Telegram fortæller sine egne brugere, at appen passerede 1 milliard aktive brugere i løbet af 2025. Til EU-Kommissionen fortæller selskabet noget andet: ifølge Telegrams egne tal lå det gennemsnitlige antal månedlige aktive EU-brugere i februar 2025 under 45 millioner. Den forskel er ikke bare et kuriosum. Den afgør, om Telegram skal leve op til EU’s strengeste regelsæt for store onlineplatforme, eller om selskabet kan fortsætte uden den kontrol, der i januar 2026 landede på konkurrenten WhatsApp.
Sagen har fået ny brænde i oktober 2026, efter at en gruppe russiske menneskerettighedsaktivister sendte et åbent brev til Telegrams grundlægger, Pavel Durov, med krav om at gøre betalte reaktioner på platformen anonyme. Samtidig sidder Durov stadig under en fransk strafferetlig undersøgelse, mere end to år efter sin anholdelse i Paris. Tilsammen tegner de to spor et billede af en app, der befinder sig i et juridisk og politisk pressområde, som rækker langt ud over Rusland og Frankrig, og som også har betydning for danske og nordiske brugere.
Telegram rapporterer under 45 millioner brugere i EU
Kernen i striden om Telegrams privatliv og EU-tilsyn handler om et enkelt tal. EU’s Digital Services Act (DSA) kræver, at platforme med mindst 45 millioner gennemsnitlige månedlige aktive brugere i EU udpeges som en “Very Large Online Platform”, forkortet VLOP. Udpegningen medfører skærpede krav om risikovurderinger, uafhængige revisioner og gennemsigtighed om, hvordan algoritmer og indhold modereres.
Telegram har aldrig modtaget den udpegning. Ifølge et officielt svar fra EU-Parlamentets og Kommissionens dokumentation havde Telegram “fewer than 45 million AMAR as of February 2025, which is below the designation threshold” (oversat: under 45 millioner gennemsnitlige månedlige aktive modtagere pr. februar 2025, hvilket er under grænsen for udpegning). AMAR står for “average monthly active recipients” og er den officielle målestok, DSA bruger. Globale brugertal, som Telegrams egne pressematerialer bruger, tæller ikke med i den beregning.
Flere medlemmer af Europa-Parlamentet har rejst tvivl om, hvorvidt Telegrams eget tal holder. Uafhængige analyser, som parlamentarikerne har henvist til, har peget på, at platformens faktiske rækkevidde i EU kan ligge over grænsen. Kommissionens svar har dog hidtil lagt vægt på selskabets egne indberetninger, og uden en formel afgørelse, der tilsidesætter de tal, forbliver Telegram uden for VLOP-kategorien.
Hvordan DSA’s 45-millioners-grænse virker i praksis
Grænsen på 45 millioner brugere er ikke valgt tilfældigt. Den svarer til omkring 10 procent af EU’s befolkning og er fastsat i DSA’s artikel 33. Når en platform rammer den grænse, skal Kommissionen formelt udpege den som VLOP eller, for søgemaskiner, VLOSE. Udpegningen udløser en række forpligtelser, som almindelige platforme ikke har: årlige risikovurderinger af systemiske farer, adgang for uafhængige forskere til platformens data, og krav om at dokumentere, hvordan indhold anbefales og modereres.
Det er netop den mekanisme, som gør tallet 45 millioner så vigtigt for Telegrams forretning. En platform, der ligger lige under grænsen, kan undgå revisioner, der ofte koster betydelige ressourcer at gennemføre, og slipper for det ekstra pres fra nationale tilsynsmyndigheder og EU-Kommissionen, som VLOP-status medfører. Listen over allerede udpegede platforme omfatter blandt andet Facebook, Instagram, TikTok, YouTube, LinkedIn, Snapchat, X og Pinterest, samt søgetjenester som Google Search. Se den fulde liste på EU-Kommissionens oversigt over VLOP-udpegninger.
Signal er heller ikke udpeget som VLOP. Den nonprofit-drevne app oplyser ikke et sammenligneligt, revideret brugertal, og ingen kilder i den tilgængelige dokumentation peger på en formel EU-vurdering af appens brugertal. Det gør det svært at vurdere, om Signal overhovedet nærmer sig grænsen, eller om appens brugerbase simpelthen er for lille til at komme i spil.
