1Password vs LastPass: 1,2 Mio.£ Bøde Efter Brud [2026]

En bøde på 1,2 millioner britiske pund har sat en ny streg under en gammel debat. I december 2025 straffede det britiske datatilsyn ICO selskabet bag LastPass for mangelfuld sikkerhed efter bruddet i 2022, og sagen har siden mindet brugere i Danmark og resten af Norden om, at valget af password manager handler om langt mere end farven på en app-ikon. 1Password og LastPass er to af de mest brugte løsninger på markedet, men de har valgt vidt forskellige veje efter sikkerhedshændelser, prissætning og revisioner. Denne sammenligning går i dybden med begge produkter ud fra opdaterede tal for 2026: priser, kryptering, revisionshistorik og konkrete brugsscenarier.

Begge selskaber tæller flere millioner brugere, og begge dukker konsekvent op på uafhængige anmeldersiders lister over markedets bedste password managers i 2026. Men listerne fortæller sjældent, hvorfor et produkt rangerer, hvor det gør, og de nævner ikke altid, at det ene selskab stadig betaler regningen for en hændelse, der ligger fire år tilbage. Den kontekst hører med, hvis man skal træffe et informeret valg som privatperson, familie eller IT-ansvarlig.

Formålet er ikke at udråbe en vinder på forhånd. I stedet bygger artiklen sammenligningen op fra konkrete kilder: officielle prissider, uafhængige revisionsrapporter og tilsynsmyndighedernes egne afgørelser. Det giver et mere ærligt billede end de fleste “top 10”-lister, fordi tallene kan tjekkes direkte hos afsenderne.

Kort om 1Password og LastPass

1Password har siden lanceringen bygget sin markedsføring på en kombination af et almindeligt masterkodeord og en lokalt genereret Secret Key, som aldrig sendes til serveren. Den model skal gøre det sværere for en angriber at bryde en konto, selv hvis masterkodeordet lækker, fordi Secret Key kun findes på brugerens egne enheder. Virksomheden tilbyder i dag planer til privatpersoner, familier og virksomheder, og den retter sig i stigende grad mod IT-afdelinger, der skal dokumentere compliance over for revisorer.

LastPass har en længere historie som et af de mest udbredte gratis password managers, og produktet bruges stadig af millioner af privatpersoner verden over. Virksomheden blev udskilt som selvstændigt selskab efter at have hørt under GoTo (tidligere LogMeIn), og den har siden forsøgt at genopbygge sit ry efter bruddet i august 2022. I oktober 2026 skubbede LastPass en ny kommunikation ud om, at selskabet vil styrke, hvad det kalder identitetssikkerhed i en tid med stigende AI-drevne trusler, ifølge selskabets egen nyhedsside.

De to selskaber retter sig i praksis mod lidt forskellige kundetyper. 1Password har gennem de seneste år lagt mere vægt på virksomhedskunder og udviklere, og produktet markedsføres ofte sammen med integrationer til identitetsstyring. LastPass holder fast i sin brede appel til privatpersoner, blandt andet gennem en fortsat gratis plan, selv om selskabet også sælger Teams- og Business-abonnementer til organisationer. Den forskel i fokus går igen i resten af denne sammenligning, lige fra prissætning til hvilke funktioner der prioriteres højest.

Priser og abonnementer i 2026

Prissætningen er et af de områder, hvor forskellen mellem de to produkter er tydeligst. LastPass holder fast i en gratis plan uden pris, mens 1Password kræver et betalt abonnement fra dag ét. Til gengæld lander LastPass’s betalte planer typisk lavere end 1Password’s, i hvert fald når man sammenligner tallene fra uafhængige anmeldere som PCMag.

1Password’s egen prisside viser en Individual-plan til 2,99 dollar om måneden ved årlig betaling, mens Business-planen koster 8,99 dollar pr. bruger om måneden, svarende til 107,88 dollar om året, når den betales årligt. Familieplanen er sværere at fastslå med sikkerhed: 1Password’s egen side viser en kampagnepris på 4,49 dollar om måneden, mens den normale pris ifølge samme side er 5,99 dollar om måneden. PCMag angiver i stedet 7,99 dollar om måneden (95,88 dollar om året) for samme plan, hvilket tyder på, at prisen kan variere afhængig af kampagner og tidspunkt.

LastPass’s officielle prisside viser kun placeholder-tekst for de betalte planer i den version, der blev hentet i research til denne artikel, men PCMag’s anmeldelse fra juni 2026 oplyser konkrete tal: Premium koster 36 dollar om året, svarende til 3 dollar om måneden, og Families koster 48 dollar om året, svarende til 4 dollar om måneden. LastPass sælger desuden en bundlet Plus-plan, hvor en VPN-tjeneste følger med password manageren, hvilket 1Password ikke tilbyder i samme pakke.

