Den 13. oktober 2026 vedtog Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) sin første selvstændige udtalelse om smart briller. Dokumentet, Statement 1/2026, kommer samtidig med en teknisk rapport med titlen “The connected gaze: Video recording, surveillance and administering evidence in the age of smart glasses”. Budskabet er enkelt: kamera- og mikrofonudstyrede briller som Meta Ray-Ban skal gøre det langt tydeligere, hvornår de optager, og producenterne, ikke kun brugeren, bærer ansvaret for at det sker.
Timingen er ikke tilfældig. Ifølge analysehuset IDC voksede det globale salg af XR-headsets og smart briller med 35,3 procent år over år i andet kvartal af 2026, og Meta sidder alene på 68,7 procent af det samlede marked for XR-briller og headsets. Når ét firma dominerer en kategori, der bogstaveligt talt sidder på næsen af millioner af europæere, bliver spørgsmålet om databeskyttelse ikke længere teoretisk. Det bliver et spørgsmål om, hvem der overvåger hvem, og om tilskuere på gaden, på arbejdspladsen eller i skolegården overhovedet ved, at de bliver filmet.
Hvad siger EDPB’s nye udtalelse om smart briller?
EDPB er det organ, der samler EU’s nationale databeskyttelsesmyndigheder, heriblandt det danske Datatilsynet, og koordinerer, hvordan GDPR skal fortolkes på tværs af medlemslandene. Statement 1/2026 er rådets første dedikerede behandling af de databeskyttelsesudfordringer, kamerabærende briller skaber, og den officielle udtalelse er offentliggjort på EDPB’s hjemmeside som et dokument rettet mod både brugere, producenter og tjenesteudbydere.
EDPB’s formand Anu Talus satte ord på bekymringen i forbindelse med offentliggørelsen: “These devices look like ordinary glasses, but they include cameras and microphones and are connected to the internet. This raises serious privacy concerns, as individuals may be recorded without their knowledge,” sagde hun ifølge EDPB’s pressemeddelelse. Pointen er, at smart briller visuelt er umulige at skelne fra almindelige briller, hvilket gør dem til et helt andet overvågningsredskab end en håndholdt telefon, som folk omkring en typisk kan se bliver løftet og rettet mod dem.
Udtalelsen er ikke en bindende forordning og indeholder ingen ny bøde eller frist. EDPB beskriver selv dokumentet som indledende vejledning, der skal danne grundlag for senere håndhævelse hos de nationale tilsyn, herunder Datatilsynet i Danmark. Men i praksis sætter den en dagsorden, som producenter af smart briller nu skal forholde sig til, uanset om de sælger til forbrugere i Paris, Berlin eller København.
Derfor kommer advarslen nu: et marked i eksplosiv vækst
Smart briller har i årevis været en nichekategori. Det er de ikke længere. IDC vurderer, at kategorien nåede omkring 13 millioner solgte enheder i 2026, og analysehuset forventer, at tallet stiger til 25 millioner enheder i 2030 med en samlet markedsværdi på cirka 7,5 milliarder dollar. Væksten i andet kvartal af 2026 lå på 35,3 procent år over år, en opbremsning fra de 130,2 procent, IDC målte kvartalet før, men stadig en vækstrate, de fleste hardwarekategorier kun kan drømme om.
Det er netop denne hastighed, der bekymrer EDPB. En teknologi, der går fra nicheprodukt til massemarked på få år, giver regulatorer meget kort tid til at etablere normer, før produkterne allerede sidder på millioner af ansigter. Rådet peger på, at smart briller er sværere at opdage end tidligere kamerateknologi, fordi de ligner almindelige briller og ofte optager diskret via en lille linse i stellet.
Talus uddybede risikoen i en sammenhæng, hvor private rum møder offentlig teknologi: “The risks are even greater in sensitive environments, such as hospitals, schools, or workplaces, and when recordings are shared on social networks,” sagde hun ifølge samme pressemeddelelse fra EDPB. Det er en pointe, der rammer bredere end selve brillen. Det er kombinationen af optagelse, opkobling til internettet og nem deling på sociale medier, der gør risikoen akut.
Meta dominerer markedet med 68,7 procent
Ingen anden virksomhed er tættere på sagens kerne end Meta. Ifølge IDC’s opgørelse for andet kvartal af 2026 havde Meta 68,7 procent af det samlede marked for XR-briller og headsets. Ray-Ban Meta og det nyere Oakley Meta-sortiment udgør kernen i den dominans, og de fleste af enhederne er briller uden skærm, der kun optager billede, video og lyd via kamera og mikrofon.
