Almindelig DNS sender dine opslag i klartekst, så din internetudbyder, dit hotel-wifi og alle andre på netværket kan se, hvilke domæner du besøger. Krypteret DNS løser den del af problemet, men tre tjenester har i 2026 gjort det til meget mere end det: NextDNS, AdGuard DNS og Control D kombinerer kryptering med reklameblokering, forældrekontrol og malware-filtrering i ét opsæt. Prisen spænder fra helt gratis til 19,90 dollar om måneden for en virksomhedskonto, og funktionerne spænder lige så bredt. Vi har gennemgået de officielle prissider, GitHub-repositorierne og uafhængige anmeldelser for at finde ud af, hvilken af de tre der reelt passer til danske brugere, familier og mindre virksomheder.
Hvad privat DNS egentlig løser i 2026
DNS, Domain Name System, oversætter et domænenavn som dr.dk til en IP-adresse, hver gang du åbner en side, sender en mail eller streamer video. Uden kryptering sendes den forespørgsel i klartekst over port 53, hvilket betyder, at enhver med adgang til netværket kan logge din browserhistorik uden at røre selve webtrafikken. DNS over HTTPS (DoH) og DNS over TLS (DoT) løser det ved at pakke opslaget ind i en krypteret forbindelse, defineret i henholdsvis RFC 8484 og RFC 7858 hos IETF.
Det NextDNS, AdGuard DNS og Control D gør anderledes end en ren resolver som Cloudflare 1.1.1.1 eller Quad9, er at lægge et filterlag oven på krypteringen. I stedet for blot at skjule opslaget for din udbyder bruger de DNS-niveauet til at blokere reklamer, trackere, malware-domæner og i nogle tilfælde voksenindhold, før forbindelsen overhovedet oprettes. Det gør dem til et andet produkt end de rene resolvere, vi tidligere har testet i vores gennemgang af DNS over HTTPS hos Cloudflare, Quad9 og Mullvad, hvor fokus lå på hastighed og logningspolitik frem for filtrering.
Forskellen betyder noget i praksis. En ren resolver stopper ikke en phishing-mail med et ondsindet link, men en filtrerende DNS-tjeneste kan nægte at slå domænet op, før browseren når at indlæse siden. For en børnefamilie, en lille virksomhed uden eget IT-team eller en bruger, der vil undgå at klikke forkert en dag med for lidt søvn, er det filterlag ofte mere værd end selve krypteringen.
Markedet for den type tjenester har samtidig ændret sig. For få år siden var “privat DNS” stort set ensbetydende med at skifte til en hurtigere, mere diskret resolver som Cloudflare eller Quad9. I dag konkurrerer NextDNS, AdGuard DNS og Control D i stedet på, hvor meget kontrol de kan give brugeren over, hvad der overhovedet må slå igennem på netværksniveau, før en enkelt pakke data når frem til browseren. Det gør valget mere komplekst, men også mere værdifuldt for brugere, der vil have mere end bare kryptering.
NextDNS, AdGuard DNS og Control D: de tre løsninger kort fortalt
NextDNS er bygget op om per-konto-profiler. Hver bruger får sin egen unikke endpoint-URL i stil med dns.nextdns.io/XXXXXX, og alt filtrering, logning og blokering styres derfra. Virksomheden opererer under amerikansk jurisdiktion, ifølge en gennemgang fra ShieldCue, selvom data kan lagres i USA, EU, Storbritannien eller Schweiz alt efter brugerens valg.
AdGuard DNS adskiller sig ved at tilbyde en gratis offentlig resolver, man kan bruge uden at oprette en konto overhovedet. Koden bag den offentlige del af tjenesten ligger åbent på GitHub under AdguardTeam/AdGuardDNS, hvor projektet selv beskriver understøttelse af DNS-over-HTTPS, DNS-over-TLS, DNS-over-QUIC og DNSCrypt samt en no-logs-politik for browserhistorik. Til virksomheder tilbyder AdGuard DNS en separat enterprise-løsning med pris fra 0,29 dollar per bruger om måneden.