WhatsApp blev ramt, Telegram slap: forskellen forklaret
Den 26. januar 2026 udpegede Europa-Kommissionen WhatsApp som VLOP, ifølge en officiel meddelelse fra Kommissionens digitale strategi-afdeling. Udpegningen skyldtes specifikt WhatsApps “Channels”-funktion, hvor selskabet rapporterede 46,8 millioner gennemsnitlige månedlige EU-brugere, altså lige over grænsen. Det er værd at bide fast i, at udpegningen ikke gælder selve den private besked-funktion i WhatsApp, men den offentligt tilgængelige kanal-funktion, som ligner en nyhedsstrøm mere end en chat.
Her ligger den afgørende forskel til Telegram. Telegram har ingen separat, offentligt rapporteret funktion, der er blevet målt og fundet over grænsen. Hele platformens EU-brugertal, ifølge selskabets eget svar til Kommissionen, lå under 45 millioner. Kritikere peger på, at Telegrams blanding af private chats, offentlige kanaler og grupper med op til 200.000 medlemmer gør det vanskeligt at verificere, om det tal er retvisende, men uden en modsatrettet, formel afgørelse er Telegrams egen indberetning det, der tæller juridisk.
Resultatet er en situation, hvor to beskedtjenester med sammenlignelig global rækkevidde behandles helt forskelligt af EU’s regelsæt, alene fordi den ene har en offentlig kanal-funktion, der blev målt separat, og den anden ikke har.
Stars-krisen: Når en betalt reaktion kan sende dig i retten i Rusland
Mens EU diskuterer tærskelværdier, kæmper Telegram med et konkret og akut privatlivsproblem i Rusland. Telegrams interne valuta, Stars, bruges til at sende betalte reaktioner og donationer på kanaler og i grupper. Problemet er, at afsenderen af en Stars-betaling eller en betalt reaktion ikke er anonym for kanalejeren eller andre medlemmer, der kan se listen.
Ifølge en rapport fra det russiske medie Meduza, offentliggjort 22. september 2026, har russiske brugere mødt strafferetlig forfølgelse, fordi deres navn eller konto har kunnet kobles til en bestemt reaktion eller betaling på et politisk kritisk opslag. Det er ikke beskedernes indhold, der afslører brugerne, men selve betalingssporet, der fungerer som en synlig, utilsigtet signatur under et potentielt farligt opslag.
Den russiske menneskerettighedsorganisation “Support for Political Prisoners. Memorial” betegnede problemet som en “critical vulnerability” i Telegrams privatlivsarkitektur og foreslog tre konkrete løsninger: anonymitet som standard for Stars-afsendere, tydelige advarsler til brugerne, og mulighed for kanaladministratorer til at skjule listen over afsendere. Ingen af forslagene kræver, at Telegram ændrer sin kryptering. Det er et rent designvalg, som ifølge organisationen placerer brugere i unødig fare.
Aktivisternes åbne brev til Pavel Durov
Den 22. september 2026 sendte Memorial et åbent brev direkte til Durov med krav om at indføre anonymitet for Stars-transaktioner. Brevet kom, mens flere konkrete sager mod russiske brugere allerede var i gang, hvor anklagemyndigheden brugte synlige betalingsspor som bevismateriale. Aktivisterne argumenterede for, at Telegram markedsfører sig som et sikkert værktøj for presse- og meningsfrihed i autoritære lande, men at platformens egen betalingsfunktion modarbejder det løfte.
Det er endnu ikke offentligt bekræftet, om Telegram har svaret organisationen eller planlægger ændringer. Sagen illustrerer dog en bredere pointe, som gælder langt ud over Rusland: end-to-end-kryptering af selve beskedindholdet løser ikke automatisk alle privatlivsproblemer. Metadata, betalingsspor og synlige handlinger omkring en besked kan afsløre lige så meget som indholdet selv, uanset hvor stærk krypteringen er under motorhjelmen.