Den kategori, IDC kalder “audio glasses”, altså briller uden indbygget skærm, stod for 70,3 procent af de samlede forsendelser i andet kvartal. Skærmbriller fyldte 14,3 procent, mens traditionelle VR/AR-headsets udgjorde de resterende 15,4 procent. Det billede fortæller noget vigtigt om, hvad EDPB faktisk bekymrer sig om. Det er ikke primært de dyre, skærmbaserede AR-headsets, der driver volumen. Det er de billigere, kameraforsynede solbriller, folk tager på som en del af hverdagstøjet, og som derfor dukker op i langt flere sociale situationer end et tungt headset nogensinde ville.
I september 2026 udvidede Meta sin dyrere model, Ray-Ban Meta Display til 799 dollar, fra det amerikanske marked til Storbritannien, Canada og dele af Europa, ifølge IDC’s analyse af Meta Connect 2026. Det europæiske salg af en skærmbaseret model med indbygget kamera betyder, at EDPB’s advarsel rammer et marked, der allerede er i gang med at vokse på tværs af EU, ikke et hypotetisk fremtidsscenarie.
| Nøgletal | Værdi | Periode |
|---|---|---|
| Global vækst i XR-briller/headsets | +35,3 % | Q2 2026, år over år |
| Metas andel af XR-briller/headset-markedet | 68,7 % | Q2 2026 |
| Briller uden skærm (“audio glasses”) af forsendelser | 70,3 % | Q2 2026 |
| Skærmbriller af forsendelser | 14,3 % | Q2 2026 |
| VR/AR-headsets af forsendelser | 15,4 % | Q2 2026 |
| Forventet enhedsvækst for hele 2026 | +26,3 % | 2026 (prognose) |
| Forventet enhedsvækst 2027 | +40,5 % | 2027 (prognose) |
| Samlet smart briller-kategori, enheder solgt | ca. 13 mio. | 2026 |
| Forventet kategoristørrelse | ca. 25 mio. enheder / 7,5 mia. dollar | 2030 (prognose) |
| Pris på Ray-Ban Meta Display ved europæisk lancering | 799 dollar | September 2026 |
Kilde: IDC’s kvartalsrapporter om XR-headsets og smart briller, 2026.
LED-lys, lydsignaler og synlig optagelse: det konkrete krav
Kernen i EDPB’s udtalelse er et krav om, at optagelse skal være umulig at overse for den, der bliver filmet. Rådet nævner flere konkrete metoder, producenterne bør overveje. Talus formulerede det sådan over for nyhedsbureauet AFP: “Smart glasses should make their recording obvious, for instance with bright LED lights, audio signals or voice activation cues, privacy-friendly smartphone notifications, or unique designs.” Med andre ord forventer EDPB ikke én bestemt løsning, men en kombination af visuelle, akustiske og designmæssige signaler, der tilsammen gør optagelse synlig i de fleste situationer.
Rådet stiller samtidig krav til, hvor pålidelige disse signaler skal være. “These warnings need to be reliable, hard to ignore, and always up to date,” sagde Talus ifølge samme AFP-artikel. Det er en direkte kommentar til en kendt svaghed ved mange eksisterende løsninger, herunder det lille LED-lys, Ray-Ban Meta allerede har på stellet. Det kan dækkes med en finger, det er svært at se i dagslys, og det kan deaktiveres eller omgås med simple modifikationer af hardwaren.
Ifølge en opsummering fra Europrivacy Certification lægger EDPB desuden vægt på, at gennemsigtighed ikke kun handler om brugerens egen forståelse af produktet, men om, at personer, der aldrig har valgt at bruge enheden, alligevel kan vide, hvornår de filmes. “Even in public spaces, bystanders should clearly understand that someone is filming or photographing them,” hedder det i opsummeringen af udtalelsen. Det flytter fokus væk fra brugerens samtykke og over mod et krav om, at selve produktet skal designes, så omverdenen kan beskytte sig selv.
Hvorfor er tilskuere så svære at beskytte?