Control D er den af de tre, der lægger mest vægt på kategoribaseret kontrol. Tjenesten tilbyder både gratis forudindstillede DNS-endpoints og betalte planer med op til 18 blokeringskategorier og 10.000 brugerdefinerede regler, ifølge den officielle prisside hos Control D. Virksomheden har i 2026 udvidet med funktioner som tidsstyret blokering og organisationskontrol, hvilket gør den særligt relevant for skoler og mindre virksomheder, der vil styre internetadgang efter tid på dagen.
Specifikationer side om side
Tabellen herunder samler de vigtigste tekniske og kommercielle forskelle mellem de tre tjenester, baseret på de officielle prissider og dokumentationen fra hver udbyder.
| Egenskab | NextDNS | AdGuard DNS | Control D |
|---|---|---|---|
| Gratis forespørgselsgrænse | 300.000/måned | Ingen oplyst grænse på offentlig resolver | Ingen oplyst grænse på gratis endpoints |
| Billigste betalte plan | 1,99 dollar/md. eller 19,90 dollar/år | Fra 0,29 dollar/bruger/md. (enterprise) | 3 dollar/md. |
| Protokoller | DoH, DoT, DoQ | DoH, DoT, DoQ, DNSCrypt | DoH, DoT, DoQ |
| DNSSEC-validering | Ja | Ja | Ja |
| Open source | Delvist (metadata-repo offentligt) | Ja, offentligt GitHub-repo | Ikke verificeret offentligt repo |
| Blokeringskategorier | Brugerdefinerede lister per profil | Reklame-, tracker- og sikkerhedslister | 18 kategorier, 10.000 regler |
| Forældrekontrol | Ja, indbygget | Ja, indbygget | Ja, kategoribaseret |
| Konto krævet for brug | Ja | Nej, for gratis offentlig resolver | Nej, for forudindstillede endpoints |
| Datalagringsregion | Valgbar: USA, EU, Storbritannien, Schweiz | Ikke offentligt specificeret i detaljer | Ikke offentligt specificeret i detaljer |
| Jurisdiktion | USA (Delaware) | Cypern-baseret koncern | Ikke offentligt bekræftet |
| Routerunderstøttelse | Ja, via manuel konfiguration | Ja, via manuel konfiguration | Ja, via manuel konfiguration |
| Virksomhedspris | 19,90 dollar/md. per 50 brugere | Fra 0,29 dollar/bruger/md. | Endpoint- og brugerbaseret, tilbud |
Det springer i øjnene, at NextDNS er den eneste af de tre, der kræver en konto fra start, mens både AdGuard DNS og Control D lader dig komme i gang med en forudindstillet adresse uden registrering. Til gengæld giver NextDNS-kontoen adgang til langt mere granulær kontrol per enhed, fordi hver profil kan have sine egne lister og indstillinger.
Priser og gratis-grænser: hvad koster det reelt
Priserne er oplyst i amerikanske dollar på alle tre officielle sider, og ingen af udbyderne har en fast EUR- eller DKK-pris. Det reelle beløb i kroner afhænger derfor af valutakurs, moms og eventuel betalingsudbyder, så tabellen herunder viser kun de officielt oplyste dollarpriser.
| Tjeneste | Gratis niveau | Personlig, betalt | Virksomhed/organisation |
|---|---|---|---|
| NextDNS | 0 dollar, 300.000 forespørgsler/md., ubegrænsede enheder og konfigurationer | 1,99 dollar/md. eller 19,90 dollar/år (spar 17%), ubegrænset | 19,90 dollar/md. eller 199 dollar/år per 50 ansatte |
| AdGuard DNS | 0 dollar, offentlig resolver uden konto | Ikke offentligt opdelt i faste personlige tier-priser | Fra 0,29 dollar per bruger/md. |
| Control D | 0 dollar, forudindstillede endpoints | 3 dollar/md. eller 6 dollar/md. (60 dollar/år) | Endpoint- og brugerbaseret, variabel pris |
NextDNS har den klareste prisstruktur af de tre. Den gratis plan dækker reelt de fleste enkeltbrugere, fordi 300.000 forespørgsler om måneden svarer til omkring 10.000 om dagen, hvilket er rigeligt til én husstand med et par smartphones og en bærbar. Når man rammer loftet, stopper tjenesten ikke med at virke, men mister i stedet filtreringen, indtil måneden skifter, eller man opgraderer.