Plan	1Password	LastPass
Gratis plan	Findes ikke	0 dollar/md
Individuel/Premium	2,99 dollar/md (årligt)	3 dollar/md (36 dollar/år, PCMag)
Familie	4,49-7,99 dollar/md (varierer efter kilde)	4 dollar/md (48 dollar/år, PCMag)
Virksomhed/Business	8,99 dollar/bruger/md	Ikke offentliggjort i research
Bundlet VPN	Nej	Ja, via LastPass Plus

Konklusionen på prisdelen er nøgtern: LastPass vinder på papiret, især for familier, der kun kigger på den månedlige regning. Men prisen fortæller ikke hele historien, og det er her, sikkerhedsarkitekturen og revisionssporet bliver afgørende.

Totalomkostning over tre år

Sætter man de officielle tal ind i et regnestykke over tre år, bliver forskellen mere konkret end en enkelt månedspris. På en individuel plan koster 1Password cirka 107,64 dollar over tre år ved 2,99 dollar om måneden, mens LastPass Premium koster 108 dollar over samme periode ved 3 dollar om måneden, altså en forskel på under en halv dollar. Det er i praksis uden betydning for de fleste husholdninger.

På familieplanen bliver forskellen mere synlig. LastPass Families til 4 dollar om måneden lander på 144 dollar over tre år. 1Password Families koster, afhængigt af hvilken kilde man bruger, mellem 161,64 dollar (ved kampagneprisen på 4,49 dollar om måneden) og 287,64 dollar (ved PCMag’s 7,99 dollar om måneden) over samme periode. Selv ved den laveste af de to 1Password-priser er LastPass stadig billigst i kroner og ører, med en besparelse på omkring 18 til 144 dollar over tre år, afhængigt af hvilken 1Password-pris man sammenligner med.

Det regnestykke skal dog holdes op mod, hvad en familie risikerer at skulle bruge tid og kræfter på, hvis en leverandør rammes af endnu et brud. De 25 millioner dollar fra det amerikanske gruppesøgsmål og de 1,2 millioner pund i bøde fra ICO blev i sidste ende ikke betalt af enkelte brugere direkte, men de er et tegn på, hvor dyrt et databrud kan blive for et selskab, og dermed indirekte for de kunder, der bliver hængende efter en hændelse.

Alle beløbene i denne artikel er angivet i dollar, fordi det er den valuta, begge selskaber selv opgiver på deres officielle prissider. Den konkrete pris i danske kroner afhænger af vekselkursen på betalingstidspunktet samt eventuelle gebyrer fra kort- eller betalingsudbyderen, så danske og nordiske læsere bør tjekke den aktuelle kurs hos deres eget pengeinstitut, før de sammenligner med andre tjenester, der er prissat direkte i kroner eller euro.

Specifikationer side om side

En direkte sammenligning af de to produkters tekniske rygrad gør det lettere at se, hvor de faktisk adskiller sig, og hvor de reelt er magen til hinanden. Begge bruger AES-256 som krypteringsstandard, men vejen til nøglen er forskellig.

Egenskab	1Password	LastPass
Krypteringsstandard	AES-256	AES-256
Nøgleafledning	Masterkodeord + lokal Secret Key	PBKDF2-SHA256, 600.000 iterationer + salt
Zero-knowledge arkitektur	Ja	Ja
Passkey-support	Ja, fuldt udrullet	Delvist, en opdateret blog beskriver funktionen som “coming soon” i oktober 2026
Gratis plan	Nej	Ja
Laveste betalte pris/md	2,99 dollar	3 dollar
Familieplan pris/md	4,49-7,99 dollar	4 dollar
SOC 2 Type 2-certificering	Ja	Ikke dokumenteret i research
Seneste uafhængige revision	September 2024 (confidential computing)	Ikke dokumenteret efter 2022-bruddet
Kendt større sikkerhedsbrud	Ingen fundet i research	August 2022, op til 1,6 mio. britiske brugere
Regulatorisk bøde (2025)	Ingen fundet i research	1,2 mio. £ fra ICO
VPN inkluderet	Nej	Ja, via Plus-plan

Tabellen viser et mønster, der går igen i resten af artiklen. På ren kryptografi ligger produkterne tæt på hinanden, men på revisionshistorik og hændelsesforløb trækker 1Password klart foran. Ingen af rækkerne i tabellen siger noget om, hvor let appen er at bruge i den daglige brug. Den vurdering kommer i stedet fra anmeldersider og brugeranmeldelser, som gennemgås i et senere afsnit.