Problemet med tilskuerdata er strukturelt. En person, der filmes af en smart brille på gaden, har typisk ingen relation til hverken producenten eller brugeren. Vedkommende kan ikke bede om indsigt i optagelsen, kan ikke kræve sletning, og ved ofte slet ikke, at optagelsen eksisterer, før den eventuelt dukker op på sociale medier. GDPR giver borgere ret til indsigt, indsigelse og sletning af egne data, men de rettigheder forudsætter, at man ved, at ens data overhovedet er blevet indsamlet. Det er netop den forudsætning, smart briller udfordrer, fordi optagelsen sker uden en synlig handling som at løfte en telefon.
GDPR-principperne, EDPB bruger som målestok
EDPB vurderer ikke smart briller ud fra en ny lov, men ud fra de samme grundprincipper, der allerede findes i GDPR’s artikel 5. Udtalelsen fremhæver, at behandling af data fra smart briller, herunder billeder, lyd, lokation og kontekstuel information om personer i nærheden, skal leve op til principper om lovlighed, formålsbegrænsning, dataminimering, opbevaringsbegrænsning, sikkerhed og ansvarlighed. Forskellen fra almindelig fotografering er, at smart briller kan kombinere optagelse med mikrofon, konstant internetforbindelse, cloud-behandling og i stigende grad AI-baseret analyse af det, der optages, hvilket øger mængden og følsomheden af data markant.
| GDPR-princip | Udfordring ved smart briller | Hvad EDPB kræver |
|---|---|---|
| Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed | Tilskuere ved ikke, de bliver optaget | Synlige og pålidelige optagelsesindikatorer |
| Formålsbegrænsning | Optagelser kan genbruges til AI-træning eller deling | Klart defineret og afgrænset formål med optagelsen |
| Dataminimering | Konstant optagelsesmulighed indsamler unødvendige data | Begrænsning af hvornår og hvor meget der optages |
| Opbevaringsbegrænsning | Uklart hvor længe cloud-gemte optagelser ligger | Klare og dokumenterede opbevaringsperioder |
| Integritet, fortrolighed og sikkerhed | Følsomme optagelser fra hospitaler, skoler, arbejdspladser | Skærpet sikkerhed i særligt følsomme miljøer |
| Ansvarlighed | Ansvaret er historisk lagt hos brugeren alene | Producenter og udbydere bærer medansvar for compliance |
Kilde: EDPB Statement 1/2026 on smart glasses, 13. oktober 2026.
Producentens ansvar: det kan ikke overlades til brugeren
Den måske vigtigste strukturelle pointe i udtalelsen er, hvor EDPB placerer ansvaret. Historisk har databeskyttelsesdebatten om kameraer ofte fokuseret på den, der bærer enheden: har personen samtykke til at filme, har vedkommende ret til at dele optagelsen? EDPB vender den logik om og peger på, at producenter og udbydere har hovedansvaret for at designe produkterne, så GDPR kan overholdes i praksis, uanset hvordan den enkelte bruger opfører sig.
Det betyder konkret, at standardindstillinger, brugeroplysning, kontrolmuligheder for optagelse, indikatorer og håndtering af cloud- og AI-funktioner alle bliver relevante, når en national tilsynsmyndighed skal vurdere, om et produkt lever op til GDPR’s ansvarlighedsprincip. En bruger kan ikke designe sig ud af et produkt, der grundlæggende gør det svært for omverdenen at opdage optagelse. Det ansvar ligger hos den virksomhed, der har bygget og solgt brillen.
Den tilgang minder om et mønster, Shattered.io tidligere har beskrevet i forbindelse med Google 403 millioner euro store GDPR-bøde for lokationsdata, hvor myndighederne i stigende grad lægger vægt på, hvordan et produkt er designet til at indsamle data, frem for udelukkende at se på, om brugeren formelt har givet samtykke.
Historisk perspektiv: Google Glass og advarslen, ingen lyttede til
Smart briller har været gennem denne debat før. Google begyndte at distribuere de første enheder af Google Glass Explorer Edition til udvalgte brugere den 16. april 2013. Allerede to måneder senere, den 18. juni 2013, sendte Artikel 29-Gruppen, forløberen for det nuværende EDPB og dengang sammensat af EU-landenes databeskyttelsesmyndigheder, et brev til Google med krav om svar på, hvordan brillen håndterede optagelse, ansigtsgenkendelse og indsamling af data om personer, der ikke selv havde givet samtykke.