Control D’s personlige planer på 3 og 6 dollar om måneden ligger i samme prisleje som NextDNS, men inkluderer fra start de 18 blokeringskategorier og 10.000 brugerdefinerede regler. AdGuard DNS skiller sig ud ved slet ikke at have en tydelig mellemkategori for enkeltpersoner i samme stil som de to konkurrenter. Der er en gratis offentlig resolver og en enterprise-pris per bruger, men ingen officiel “Plus”- eller “Pro”-plan til private svarende til de to konkurrenters.
AdGuard DNS har dog en tredje model, der ofte overses: en Team-subscription til mindre grupper og hold. Ifølge AdGuard DNS’s egen versionshistorik blev den seneste opdatering i 2026 fremhævet ved, at kunder nu selv kan tilpasse Team-abonnementet og vælge antallet af enheder, servere og månedlige forespørgsler, før de køber planen, i stedet for at skulle vælge mellem faste, forudbestemte pakker. Det gør AdGuard DNS mere fleksibelt til en lille forening, et sportshold eller et mindre kontorfællesskab, der hverken passer ind i den gratis offentlige resolver eller den fulde enterprise-aftale.
Sat op mod hinanden betyder det, at de tre udbydere reelt dækker forskellige dele af prisskalaen bedst. NextDNS er stærkest til enkeltpersoner og mindre husstande, der vil kende deres pris på forhånd. Control D rammer den samme enkeltbruger-målgruppe, men lægger mere filtreringsdybde ind i samme prisleje. AdGuard DNS er stærkest i de to yderpunkter, gratis uden konto og tilpasset team- eller enterprise-aftale, men svagere i midten, hvor en almindelig betalende enkeltbruger ville forvente en fast, synlig pris.
Protokolsupport: DoH, DoT, DoQ og DNSCrypt
Alle tre tjenester understøtter de to mest udbredte krypteringsprotokoller, DoH og DoT, samt den nyere DoQ (DNS over QUIC). Forskellen opstår ved DNSCrypt, en ældre protokol, der stadig bruges af nogle Linux-brugere og avancerede opsætninger. AdGuard DNS’s eget GitHub-repository lister eksplicit understøttelse af alle fire protokoller: DoH, DoT, DoQ og DNSCrypt. NextDNS bekræfter DoH, DoT og DoQ ifølge gennemgangen fra ShieldCue, mens Control D’s officielle prisside bekræfter DoH, DoT og DoQ, men ingen af de to nævner DNSCrypt direkte i deres officielle dokumentation.
DoQ er den nyeste af de tre moderne protokoller og bygger på QUIC-transportlaget, som også bruges i HTTP/3. Fordelen er færre håndtryk og dermed lavere opstartsforsinkelse ved nye forbindelser, men understøttelsen på operativsystem- og routerniveau er stadig mere begrænset end for DoH. De fleste danske brugere vil i praksis ende med DoH, fordi både Firefox, Chrome og de nyeste versioner af Windows og Android har indbygget support uden ekstra software.
https://dns.nextdns.io/abc123
https://dns-family.adguard-dns.com/dns-query
https://freedns.controld.com/p1Ovenstående er eksempler på, hvordan en DoH-adresse typisk ser ud hos de tre udbydere, hvor NextDNS-adressen indeholder et unikt profil-ID, mens AdGuard DNS og Control D tilbyder faste, delte endpoints til hurtig opsætning uden registrering.
Platforme, enheder og routere
Som rene DNS-tjenester kan alle tre i princippet konfigureres overalt, hvor operativsystemet eller routeren tillader en brugerdefineret DNS-adresse. Windows, macOS, Linux, iOS og Android understøttes af alle tre, enten via en dedikeret app, en konfigurationsprofil eller manuel indtastning af adressen under netværksindstillinger.