Pavel Durov og retssagen i Frankrig: status i 2026
Durovs juridiske problemer begyndte, da franske myndigheder anholdt ham den 24. august 2024 ved Le Bourget-flyvepladsen uden for Paris. Den 28. august samme år blev han formelt tiltalt i 12 punkter, blandt andet medvirken til udbredelse af materiale med seksuelt misbrug af børn, narkotikahandel, hvidvask, bedrageri og manglende samarbejde med retshåndhævende myndigheder. Durov blev løsladt mod en kaution på 5 millioner euro og underlagt retligt tilsyn, der i første omgang forbød ham at forlade Frankrig.
Durov har selv reageret skarpt på sagen. I en offentlig udtalelse sagde han ifølge en gengivelse på Binance Square: “Frankrig er det eneste land i verden, der strafferetsligt forfølger alle sociale netværk, som giver folk en grad af frihed (Telegram, X, TikTok…).” I samme opslag tilføjede han: “Lad jer ikke vildlede: dette er ikke et frit land.” Durov har desuden offentligt bakket op om Elon Musk i en lignende sag mod X og skrev ifølge Moneycontrol, at “den frie verden bør stå med Elon Musk og X mod dette umoralske angreb fra den franske stat.”
Den 13. november 2025 ophævede franske myndigheder rejseforbuddet, efter at Durov i omkring et år havde levet op til kravene i det retlige tilsyn. Det betyder ikke, at sagen er afsluttet. Den franske anklagemyndighed har bekræftet, at undersøgelsen fortsat var aktiv i 2026, og Durov er efter det oplyste blevet afhørt igen i Paris. Hans advokater har argumenteret for, at der næsten to år efter tiltalen stadig ikke er fremlagt beviser, der underbygger anklagerne.
Ruslands modsvar: en ny straffesag mod Durov
Mens Frankrig forfølger Durov for mangel på moderation, går Rusland den modsatte vej og anklager ham for det modsatte problem. Russiske myndigheder har siden august 2025 blokeret taleopkald over Telegram og WhatsApp, med den begrundelse fra tilsynsmyndigheden Roskomnadzor, at tjenesterne bruges til svindel. I februar 2026 åbnede russiske myndigheder efter det oplyste en straffesag mod Durov med anklager om at fremme eller tilskynde til terrorrelateret aktivitet, ifølge en analyse fra Carnegie Endowment, offentliggjort i september 2026.
Det giver et næsten paradoksalt billede: Frankrig anklager Telegram for at give for lidt kontrol til myndighederne over indhold på platformen, mens Rusland anklager den samme app for at give for meget frihed til sine brugere. Durov sidder dermed i et pressefelt mellem to modsatrettede statslige krav, og Telegrams forretningsmodel, som bygger på at balancere mellem frihed og kontrol, bliver testet fra begge sider samtidig.
Telegram, Signal og WhatsApp: kryptering sammenlignet
Telegrams privatlivsproblemer bliver tydeligere, når man sammenligner kryptering, åbenhed og brugertal direkte med de to største konkurrenter. Telegrams almindelige “cloud chats” er ikke ende-til-ende-krypterede som standard. Den beskyttelse findes kun i separat startede “Secret Chats”, som har færre funktioner og ikke synkroniserer på tværs af enheder på samme måde som de almindelige chats. Signal og WhatsApp har begge ende-til-ende-kryptering som standard for personlige beskeder, men adskiller sig markant på ejerskab, åben kildekode og forretningsmodel.
| Tjeneste | Kryptering som standard | Brugere (globalt) | Open source | VLOP-status i EU |
|---|---|---|---|---|
| Telegram | Nej (kun i Secret Chats) | Over 1 milliard (2025) | Delvist, server lukket | Ikke udpeget (under 45 mio. i EU) |
| Signal | Ja, altid | Ikke offentliggjort officielt | Fuldt åben, drevet af nonprofit | Ikke udpeget |
| Ja, for personlige beskeder | Over 2 milliarder (selskabstal) | Nej | Udpeget 26. januar 2026 (Channels) |
Tabellen viser, hvor forskelligt de tre apper er stillet i forhold til EU-tilsyn, selv om de konkurrerer om de samme brugere. WhatsApps VLOP-status knytter sig specifikt til Channels-funktionens målte 46,8 millioner EU-brugere, og ikke til appens kerneprodukt. Signal undgår helt problemstillingen, fordi ingen kilder peger på et brugertal i nærheden af grænsen. Telegram er den, der befinder sig tættest på gråzonen, med et globalt brugertal, der langt overstiger konkurrenterne, men et EU-tal, som selskabet selv holder under 45 millioner.