Reaktionen udeblev ikke kun fra myndighederne. Private virksomheder indførte deres egne forbud. Britiske biografer nægtede at lukke brillen ind af frygt for ulovlig filmoptagelse, og en række barer, caféer og restauranter i USA og Storbritannien bad kunder om at tage brillen af ved indgangen. Google endte med at stoppe salget af Explorer Edition. Beslutningen blev annonceret den 15. januar 2015, og det officielle forbrugersalg ophørte ved midnat den 19. januar 2015, selvom virksomheden fortsatte med at udvikle enterprise-versioner af produktet.
Forskellen mellem 2013 og 2026 er skalaen. Google Glass solgte i et meget begrænset oplag til en håndfuld tech-entusiaster og udviklere. Meta Ray-Ban og konkurrenterne sælges i et marked, der ifølge IDC allerede tæller 13 millioner solgte enheder globalt om året. Den samme grundlæggende bekymring, nemlig at et kamera på næsen er usynligt for omverdenen, rammer nu et langt større publikum. Det er netop derfor, EDPB vælger at gribe ind, mens markedet stadig er i sin tidlige vækstfase, frem for at vente, til det er blevet allestedsnærværende.
Konkurrencen: fra Ray-Ban til Android XR
Meta er langt fra alene om at bygge smart briller, selvom selskabet aktuelt dominerer salgstallene. Google arbejder på sin egen platform, Android XR, som ifølge brancherapporter skal danne grundlag for briller fra partnere som Samsung, Warby Parker og Gentle Monster. Disse produkter er endnu ikke kommet med bekræftede priser eller endelige specifikationer i de europæiske markeder, hvilket betyder, at EDPB’s udtalelse reelt rammer en kommende bølge af produkter, før de for alvor er lanceret i EU.
Derudover findes en række mindre, mere nichebetonede producenter, der satser på skærmbaserede AR-briller frem for Metas kamerafokuserede tilgang. Fælles for dem alle er, at de før eller siden skal forholde sig til de samme krav om synlig optagelse og dokumenteret dataansvar, som EDPB nu har sat på dagsordenen. For en mindre udfordrer kan det vise sig at være en fordel. Hvis et produkt fra starten er designet med tydelige LED-indikatorer og begrænset databehandling, bliver compliance en indbygget konkurrencefordel frem for en eftermontering, Meta med sin enorme installerede base skal foretage på millioner af allerede solgte enheder.
Dansk og nordisk vinkel: hvad betyder det for danskerne?
EDPB’s udtalelse er ikke en dansk afgørelse, men den sætter rammen for, hvordan Datatilsynet og de øvrige nordiske tilsyn fremover vil vurdere smart briller, der sælges eller bruges i Danmark. Det danske tilsyn har allerede vist stor interesse for, hvordan store teknologivirksomheder håndterer persondata i produkter, der ikke umiddelbart ligner traditionel dataindsamling. Shattered.io har tidligere dækket, hvordan 51 danske kommuner blev kritiseret af Datatilsynet for brug af Googles Chromebooks i folkeskolen, uden at det dog udløste en bøde, og hvordan EDPB arbejder på en ny fælles metode for GDPR-bøder, der blandt andet skal bruges på de 441 sager, der verserer i Danmark.
Samme mønster gik igen, da det norske Datatilsynet i efteråret 2026 idømte reklamevirksomheden Xandr en bøde på 92 millioner norske kroner for at have videregivet følsomme Grindr-data i forbindelse med annoncebudgivning, en sag Shattered.io også har beskrevet i detaljer om realtidsbudgivning og tredjepartsdata. Begge sager illustrerer, at nordiske tilsyn ikke venter på, at EU-niveauet er færdigt med en teknologi, før de selv griber ind lokalt. Det samme vil sandsynligvis ske med smart briller, i takt med at flere danskere begynder at bære Ray-Ban Meta eller lignende produkter i det offentlige rum.
Markedsanalyse: vindere og tabere i kapløbet om ansigtet
For Meta er EDPB’s udtalelse en reel forretningsrisiko, netop fordi selskabet ejer 68,7 procent af markedet. Jo større installeret base, jo dyrere bliver det at eftermontere strengere optagelsesindikatorer, opdatere firmware på eksisterende briller og dokumentere databehandlingen over for 27 forskellige nationale tilsyn i EU. Samtidig er Meta det selskab, der har mest at tabe på en europæisk tillidskrise. Hvis Ray-Ban Meta får ry for at være et overvågningsredskab frem for et modeaccessory, rammer det salget i et marked, hvor Europa allerede er et af de områder, selskabet aktivt forsøger at udvide til efter lanceringen af Ray-Ban Meta Display i september 2026.