Kryptering og sikkerhedsarkitektur i detaljer

1Password bruger en model, selskabet selv kalder dobbelt lag af beskyttelse. Udover det almindelige masterkodeord genereres en Secret Key lokalt på hver enhed, og den nøgle forlader aldrig brugerens udstyr. Ifølge 1Password’s egne sikkerhedssider dekrypteres data kun lokalt hos brugeren, så selskabets servere på intet tidspunkt ser klartekst-adgangskoder. Det er grunden til, at selv et databrud hos 1Password i teorien ikke ville give en angriber læsbare adgangskoder, fordi de krypterede data er værdiløse uden den lokale Secret Key.

LastPass bygger sin arkitektur på en anden, men lige så anerkendt metode. Virksomheden oplyser, at masterkodeordet behandles med PBKDF2-SHA256 og 600.000 iterationer plus salting, før det bruges til at generere den krypteringsnøgle, der låser vaulten op. LastPass kalder selv modellen zero-knowledge, og kryptering og dekryptering sker lokalt på brugerens enhed, så masterkodeordet aldrig lagres hos LastPass. På papiret er det en solid tilgang, og det var netop derfor, bruddet i 2022 skabte så meget debat: selv en teknisk velfunderet model kan fejle, hvis en angriber kommer tæt nok på de rigtige mennesker og enheder.

Begge selskaber understøtter biometrisk login og multifaktor-autentificering, og begge arbejder med passkeys som erstatning for traditionelle kodeord. Her halter LastPass dog lidt i kommunikationen: en blog opdateret i oktober 2026 beskriver passkey-support som noget, der endnu ikke er fuldt lanceret, mens en anden side på samme domæne allerede fremstiller funktionen som tilgængelig. Den uoverensstemmelse gør det svært for en almindelig bruger at vide, hvad der faktisk virker lige nu.

Antallet af iterationer i nøgleafledningen siger noget om, hvor lang tid det tager en angriber at gennemprøve kodeord ved et offline-angreb på en stjålet, krypteret vault. LastPass’s 600.000 PBKDF2-SHA256-iterationer ligger på et niveau, der af sikkerhedsfolk generelt betragtes som forsvarligt i 2026, men tallet er kun den halve historie. 1Password’s Secret Key fungerer som et ekstra, tilfældigt element, der ikke kan gættes eller brute-forces alene ud fra masterkodeordet, fordi den aldrig har ligget på en server, en angriber kan stjæle. De to tilgange løser derfor lidt forskellige problemer: PBKDF2-iterationer gør det langsommere at gætte et svagt masterkodeord, mens Secret Key gør et rent gæt på masterkodeordet værdiløst uden den lokale nøgle.

Uafhængige sikkerhedsrevisioner

En kryptografisk model er kun så god som den eksterne kontrol, der bekræfter, at den rent faktisk er implementeret korrekt. Her er forskellen mellem de to selskaber størst. 1Password henviser på sin support-side til, at det uafhængige firma Independent Security Evaluators (ISE) udførte en penetrationstest og kodegennemgang i april og juni 2020. Derudover gennemførte selskabet i september 2024 en separat revision af sit confidential computing-system, og den revision fandt ingen større sårbarheder, ifølge 1Password selv.

LastPass’s egne sikkerhedssider beskriver den tekniske model, men research til denne artikel fandt ingen tilsvarende, dateret tredjeparts-revisionsrapport offentliggjort efter bruddet i 2022. Det betyder ikke nødvendigvis, at ingen revision er sket internt, men det betyder, at den dokumentation, som en bruger kan finde og selv tjekke, er tyndere end hos 1Password. For virksomheder, der skal kunne vise en revisor eller en tilsynsmyndighed, hvordan de har valgt deres leverandører, er den forskel ikke uvæsentlig.

Uafhængige anmeldersider som PCMag og CNET rangerer stadig begge produkter blandt markedets kendte navne i deres 2026-oversigter, men ingen af dem overser bruddet. PCMag’s anmeldelse af LastPass nævner selskabets Security Dashboard, der kan overvåge op til 10 e-mailadresser på en gratis konto og op til 200 på en betalt konto, men anmeldelsen stiller samtidig spørgsmål ved, om selskabets ry er fuldt genoprettet efter 2022.

Vurderinger fra uafhængige anmeldere og brugere

Ser man på rene brugerbedømmelser i stedet for redaktionelle anmeldelser, bliver forskellen mellem de to selskaber endnu tydeligere. På anmeldelsesplatformen Trustpilot ligger LastPass på 1,4 ud af 5 stjerner baseret på 98 anmeldelser i de seneste 12 måneder, en markant lav score for et produkt af den størrelse. 1Password havde ikke en tilsvarende, bekræftet Trustpilot-score i research til denne artikel, så den direkte sammenligning på netop den platform kan ikke drages fuldt ud.