Den praktiske forskel ligger i, hvor let router-opsætning er. Mange almindelige forbrugerroutere accepterer kun klassisk, ukrypteret DNS, hvilket betyder, at hele husstandens trafik kan beskyttes på IP-niveau, men ikke nødvendigvis krypteret, medmindre routeren kører en alternativ firmware som OpenWrt eller har en indbygget DoH-klient. NextDNS tilbyder en dedikeret CLI-klient til Linux-baserede routere, mens Control D og AdGuard DNS typisk kræver, at man enten sætter en statisk IP-adresse manuelt eller bruger routerens eget encrypted-DNS-flag, hvis det findes.
For danske hjem med en typisk ISP-udleveret router uden avanceret firmware er den nemmeste vej derfor ofte at sætte DNS-adressen på det enkelte device i stedet for hele netværket. Det giver mindre central kontrol, men kræver til gengæld ingen router-ændringer, hvilket gør opsætningen overkommelig for de fleste.
På mobilsiden er Android det enkleste operativsystem at konfigurere, fordi funktionen “Privat DNS” under netværksindstillinger tager imod en hvilken som helst DoT-adresse direkte uden ekstra app. iOS kræver i stedet en signeret konfigurationsprofil, som enten downloades fra udbyderens app eller genereres via NextDNS’s eller Control D’s dashboard. Windows 11 har indbygget support for DoH på systemniveau siden tidligere versioner, men kræver, at man selv indtaster både IP-adressen og den tilhørende DoH-skabelon-URL manuelt under netværksadapterens egenskaber, hvilket er mere teknisk end på mobil.
Linux-brugere har typisk den bredeste værktøjskasse, fordi distributioner som Ubuntu og Fedora kan køre en lokal DNS-stub-resolver som systemd-resolved eller cloudflared, der videresender forespørgsler krypteret til udbyderens endpoint. Det er også her, DNSCrypt-understøttelsen hos NextDNS og AdGuard DNS reelt bliver brugt i praksis, da protokollen historisk har stået stærkest i open source-værktøjer til Linux og rutere med alternativ firmware.
Åben kildekode mod lukket system
AdGuard DNS er den eneste af de tre, der har hele den offentlige resolver-kode liggende frit tilgængeligt på GitHub under AdguardTeam/AdGuardDNS-repositoriet. Det betyder, at sikkerhedsforskere og tekniske brugere selv kan læse koden bag filtreringslogikken og no-logs-påstanden, i stedet for blot at tage producentens ord for det.
NextDNS går en mellemvej. Selve resolver-infrastrukturen er lukket, men virksomheden offentliggør et separat repository, nextdns/metadata, der indeholder de data, sikkerheds-, privatlivs- og forældrekontrolfunktionerne bygger på. Man kan altså se, hvilke lister og regler der ligger bag blokeringen, uden at kunne se selve serverkoden, der håndterer dine forespørgsler.
Control D har ikke et offentligt bekræftet GitHub-repository for sin kerneinfrastruktur. Det betyder ikke nødvendigvis, at koden er mindre sikker, men det betyder, at brugere og sikkerhedsforskere ikke på samme måde kan efterprøve påstande om logning og databehandling uafhængigt af virksomhedens egne beskrivelser.
Logning, privatliv og databehandling
NextDNS lader brugeren selv slå logning fra og vælge, hvor eventuelle logs skal gemmes, med USA, EU, Storbritannien og Schweiz som muligheder, ifølge gennemgangen fra ShieldCue. Det er værd at huske, at selve virksomheden stadig opererer under amerikansk jurisdiktion, uanset hvilken region man vælger til datalagring, hvilket kan have betydning, hvis amerikanske myndigheder beder om adgang til metadata som faktureringsoplysninger.
AdGuard DNS’s eget GitHub-repository beskriver en no-logs-tilgang til browserhistorik på den offentlige resolver. Hvor præcist abuse-forebyggende logs, midlertidige fejlrapporter eller IP-adresser håndteres i detaljer, fremgår ikke fuldt ud af den offentlige dokumentation, så brugere, der har brug for et juridisk bindende svar, bør læse den fulde privatlivspolitik på AdGuard DNS’s hjemmeside direkte.