Omvendt kan udtalelsen vise sig at være en åbning for konkurrenter, der endnu ikke har opbygget en stor installeret base i Europa. Hvis Google, Samsung eller mindre producenter lancerer Android XR-produkter med indbyggede, robuste optagelsesindikatorer fra dag ét, kan de potentielt markedsføre sig som det “compliant” alternativ til Meta. Det er en dynamik, der minder om, hvad Shattered.io tidligere har set i forhold til metadata og lokationsdata i andre produkter, hvor AI-værktøjer kunne udtrække geolokation fra op mod 91 procent af almindelige billeder via skjult metadata. Smart briller tilføjer et nyt lag til samme problem, fordi optagelsen sker kontinuerligt og i bevægelse, ikke kun i det øjeblik et enkelt billede tages.
Reaktioner fra branchen: stilheden er påfaldende
Hverken Meta eller Google har på tidspunktet for denne artikels udgivelse offentliggjort en formel reaktion på EDPB’s Statement 1/2026. Det samme gælder digitale rettighedsorganisationer som noyb og EDRi, der ellers ofte er hurtige til at kommentere på EU’s databeskyttelsesinitiativer. Fraværet af officielle udtalelser betyder ikke, at virksomhederne er uenige, men det efterlader et tomrum, hvor det endnu er uklart, om Meta vil indføre nye, mere synlige indikatorer frivilligt, eller om det kræver en konkret håndhævelsessag fra et nationalt tilsyn, før ændringer kommer.
Den tavshed er i sig selv interessant, fordi den står i kontrast til, hvor hurtigt Meta normalt kommunikerer om nye produktlanceringer. Når et selskab, der ellers er villig til at forsvare sine AI-funktioner og databehandling offentligt, vælger ikke at kommentere en udtalelse, der direkte adresserer dets mest solgte hardwarekategori, kan det tolkes som et tegn på, at virksomheden endnu er i gang med at vurdere de juridiske og tekniske konsekvenser internt, før den melder noget ud.
Hvad sker der nu? Tidsplan og håndhævelse
EDPB understreger selv, at Statement 1/2026 er indledende vejledning, ikke en bindende forordning med en fast frist. Der er altså ingen dato, hvor producenter af smart briller pludselig skal være compliant, sådan som man har set det med andre EU-initiativer på teknologiområdet. I stedet lægger udtalelsen op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, herunder Datatilsynet, nu skal bruge principperne i deres almindelige GDPR-håndhævelse, når de vurderer konkrete klager eller undersøgelser af smart briller-producenter.
Det realistiske scenarie er derfor, at det første rigtige pejlemærke kommer fra en konkret sag, enten rejst af en borger, der klager over at være blevet filmet uden samtykke, eller fra et tilsyns egen undersøgelse af et produkt, der allerede sælges i Europa. EDPB opfordrer desuden til, at industrien selv udvikler fælles standarder for optagelsesindikatorer, hvilket kunne betyde, at et teknisk standardiseringsorgan ender med at spille en rolle, før lovgivere gør.
Sådan adskiller smart briller sig fra tidligere kamerateknologi
Det er værd at forstå, hvorfor EDPB behandler smart briller som en selvstændig kategori frem for blot endnu en type kamera. Et actionkamera eller et drejeligt overvågningskamera er synligt som et kamera. En smartphone løftes typisk op foran ansigtet, når der filmes, hvilket giver omgivelserne et visuelt signal. Smart briller gør begge dele usynlige. Enheden ligner et modeprodukt, og optagelsen kræver ingen synlig bevægelse, fordi brugeren bare skal se i den retning, vedkommende vil filme.
Tilføjer man AI-baseret billedgenkendelse og cloud-forbundet lagring, bliver briller potentielt i stand til at identificere ansigter, genkende steder og sammenstille data om en persons bevægelsesmønster over tid, alt sammen uden at den filmede person nogensinde er blevet spurgt. Det er denne kombination af usynlig optagelse og kraftfuld efterbehandling, EDPB peger på som den egentlige nyhed ved teknologien. Det er grunden til, at rådet mener, de eksisterende GDPR-principper skal fortolkes specifikt i lyset af smart briller, selvom loven i sig selv ikke er blevet ændret.
Fem forudsigelser for smart briller og privatliv
- Meta opdaterer sine indikatorer inden udgangen af 2027. Med 68,7 procent af markedet har Meta mest at tabe på en europæisk tillidskrise og vil sandsynligvis forstærke LED-lys og tilføje lydsignaler, før et nationalt tilsyn tvinger selskabet til det.