På B2B-platformen G2, hvor virksomhedskunder typisk anmelder software, ligger billedet tættere på hinanden. 1Password scorer 4,6 ud af 5 baseret på 1.818 anmeldelser, mens LastPass scorer 4,5 ud af 5 baseret på 2.104 anmeldelser. G2’s underkategorier viser dog en mindre, men konsekvent fordel til 1Password: 9,3 mod 9,2 på “meets requirements” og 9,0 mod 8,7 på brugervenlighed. PCMag’s egen redaktionelle score lander identisk for begge produkter, 4,0 ud af 5, hvilket understreger, at de to password managers på det funktionelle niveau opleves som jævnbyrdige af fagfolk, selv om de almindelige brugere på Trustpilot tydeligvis har en anden oplevelse af LastPass.

Kilde	1Password	LastPass
Trustpilot	Ikke bekræftet i research	1,4/5 (98 anmeldelser, seneste 12 mdr.)
G2 (antal anmeldelser)	4,6/5 (1.818)	4,5/5 (2.104)
G2 “meets requirements”	9,3/10	9,2/10
G2 brugervenlighed	9,0/10	8,7/10
PCMag redaktionel score	4,0/5	4,0/5

Den lave Trustpilot-score for LastPass skal læses med et vist forbehold, fordi platformen typisk trækker flest anmeldelser fra utilfredse kunder, der aktivt søger et sted at klage. Alligevel er forskellen så stor, at den er svær at ignorere, især sammenholdt med bødesagen og det amerikanske gruppesøgsmål, som gennemgås i næste afsnit.

LastPass-bruddet i 2022 og bøden i 2025

Bruddet startede i august 2022, da en angriber fik adgang til en medarbejders udstyr og brugte et stjålet masterkodeord til at hente krypterede vault-data. Det britiske datatilsyn ICO konkluderede senere, at angrebet eksponerede navne, e-mailadresser, telefonnumre og lagrede webadresser for op til 1,6 millioner britiske brugere. Fordi dataene var krypteret, afhang den reelle risiko af kvaliteten af hver enkelt brugers masterkodeord, og for brugere med svage eller genbrugte kodeord var risikoen langt fra teoretisk.

Konsekvenserne kom i flere bølger. I USA endte en gruppesøgsmålssag ifølge PCWorld med en samlet opgørelse på omkring 25 millioner dollar og en erstatningspulje på 8,2 millioner dollar til de ramte brugere. I december 2025 idømte det britiske datatilsyn ICO selskabet LastPass UK Ltd en bøde på 1,2 millioner pund, fordi tilsynet vurderede sikkerhedsforanstaltningerne som utilstrækkelige i forhold til at beskytte brugerdata. Den britiske rådgivningsside activemind.uk beskriver sagen som et af de tydeligste eksempler på, at et databrud kan koste et selskab år efter, at det selv har lukket hullet.

For danske og nordiske brugere er sagen relevant, selv om bøden kom fra en britisk, ikke en dansk, myndighed. GDPR og de tilsvarende britiske regler bygger på samme grundprincipper om dataansvar, og en dansk virksomhed, der stoler blindt på en leverandørs sikkerhedspåstande uden selv at kunne dokumentere dem, risikerer at stå i samme situation som LastPass’s kunder gjorde i 2022. Det er en af grundene til, at mange IT-afdelinger i dag kræver et papirspor af uafhængige revisioner, før de vælger en password manager til hele organisationen.

Det er værd at huske, at selve krypteringen ikke var det, der svigtede i 2022. Det var processerne omkring menneskelige adgange og enheder, der gav en angriber et indgangspunkt. Den lektie gælder lige så meget for 1Password og enhver anden password manager: en stærk algoritme beskytter kun så godt som de rutiner, et selskab har for at beskytte sine egne medarbejderes udstyr og adgang til kildekode og infrastruktur. ICO’s afgørelse fra december 2025 lagde da også vægt på de organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, ikke kun den tekniske kryptering, hvilket er en pointe, danske IT-indkøbere bør tage med sig, uanset hvilket produkt de i sidste ende vælger.

Funktioner: passkeys, Watchtower og familie-deling

1Password’s Watchtower-funktion scanner brugerens gemte adgangskoder for svaghed, genbrug og kendte lækager, og den giver konkrete anbefalinger om, hvilke konti der bør opdateres først. Funktionen er tilgængelig på tværs af Individual-, Families- og Business-planerne, og den kombineres med Travel Mode, der lader brugeren skjule udvalgte vaults midlertidigt, for eksempel ved grænsepassager. Familiedeling i 1Password er bygget op omkring individuelle vaults, som medlemmer selv kan styre adgang til, mens administratoren bevarer overblikket.

