin måde. DoH pakker forespørgslen ind i almindelig HTTPS-trafik på port 443, så den ligner al anden webtrafik udefra. DoT bruger i stedet en dedikeret krypteret kanal på port 853, hvilket gør den lettere at identificere og dermed også lettere at blokere selektivt, sådan som det skete i Beelines mobilnetværk i august 2026.

Er min DNS-trafik i Danmark påvirket af den russiske blokering?

Nej, blokeringen er geografisk begrænset til Rusland og håndhæves via landets TSPU-filtreringsinfrastruktur. Der er ingen tegn på, at danske internetudbydere blokerer DoH eller DoT.

Hvorfor blokerer Rusland krypteret DNS?

Krypteret DNS gør det svært for internetudbydere og myndigheder at se, hvilke domæner en bruger forsøger at besøge, hvilket underminerer statslig internetfiltrering. Rusland har forsøgt at begrænse det siden mindst 2020, hvor et lovforslag rettet mod DoH, DoT, TLS 1.3 og ESNI blev fremlagt.

Hvad er DNS4EU, og hvordan adskiller det sig fra Cloudflare eller Google?

DNS4EU er en EU-finansieret, offentlig DNS-resolver lanceret i juni 2025 og drevet af et konsortium ledet af Whalebone med støtte fra ENISA. Forskellen fra Cloudflare og Google ligger primært i jurisdiktion og forretningsmodel: DNS4EU behandler data inden for EU under GDPR og har intet kommercielt incitament til dataindsamling.

Kan jeg selv beskytte mig mod lignende blokering, hvis jeg rejser til et land med internetcensur?

Ingen enkelt løsning er ufejlbarlig, men en kombination af en revideret VPN-tjeneste med egen DNS-resolver, som Mullvad, og kendskab til alternative protokoller som Oblivious DoH øger modstandsdygtigheden markant, hvis den primære krypterede DNS-kanal skulle blive blokeret.

Hvor stor en andel af verdens DNS-trafik er krypteret i dag?

Ifølge APNIC Labs’ målinger lå den samlede andel af DoH- og DoT-trafik på 13,35 procent i juli 2026, op fra 11,60 procent et år tidligere. Det betyder, at langt størstedelen af verdens DNS-opslag stadig sendes ukrypteret.

Har Rusland gjort noget lignende før?

Ja. I november 2024 begyndte Roskomnadzor at blokere krypteret TLS 1.3/ECH, blot en måned efter Cloudflare aktiverede ECH som standard. Mønsteret med at teste, advare statslige selskaber og til sidst håndhæve blokering går tilbage til mindst 2020.

Betyder blokeringen, at Cloudflare og Google mister brugere globalt?

Nej, effekten er geografisk isoleret til Rusland. Begge selskaber forbliver de mest brugte offentlige DNS-resolvere globalt, men sagen kan styrke argumentet for regionale alternativer som DNS4EU i andre dele af verden.

Rusland Blokerer DoH/DoT: 13,35% Kryptering Trues [2026]