- Mindst ét EU-land åbner en konkret sag mod en smart briller-producent inden udgangen af 2027. Mønsteret fra Chromebook-sagen og Xandr-bøden i Norge viser, at nordiske og europæiske tilsyn handler lokalt, så snart EU-niveauet har sat en retning.
- Android XR-partnerne bruger compliance som salgsargument. Google, Samsung og mindre udfordrere uden Metas installerede base kan vinde terræn ved at markedsføre indbyggede optagelsesindikatorer som en designfordel fra lancering.
- Markedsvæksten fortsætter, men lovgivningspresset stiger parallelt. IDC’s prognose om 26,3 procents vækst i 2026 og 40,5 procent i 2027 vil sandsynligvis holde, men hvert nyt salgsrekord bliver fulgt af øget opmærksomhed fra databeskyttelsesmyndigheder.
- Industristandarder for optagelsesindikatorer begynder at tage form inden 2028. EDPB’s opfordring til fælles standarder peger mod, at et teknisk standardiseringsorgan vil forsøge at definere, hvor stærkt et LED-lys eller lydsignal skal være, før reglerne bliver endeligt fastlagt i lovgivning.
Ofte stillede spørgsmål om EDPB og smart briller
Er det ulovligt at bære smart briller som Ray-Ban Meta i Danmark?
Nej, det er ikke i sig selv ulovligt at eje eller bruge smart briller i Danmark. GDPR regulerer, hvordan optagede data behandles, opbevares og deles, ikke hvorvidt man må eje en brille med kamera. Problemet opstår, hvis optagelser af andre personer indsamles og bruges uden lovligt grundlag.
Hvad er forskellen på EDPB’s Statement 1/2026 og en bindende GDPR-afgørelse?
En statement fra EDPB er vejledning til, hvordan rådets medlemmer, herunder Datatilsynet, bør fortolke eksisterende GDPR-regler på et nyt teknologiområde. Den indfører ingen ny lov og ingen automatisk bøde, men danner grundlag for, hvordan konkrete sager vurderes fremover.
Hvorfor er Meta Ray-Ban særligt udsat i debatten?
Fordi Meta ifølge IDC ejer 68,7 procent af markedet for XR-briller og headsets i andet kvartal af 2026, og fordi det eksisterende LED-lys på brillen kritiseres for at være let at overse eller dække med en finger.
Kan jeg som tilskuer kræve, at en optagelse af mig fra en smart brille bliver slettet?
I princippet giver GDPR enhver EU-borger ret til at bede om sletning af personoplysninger, herunder optagelser, der kan identificere dem. Den praktiske udfordring er, at man sjældent ved, at optagelsen eksisterer, medmindre den deles offentligt, eller man direkte observerer, at nogen filmer.
Har EDPB sat en frist for, hvornår producenter skal rette ind?
Nej. Statement 1/2026 er beskrevet som indledende vejledning uden en konkret compliance-frist. Fremtidig håndhævelse vil ske gennem de enkelte nationale tilsynsmyndigheders almindelige GDPR-sager.
Hvordan adskiller EDPB’s holdning sig fra reaktionen på Google Glass i 2013?
Grundprincippet er det samme: bekymring for optagelse af intetanende tilskuere. Forskellen er skalaen. Google Glass solgte i et meget begrænset oplag, mens smart briller i 2026 allerede sælges i omkring 13 millioner enheder årligt globalt ifølge IDC, hvilket gør konsekvenserne for almindelige borgeres privatliv langt større.
Gælder EDPB’s udtalelse også for Google og andre producenter, ikke kun Meta?
Ja. Udtalelsen er teknologineutral og gælder alle producenter og udbydere af kamera- og mikrofonudstyrede briller, der behandler persondata inden for EU, uanset om det er Meta, Googles kommende Android XR-partnere eller mindre niche-producenter.
Hvad betyder det for danske virksomheder, der overvejer at udlevere smart briller til medarbejdere?
Virksomheder, der bruger smart briller i arbejdsøjemed, bør være særligt opmærksomme, fordi EDPB fremhæver arbejdspladser som et af de miljøer, hvor risikoen ved kameraoptagelse er størst, blandt andet på grund af følsomme oplysninger om kolleger og kunder, der kan blive optaget utilsigtet.