Control D markedsfører sig på ingen IP-logning og minimerede analysedata, især på de betalte planer, ifølge den uafhængige gennemgang hos PrivacyToolsGuide. Ingen af de tre tjenester har, så vidt vi kan dokumentere, offentliggjort en fuld uafhængig tredjeparts-sikkerhedsaudit af selve DNS-infrastrukturen i 2025 eller 2026. Det er en væsentlig forskel fra password manager-markedet, hvor flere udbydere årligt lader firmaer som Cure53 gennemgå koden, som det for eksempel er dokumenteret hos Cure53.
Det betyder ikke, at de tre tjenester er usikre, kun at brugeren i højere grad må stole på udbyderens egne beskrivelser frem for en uafhængig tredjepartsrapport. For en privatperson, der blot vil undgå reklamer og malware-domæner, er det sjældent afgørende. For en virksomhed, en skole eller en offentlig institution, der skal kunne dokumentere databehandling over for en tilsynsmyndighed, er fraværet af en ekstern audit derimod noget, der bør indgå i den samlede risikovurdering, før man vælger leverandør.
Et praktisk råd til danske IT-ansvarlige er at bede den valgte udbyder om en skriftlig databehandleraftale, der beskriver retention, lagringssted og eventuel underleverandørbrug, i stedet for udelukkende at læse den offentlige markedsføringstekst på hjemmesiden. Alle tre udbydere tilbyder kontakt til salgs- eller supportafdelinger, der kan levere den slags dokumentation til virksomhedskunder.
Forældrekontrol og malware-blokering
Alle tre tjenester tilbyder en form for indholdsfiltrering ud over ren reklameblokering, men tilgangen varierer. NextDNS lader brugeren bygge sin egen kombination af sikkerheds-, privatlivs- og forældrekontrollister per enhedsprofil, så et barns tablet kan have strengere regler end forælderens telefon på samme konto.
AdGuard DNS tilbyder dedikerede familie-endpoints, der automatisk blokerer voksenindhold og håndhæver sikker søgning på tværs af Google, Bing og YouTube, uden at man behøver konfigurere individuelle lister selv. Det gør den attraktiv for brugere, der vil have en hurtig løsning uden opsætning.
Control D går længst med sine 18 blokeringskategorier og op til 10.000 brugerdefinerede regler på den betalte plan. Virksomheden har i løbet af 2026 tilføjet tidsstyret blokering, så man kan lade skoledevices automatisk låse op for sociale medier efter skoletid og lukke dem igen om aftenen, ifølge opdateringer delt på Control D’s egen blog.
Ydelse og hastighed: hvad viser testene
Her er vi nødt til at være ærlige om, hvad der faktisk findes af data. Ingen uafhængigt laboratorium har offentliggjort en fuldt kontrolleret trevejs-hastighedstest, der måler NextDNS, AdGuard DNS og Control D under identiske forhold, fra de samme danske netværk, på samme tidspunkt. DNS-latenstid afhænger af så mange faktorer, geografisk afstand til nærmeste server, ISP-routing, cache-status og tidspunkt på døgnet, at en enkelt målingsrunde sjældent giver et retvisende billede.
Det vi derimod kan basere en vurdering på, er tre uafhængige kilders gennemgang af arkitektur og funktioner. Gennemgangen fra ShieldCue peger på, at NextDNS’s per-konto-endpoint giver en mere forudsigelig routing end delte, offentlige adresser, fordi hver forespørgsel går til den samme konfiguration hver gang. PrivacyToolsGuide’s trusselsmodel-vægtede sammenligning konkluderer, at valget mellem NextDNS og Control D i praksis handler mindre om rå hastighed og mere om, hvilken af de to der matcher brugerens konfigurationsbehov bedst. Og gennemgangen af AdGuard DNS hos BestEcision fremhæver, at den offentlige resolver er hurtig at komme i gang med, men at mere avanceret router-konfiguration kræver ekstra arbejde, uanset hvilken af de tre man vælger.