Tidslinje: Telegrams regulatoriske og juridiske år
Sagen om Telegram har udviklet sig over mere end to år, med begivenheder i både Frankrig, Rusland og EU, der griber ind i hinanden. Tidslinjen nedenfor samler de vigtigste datoer.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 24. august 2024 | Pavel Durov anholdt ved Le Bourget-flyvepladsen, Paris |
| 28. august 2024 | Durov tiltalt i 12 punkter, løsladt mod 5 mio. euro i kaution |
| Februar 2025 | Telegram rapporterer under 45 mio. gennemsnitlige EU-brugere til EU-Kommissionen |
| August 2025 | Rusland blokerer tale-opkald i Telegram og WhatsApp |
| 13. november 2025 | Frankrig ophæver Durovs rejseforbud |
| 26. januar 2026 | WhatsApp udpeget som VLOP pga. Channels-funktionen (46,8 mio. EU-brugere) |
| Februar 2026 | Russisk straffesag mod Durov for angiveligt at fremme terrorrelateret aktivitet |
| 17. september 2026 | EU-Kommissionen fremlægger forslag til “EU KIDS Act” om aldersverifikation |
| 22. september 2026 | Memorial sender åbent brev til Durov om Stars-anonymitet |
Markedseffekt: hvad betyder sagen for konkurrenterne
For Signal og mindre, privatlivsfokuserede apps er Telegrams gentagne negative omtale en mulig fordel. Hver gang en historie om Stars-sporing eller en ny retssag mod Durov når medierne, får konkurrenter et argument for at tiltrække brugere, der leder efter kryptering som standard uden undtagelser. Samtidig er det svært at måle den effekt direkte, fordi Signal ikke offentliggør reviderede brugertal, og fordi app-downloads ikke er det samme som aktive, loyale brugere.
For WhatsApp betyder VLOP-udpegningen en reel omkostning: øgede krav om gennemsigtighed, risikovurderinger og ekstern revision af Channels-funktionen. Det giver Telegram en konkurrencefordel, så længe selskabet holder sit EU-tal under grænsen, fordi Telegram kan undgå de samme administrative og juridiske byrder, som nu rammer Meta-ejede WhatsApp. Den fordel forsvinder dog, hvis uafhængige undersøgelser på et tidspunkt tvinger Kommissionen til at genvurdere Telegrams tal.
For annoncører og virksomheder, der bruger Telegram-kanaler til markedsføring i Norden, betyder den uklare regulatoriske status også uklarhed om, hvilke gennemsigtighedskrav der gælder for reklamer og algoritmisk anbefalede kanaler. Uden VLOP-status er Telegram ikke forpligtet til samme indsigt i, hvordan indhold rangeres og vises til brugerne, som gælder for udpegede platforme.
Historisk kontekst: fra russisk forbud til 1 milliard brugere
Telegrams forhold til myndigheder har aldrig været enkelt. Allerede i 2018 forsøgte Rusland at blokere appen fuldstændigt, efter at Telegram afviste at udlevere krypteringsnøgler til den russiske efterretningstjeneste FSB. Forbuddet varede til 2020, hvor russiske myndigheder opgav forsøget, blandt andet fordi blokeringen ramte store dele af den øvrige russiske internetinfrastruktur som kollateral skade. Telegram havde dengang omkring 200 millioner globale brugere, ifølge selskabets egen historiske opgørelse fra marts 2018.
Siden da er appen vokset markant. I juli 2024 meddelte Durov, at Telegram havde nået 950 millioner månedlige aktive brugere, op fra 900 millioner tidligere samme år. I løbet af 2025 passerede selskabet ifølge egne oplysninger 1 milliard brugere globalt. Den vækst er sket parallelt med, at Telegram har udvidet fra en ren beskedapp til en platform med betalingsfunktioner, kanaler med offentligt indhold, mini-apps og nu Stars-økonomien, som i 2026 er kommet under kritik.