LastPass tilbyder en lignende sikkerhedsoversigt via sit Security Dashboard, og ifølge PCMag’s anmeldelse kan gratis brugere overvåge op til 10 e-mailadresser for lækager, mens betalte brugere kan overvåge op til 200. Families-planen giver adgang til at dele valgte logins med op til seks medlemmer, og LastPass’s egne sider beskriver passkeys som en del af produktets fremtid, selv om den konkrete udrulning, som nævnt tidligere, fremstår uafklaret i selskabets egen kommunikation fra oktober 2026.

Begge produkter understøtter browser-udvidelser til de store browsere samt native apps til iOS og Android, og begge lader brugeren gemme andet end kodeord, såsom betalingskort, identitetsdokumenter og sikre notater. Her er forskellen mindre et spørgsmål om funktion og mere et spørgsmål om, hvor konsekvent hvert selskab har udrullet og dokumenteret funktionerne.

Platforme, biometri og kundesupport

1Password’s egne supportsider bekræfter, at skrivebordsappen kører på Linux, og at brugeren kan låse appen op via systemets egen godkendelse, hvilket gør produktet til et af de få kommercielle password managers med officiel Linux-support. Virksomhedens side om systemkrav lister desuden browser-udvidelser til Chrome, Firefox, Edge og Safari som understøttede. På mobilen bruger 1Password Face ID på iPhone og iPad, mens Android-appen accepterer fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller iris, afhængig af hvad telefonen selv understøtter.

LastPass markedsfører tilsvarende browser-udvidelser og mobilapps, men en lige så præcis og aktuelt dateret kilde til den fulde platformsliste blev ikke fundet i research til denne artikel, så de konkrete detaljer nævnes her med mere forsigtighed end hos 1Password. Hvad angår kundesupport, er forskellen tydeligere: PCMag’s gennemgang beskriver, at LastPass tilbyder telefonsupport til Premium-, Family- og Business-kunder og reklamerer med 24/7 support til virksomhedskunder, mens 1Password primært bygger sin support op omkring e-mail og en AI-drevet chatbot på supportsiden, med telefonsupport forbeholdt virksomhedskunder. For en privatbruger, der sætter pris på at kunne ringe og tale med et menneske, vægter det til LastPass’s fordel. For en virksomhed, der vægter dokumenteret sikkerhed højere end hurtig telefonkontakt, vægter resten af sammenligningen stadig til 1Password’s fordel.

For en dansk bruger, der sidder fast i en app og har brug for hjælp på et sprog, der ikke er dansk, er det værd at vide i forvejen, at ingen af selskabernes supportkanaler i research til denne artikel blev bekræftet at tilbyde dansk-sproget support. Begge forventer i praksis, at brugeren kommunikerer på engelsk, hvilket kan være en barriere for ældre brugere eller mindre virksomheder uden engelsktalende IT-personale.

Virksomhedsplaner og compliance

For virksomheder handler valget om mere end pris per bruger. 1Password’s Business-plan, der ifølge selskabets egen prisside koster 8,99 dollar pr. bruger om måneden ved årlig betaling, inkluderer rollebaserede vault-tilladelser, integration med identitetsudbydere og adgang til Watchtower på tværs af hele organisationen. Selskabet fremhæver desuden sin SOC 2 Type 2-certificering som et argument, der gør det lettere for kundens egne revisorer at godkende valget.

LastPass’s Teams- og Business-planer findes også, men den konkrete pris pr. bruger kunne ikke bekræftes fra en officiel kilde i research til denne artikel, fordi prissiden kun viste placeholder-værdier på hentningstidspunktet. Det er i sig selv et signal: når en potentiel virksomhedskunde ikke hurtigt kan finde en konkret pris, falder beslutningen ofte tilbage på det produkt, hvor dokumentationen er lettest at verificere.

For organisationer, der er omfattet af NIS2 eller lignende regler i Danmark og resten af EU, bliver spørgsmålet om dokumenteret revisionshistorik ekstra vigtigt. En leverandør, der kan vise en dateret tredjeparts-rapport, gør det lettere for virksomheden selv at opfylde sin egen dokumentationspligt, og her har 1Password i øjeblikket et tydeligere papirspor end LastPass.

Begge selskaber tilbyder single sign-on-integrationer og provisionering via tredjeparts identitetsudbydere, men 1Password’s markedsføring lægger mærkbart mere vægt på udviklerorienterede funktioner, blandt andet integration i CI/CD-pipelines og secrets management til teams, der arbejder med kode. LastPass’s virksomhedsmateriale fokuserer i stedet mest på den brede administration af menige medarbejderes logins. Hvilket fokus der passer bedst, afhænger af, om virksomheden primært skal styre almindelige medarbejderkonti, eller om den også skal beskytte hemmeligheder dybere nede i udviklingsinfrastrukturen.