Den historiske linje viser et mønster: Telegram har konsekvent valgt at vokse hurtigt og tilføje nye funktioner, før sikkerheds- og privatlivsimplikationerne er fuldt afprøvet. Secret Chats, der stadig ikke er standard, er et tidligt eksempel. Stars-sporingen i 2026 er det seneste.
EU’s bredere pres: KIDS Act og aldersverifikation
Telegrams sag med VLOP-grænsen kommer samtidig med, at EU strammer regler for børns sikkerhed online generelt. Den 17. september 2026 fremlagde Europa-Kommissionen forslaget til den såkaldte “EU KIDS Act”, ifølge en officiel meddelelse fra Kommissionen. Forslaget vil kræve, at sociale medier og videoplatforme verificerer brugeres alder, når en ny konto oprettes, og foreslår 15 år som den alder, hvor unge kan oprette en selvstændig konto på sociale medier uden forældresamtykke.
Ifølge en juridisk analyse fra advokatfirmaet Paul Hastings skal de kommende aldersverifikationssystemer være “nøjagtige, pålidelige, robuste, sikre, privatlivsbevarende, ikke-indgribende og ikke-diskriminerende”. Det er en høj bar at ramme teknisk, og det rejser spørgsmålet om, hvordan en app som Telegram, der i udgangspunktet ikke kræver meget identitetsverifikation for at oprette en konto, vil skulle justere sig, hvis forslaget bliver til lov.
Samlet set lægger KIDS Act-forslaget endnu et lag af regulatorisk pres over for Telegram, uafhængigt af VLOP-spørgsmålet. Hvis Telegram på et tidspunkt tvinges til at implementere aldersverifikation, vil det kræve en infrastruktur til identitetstjek, som selskabet hidtil har undgået, og det vil skabe nye spørgsmål om, hvordan de data opbevares og beskyttes.
Hvad betyder det for danske og nordiske brugere
Danmark og de øvrige nordiske lande har ikke offentliggjort separate nationale tal for Telegram-brugere, men appen bruges bredt i grupper om alt fra kryptovaluta til lokale nyheder og politiske debatter. Når Telegram ikke er udpeget som VLOP, betyder det konkret, at danske brugere ikke har samme ret til indsigt i, hvordan kanaler og grupper anbefales til dem, som de ville have på en udpeget platform som TikTok eller X.
Det betyder også, at danske myndigheder, herunder Datatilsynet, har færre formelle værktøjer til at kræve gennemsigtighed fra Telegram, end de har over for platforme med VLOP-status. For brugere, der overvejer at skifte til en anden app af privatlivsgrunde, er budskabet fra sagen enkelt: globale brugertal og regulatorisk status i EU er to forskellige ting, og den ene siger ikke nødvendigvis noget om den anden.
For virksomheder og offentlige institutioner i Norden, der bruger Telegram-kanaler til kommunikation, betyder den uklare status desuden, at de ikke kan læne sig op af samme eksterne revisionsrapporter og risikovurderinger, som findes for udpegede platforme. Det stiller større krav til egen due diligence, hvis en organisation vælger Telegram som kommunikationskanal.
Forudsigelser: hvad sker der herfra
- Øget parlamentarisk pres på Telegrams tal. Flere medlemmer af Europa-Parlamentet har allerede rejst tvivl om Telegrams rapporterede EU-brugertal, og den kritik vil sandsynligvis vokse, især hvis uafhængige forskere offentliggør nye estimater, der klart overstiger 45 millioner.
- Delvis ændring af Stars-funktionen. Givet den offentlige kritik fra Memorial og det politiske pres, der følger med sager om retsforfølgelse af brugere, er det sandsynligt, at Telegram indfører en eller anden form for valgfri anonymitet for Stars-transaktioner inden udgangen af 2027, selv hvis det ikke bliver standard fra start.
- Durov-sagen i Frankrig fortsætter uden hurtig afslutning. Med en undersøgelse, der allerede har kørt i over to år uden retssag, er det mest sandsynligt, at sagen trækker videre ind i 2027, med yderligere afhøringer, men uden en afgørelse i nærmeste fremtid.
- EU KIDS Act bliver forhandlet, men næppe vedtaget i sin nuværende form i 2026. Lovgivningsprocesser af denne type i EU tager typisk flere år, og forslaget vil sandsynligvis blive ændret undervejs gennem forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet.
- Flere apps vil blive testet mod VLOP-grænsen. Efter WhatsApp-sagen i januar 2026 vil andre platforme med grænsetilfælde-brugertal, formentlig inklusive dele af Telegrams økosystem, opleve øget granskning af, hvordan de måler og rapporterer deres EU-brugere.
Ofte stillede spørgsmål om Telegram og EU-tilsyn
Hvorfor er Telegram ikke udpeget som VLOP i EU?
Fordi Telegram selv har rapporteret et gennemsnitligt månedligt EU-brugertal under 45 millioner til EU-Kommissionen, pr. februar 2025. DSA’s grænse for VLOP-udpegning er netop 45 millioner gennemsnitlige månedlige aktive brugere i EU, og uden en formel afgørelse, der tilsidesætter Telegrams egne tal, forbliver selskabet under grænsen.
Hvad er Stars, og hvorfor er det et privatlivsproblem?
Stars er Telegrams interne betalingsvaluta, som bruges til betalte reaktioner og donationer. Problemet er, at afsenderens identitet ikke er anonym for kanalejere eller andre medlemmer, hvilket ifølge russiske menneskerettighedsaktivister har ført til strafferetlig forfølgelse af brugere, der har reageret på politisk kritisk indhold.
Er Telegram krypteret som standard?
Nej. Telegrams almindelige “cloud chats” er ikke ende-til-ende-krypterede som standard. Den stærkere kryptering findes kun i separat startede Secret Chats, som har færre funktioner og ikke synkroniserer automatisk på tværs af enheder.
Hvad skete der med Pavel Durov i Frankrig?
Durov blev anholdt den 24. august 2024 i Paris og tiltalt i 12 punkter fire dage senere. Han blev løsladt mod kaution på 5 millioner euro under retligt tilsyn, som i november 2025 blev lempet, så han kunne forlade Frankrig igen. Den strafferetlige undersøgelse var stadig aktiv i 2026.
Hvordan adskiller Telegram sig fra Signal og WhatsApp på privatliv?
Signal og WhatsApp bruger ende-til-ende-kryptering som standard for personlige beskeder. Telegram gør det kun i Secret Chats, som brugeren selv skal starte manuelt. Signal er desuden fuldt open source og drevet af en nonprofit, mens Telegrams serverkode ikke er offentligt tilgængelig på samme måde.
Hvad er EU’s KIDS Act, og hvordan hænger det sammen med Telegram?
EU KIDS Act er et forslag fra Europa-Kommissionen, fremlagt 17. september 2026, om at kræve aldersverifikation ved oprettelse af konti på sociale medier. Det er ikke direkte knyttet til Telegrams VLOP-sag, men lægger et ekstra lag af regulatorisk pres, hvis det bliver vedtaget, fordi det vil kræve ny infrastruktur til identitetstjek hos alle berørte platforme, inklusive Telegram.
Kan danske Telegram-brugere blive påvirket af sagen?
Indirekte, ja. Så længe Telegram ikke er udpeget som VLOP, har danske brugere mindre formel ret til indsigt i, hvordan kanaler og grupper anbefales, og danske myndigheder har færre værktøjer til at kræve gennemsigtighed fra selskabet, end de har over for platforme med VLOP-status.
Hvad sker der, hvis Telegram overskrider 45 millioner EU-brugere?
Hvis Kommissionen på et senere tidspunkt fastslår, at Telegrams faktiske EU-brugertal overstiger grænsen, vil selskabet blive formelt udpeget som VLOP og dermed underlagt samme krav om risikovurderinger, ekstern revision og gennemsigtighed, som i dag gælder for WhatsApp, TikTok og de øvrige udpegede platforme.