Virkelige eksempler fra markedet

De fleste sammenligninger af password managers holder sig til abstrakte funktionslister. Men de konkrete sager og tal, der er samlet nedenfor, viser bedre end nogen specifikationsliste, hvordan de to selskaber reelt har klaret sig under pres, og hvordan markedet og brugerne har reageret på det.

• ICO’s bøde på 1,2 millioner pund mod LastPass UK Ltd i december 2025, begrundet i mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger omkring 2022-bruddet.
• Et amerikansk gruppesøgsmål, der ifølge PCWorld endte med en samlet opgørelse på omkring 25 millioner dollar, heraf en erstatningspulje på 8,2 millioner dollar til ramte brugere.
• Op til 1,6 millioner britiske LastPass-brugere, hvis navne, e-mailadresser, telefonnumre og lagrede webadresser blev eksponeret under bruddet, ifølge ICO’s egen opgørelse.
• 1Password’s revision udført af Independent Security Evaluators i april og juni 2020, bestående af en penetrationstest og en kodegennemgang af kerneproduktet.
• 1Password’s separate revision af sit confidential computing-system i september 2024, som ifølge selskabet ikke fandt større sårbarheder.
• LastPass’s eget blogindlæg fra oktober 2026, der beskriver passkey-support som “coming soon” (det engelske udtryk selskabet selv bruger), mens en anden side på samme domæne allerede beskriver funktionen som en del af produktet i dag.
• 1Password’s score på 4,6 ud af 5 på G2 mod LastPass’s 4,5 ud af 5, begge baseret på over 1.800 virksomhedsanmeldelser, hvilket viser, at forskellen mellem produkterne på det rent funktionelle niveau er lille set fra virksomhedskøbere.
• LastPass’s score på kun 1,4 ud af 5 på Trustpilot baseret på 98 anmeldelser i de seneste 12 måneder, et resultat der skiller sig markant ud fra G2-tallene og peger på en gruppe privatbrugere, der stadig er utilfredse efter 2022.

Disse otte eksempler tegner et billede af to selskaber, der begge har solide tekniske fundamenter, men hvor det ene har en betydeligt mere gennemsigtig og aktuel dokumentation af, at fundamentet rent faktisk holder.

Migrationsguide: fra LastPass til 1Password

Mange brugere, der læser om bøden fra ICO, overvejer naturligt at skifte leverandør. Processen er ikke kompliceret, men den kræver omtanke, fordi en eksporteret CSV-fil med adgangskoder i klartekst ligger på computeren i den tid, skiftet tager. Afsæt gerne en halv time, hvor du ikke bliver afbrudt, og luk browservinduet helt, når du er færdig med hvert trin.

1. Log ind på LastPass og eksportér vaulten som en CSV-fil via kontoindstillingerne.
2. Opret en konto hos 1Password, og vælg den plan, der passer til privat brug, familie eller virksomhed.
3. Brug 1Password’s indbyggede importfunktion til at hente CSV-filen direkte ind i den nye vault.
4. Gennemgå importerede poster manuelt, og ret eventuelle forkerte felter, før du går videre.
5. Brug Watchtower til at identificere svage, genbrugte eller lækkede adgangskoder, og prioritér dem først.
6. Skift adgangskode på enhver konto, Watchtower markerer som risikabel, og aktivér to-faktor eller passkeys, hvor det er muligt.
7. Slet den eksporterede CSV-fil permanent fra computeren og eventuelle cloud-mapper, den er blevet gemt i.
8. Opsæt familiemedlemmer eller teammedlemmer i 1Password, og tildel dem adgang til de relevante vaults.
9. Opsig LastPass-abonnementet, og vent til betalingsperioden er udløbet, før du lukker kontoen helt.
10. Slet LastPass-kontoen permanent via kontoindstillingerne, så ingen resterende data ligger tilbage hos selskabet.

LastPass’s eksportfunktion bruger et standardiseret CSV-format, som også genkendes af andre password managers. Et typisk udtræk ser nogenlunde sådan ud, med url, brugernavn, adgangskode og et par ekstra felter i hver linje:

url,username,password,extra,name,grouping,fav
https://eksempel.dk,[email protected],********,,Eksempel Login,Arbejde,0

Fordi filen indeholder adgangskoder i klartekst, bør den aldrig ligge i en delt mappe eller sendes over e-mail. Slet den, så snart importen er bekræftet.

Fordele og ulemper

Efter at have gennemgået priser, kryptering, revisioner og brugeranmeldelser kan de vigtigste styrker og svagheder ved hvert produkt opsummeres kort, som en hurtig reference, før du læser den endelige vurdering.

1Password

• Fordel: Secret Key-modellen gør et rent masterkodeord-brud mindre skadeligt.
• Fordel: Dateret, offentligt tilgængelig revisionshistorik, senest fra september 2024.
• Fordel: SOC 2 Type 2-certificering gør det lettere for virksomheder at dokumentere compliance.
• Ulempe: Ingen gratis plan, så nye brugere skal betale fra dag ét.
• Ulempe: Prisen på Families-planen varierer afhængigt af kilde og kampagneperiode.

LastPass

• Fordel: Gratis plan gør det let at komme i gang uden at betale noget.
• Fordel: Premium og Families er billigere pr. måned end 1Password’s tilsvarende planer, ifølge PCMag.
• Fordel: Plus-planen bundler en VPN-tjeneste sammen med password manageren.
• Ulempe: 2022-bruddet og den efterfølgende bøde fra ICO hænger stadig ved selskabets ry.
• Ulempe: Ingen tilsvarende dateret tredjeparts-sikkerhedsrevision blev fundet offentliggjort efter bruddet.
• Ulempe: Uklar og til tider modstridende kommunikation om, hvornår passkeys reelt er klar til brug.

Hvem bør vælge hvad?

Valget afhænger i sidste ende af, hvad man vægter højest: pris, dokumentation eller bekvemmelighed. Ingen af de to produkter er et dårligt valg i sig selv, men de passer bedre til nogle brugstyper end andre. Her er otte konkrete scenarier, der kan hjælpe med at pege i en retning, afhængigt af hvilken situation du selv genkender dig i.

• Freelancere og soloentreprenører, der arbejder med kundedata, bør vælge 1Password Individual for Secret Key-modellen og den dokumenterede revisionshistorik.
• Familier med stramt budget, der primært skal dele streaming- og husholdningslogins, kan med rimelighed vælge LastPass Families til 4 dollar om måneden, ifølge PCMag’s tal.
• Virksomheder med krav om SOC 2 eller tilsvarende compliance-dokumentation bør vælge 1Password Business for den lettere revisionsproces.
• Brugere, der allerede betaler for en separat VPN-tjeneste og vil samle abonnementer, kan overveje LastPass Plus for at spare en separat regning.
• IT-afdelinger i NIS2-regulerede danske og nordiske virksomheder bør prioritere 1Password på grund af det tydeligere papirspor over uafhængige revisioner.
• Brugere, der tidligere har haft en LastPass-konto og ønsker et skifte efter 2022-bruddet, kan følge migrationsguiden i afsnittet ovenfor.
• Udviklerteams, der skal dele API-nøgler og hemmeligheder ud over almindelige logins, bør kigge nærmere på 1Password’s udviklerorienterede integrationer snarere end LastPass’s mere privatbrugerorienterede opsætning.
• Privatbrugere, der lægger størst vægt på at kunne ringe til en supportmedarbejder i stedet for at skrive en mail, vil typisk opleve LastPass’s bredere telefon- og chatsupport som en fordel.

Verdict: den endelige vurdering

Tallene peger samlet i en bestemt retning. LastPass vinder på ren pris, med en Premium-plan til 3 dollar om måneden og en Families-plan til 4 dollar om måneden ifølge PCMag, mod 1Password’s 2,99 til 8,99 dollar afhængig af plan. Men prisforskellen er lille i kroner og ører, mens forskellen i dokumenteret sikkerhed er stor.

1Password har en dateret revision fra september 2024, en ældre men stadig relevant revision fra 2020, og en SOC 2 Type 2-certificering, som virksomheder kan holde op mod deres egne compliance-krav. LastPass bærer stadig konsekvenserne af bruddet i 2022: en bøde på 1,2 millioner pund fra ICO i december 2025, et amerikansk gruppesøgsmål til omkring 25 millioner dollar, og ingen tilsvarende offentliggjort revision efter hændelsen, som denne research kunne finde.

Brugertilliden følger samme mønster. En G2-score på 4,6 mod 4,5 er en lille, men konsekvent fordel til 1Password blandt virksomhedsbrugere, mens LastPass’s Trustpilot-score på 1,4 ud af 5 stjerner er svær at bortforklare, selv når man tager højde for, at utilfredse kunder typisk er overrepræsenteret på netop den platform. PCMag’s identiske redaktionelle score på 4,0 ud af 5 til begge produkter viser samtidig, at den rene funktionalitet stadig er konkurrencedygtig hos LastPass. Det er ikke teknikken, der afgør denne sammenligning. Det er sporet af dokumentation, hændelser og de konsekvenser, der er kommet i kølvandet på dem.

For de fleste danske og nordiske brugere, især virksomheder og alle, der håndterer følsomme data, taler dokumentationen for 1Password. Den eneste gruppe, hvor LastPass stadig giver god mening på ren pris og bekvemmelighed, er budgetbevidste familier, der primært skal dele enkle logins, sætter pris på bredere telefon- og chatsupport, og er indforstået med selskabets historik.

Metode: hvordan denne sammenligning er lavet

Alle tal i denne artikel stammer fra officielle prissider, selskabernes egne support- og sikkerhedssider, det britiske datatilsyn ICO’s egen offentliggørelse, samt uafhængige anmeldersider som PCMag, CNET og PCWorld. Hvor kilderne var uenige, for eksempel på 1Password Families-prisen, er begge tal medtaget i stedet for at vælge ét vilkårligt, så læseren selv kan se spændet. Hvor en oplysning ikke kunne bekræftes fra en pålidelig kilde, for eksempel LastPass’s konkrete virksomhedspris pr. bruger, er det markeret som ikke dokumenteret i stedet for gættet eller anslået.

Den metode betyder, at et par felter i sammenligningen fremstår ufuldstændige, men den sikrer samtidig, at intet tal i artiklen er opfundet eller ekstrapoleret. For en sammenligning, der netop handler om, hvor meget man kan stole på et selskabs egne sikkerhedspåstande, er det en metode, der hænger logisk sammen med emnet selv.

Ofte stillede spørgsmål

Er LastPass sikker at bruge i 2026?
LastPass bruger stadig en anerkendt zero-knowledge-model med AES-256 og PBKDF2-SHA256 ved 600.000 iterationer. Den tekniske model er solid, men selskabet har endnu ikke offentliggjort en ny, dateret tredjeparts-revision efter bruddet i 2022, hvilket gør det sværere for brugere selv at verificere, at svaghederne er lukket.

Hvad skete der præcis i LastPass-bruddet i 2022?
En angriber fik i august 2022 adgang til en medarbejders udstyr og brugte et stjålet masterkodeord til at hente krypterede vault-data. Ifølge ICO blev navne, e-mailadresser, telefonnumre og lagrede webadresser for op til 1,6 millioner britiske brugere eksponeret.

Hvor stor var ICO-bøden til LastPass?
Det britiske datatilsyn ICO idømte LastPass UK Ltd en bøde på 1,2 millioner pund i december 2025 for mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med 2022-bruddet.

Er 1Password dyrere end LastPass?
På de laveste betalte planer ligger priserne tæt på hinanden: 1Password’s Individual-plan koster 2,99 dollar om måneden, mens LastPass’s Premium koster 3 dollar om måneden, ifølge PCMag’s gennemgang. På familieplaner er LastPass typisk billigere.

Understøtter begge passkeys?
1Password har en fuldt udrullet passkey-funktion. LastPass har en feature-side, der beskriver passkeys som tilgængelige, men en blog opdateret i oktober 2026 kalder funktionen “coming soon” (selskabets eget engelske udtryk), så udrulningen fremstår uafklaret.

Kan jeg nemt flytte fra LastPass til 1Password?
Ja. LastPass tilbyder CSV-eksport, og 1Password har en indbygget importfunktion til netop det format. Følg migrationsguiden i artiklen for en trinvis gennemgang, inklusive sikker sletning af eksportfilen, rotation af kompromitterede koder og opsætning af to-faktor-godkendelse på de vigtigste konti, før du opsiger det gamle abonnement.

Har 1Password selv været udsat for et større sikkerhedsbrud?
Research til denne artikel fandt ingen dokumentation for et sikkerhedsbrud hos 1Password på linje med LastPass’s hændelse fra 2022. Selskabet henviser i stedet til to uafhængige revisioner, fra 2020 og september 2024.

Hvilken løsning er bedst til virksomheder?
1Password Business, til 8,99 dollar pr. bruger om måneden ved årlig betaling, retter sig direkte mod virksomheder med rollebaserede tilladelser, identitetsudbyder-integration og en SOC 2 Type 2-certificering, der gør compliance-dokumentation lettere.

Hvad siger brugeranmeldelser på Trustpilot og G2 om de to produkter?
LastPass ligger på 1,4 ud af 5 stjerner på Trustpilot baseret på 98 anmeldelser i de seneste 12 måneder. På B2B-platformen G2 ligger 1Password til 4,6 ud af 5 (1.818 anmeldelser) mod LastPass’s 4,5 ud af 5 (2.104 anmeldelser), mens PCMag giver begge produkter en identisk redaktionel score på 4,0 ud af 5.

Gælder GDPR for begge selskaber, når jeg bruger dem fra Danmark?
Ja. Begge selskaber behandler personoplysninger for danske og europæiske brugere og skal derfor forholde sig til GDPR. ICO’s bøde kom fra en britisk, ikke en dansk, tilsynsmyndighed, men den bygger på principper om tilstrækkelig sikkerhed, som går igen i GDPR, og sagen bruges ofte som et eksempel af rådgivere, der arbejder med compliance i EU.