Konklusionen er, at ingen af de tre tjenester har en dokumenteret, målbar hastighedsfordel over de andre to. Forskellen, der reelt betyder noget for de fleste brugere, ligger i filtreringsdybde, prisstruktur og hvor meget manuel konfiguration man er villig til at lægge i opsætningen, ikke i millisekunder.
Hvad privat DNS ikke beskytter dig mod
Det er let at få indtryk af, at en krypteret, filtrerende DNS-tjeneste løser det meste af ens digitale sikkerhed i ét hug. Det gør den ikke. DNS-niveauet kan kun blokere et opslag, hvis domænet allerede står på en kendt liste over malware, phishing eller reklameservere. En ny, endnu ukendt phishing-side, der er oprettet samme dag som angrebet sendes ud, vil ofte slippe igennem, fordi ingen af listerne har nået at opdatere sig endnu.
Det samme gælder anonymitet. Hverken NextDNS, AdGuard DNS eller Control D skjuler din IP-adresse for de hjemmesider, du besøger. De krypterer kun selve opslaget mod din internetudbyder og netværksoperatører undervejs. Hvis målet er at skjule, hvem du er, over for selve destinationen, kræver det en VPN eller et anonymiseringsnetværk som Tor i stedet for, eller som supplement til, en filtrerende DNS-tjeneste.
Der er heller ingen af de tre tjenester, der beskytter mod angreb, der ikke involverer et domænenavn overhovedet, som direkte IP-baserede angreb, kompromitterede legitime hjemmesider eller malware, der allerede ligger på enheden og blot kommunikerer via hardkodede IP-adresser. Til det formål er traditionel endpoint-beskyttelse, opdaterede browsere og sund skepsis over for vedhæftede filer stadig nødvendige, uanset hvilken af de tre DNS-tjenester man har valgt.
Fem virkelige brugsscenarier
De tre tjenester passer til forskellige typer brugere. Her er seks konkrete situationer fra det virkelige liv, hvor valget af DNS-tjeneste reelt gør en forskel, enten på pris, kontrolniveau eller hvor hurtigt man kan komme i gang.
Børnefamilien med flere enheder
En familie i Aarhus med to børn, hver med egen tablet og telefon, har brug for forskellige regler per enhed. NextDNS’s per-profil-tilgang gør det muligt at sætte strengere filtre på børnenes enheder og løsere regler på forældrenes, alt sammen under samme gratis konto, så længe de 300.000 månedlige forespørgsler rækker.
Den lille IT-konsulentvirksomhed
Et konsulenthus i København med 40 medarbejdere har brug for central styring uden at skulle administrere 40 individuelle opsætninger. NextDNS’s virksomhedspris på 19,90 dollar om måneden per 50 ansatte eller AdGuard DNS’s enterprise-model fra 0,29 dollar per bruger om måneden er begge realistiske, afhængigt af om virksomheden vægter central logning eller lavest mulig pris pr. hoved højest.
Den teknisk interesserede bruger med OpenWrt-router
En bruger, der allerede kører tilpasset firmware på sin router, kan udnytte Control D’s 18 blokeringskategorier og 10.000 brugerdefinerede regler til at bygge en meget specifik filtrering, for eksempel blokering af streamingtjenester i arbejdstiden og adgang til sociale medier kun i weekenden.
Den privatlivsbevidste bruger
En bruger, der konsekvent vælger værktøjer, hvor koden kan efterprøves uafhængigt, frem for blot at stole på markedsføringsteksten, vil typisk pege på AdGuard DNS. Fordi den offentlige resolver-kode ligger åbent på GitHub, kan man selv eller via en teknisk bekendt læse, hvordan filtreringen og no-logs-påstanden rent faktisk er implementeret, i stedet for at tage leverandørens ord for det alene.
Skolen eller uddannelsesinstitutionen
En skole, der skal filtrere internetadgang på elevernes Chromebooks uden at installere software på hver enkelt maskine, kan sætte DNS-adressen centralt via enhedsstyring. Både Control D’s kategoribaserede filtrering og NextDNS’s profilsystem fungerer her, men Control D’s tidsstyrede blokering gør det muligt automatisk at lukke for sociale medier i undervisningstiden og åbne igen efter skoledagens afslutning, uden manuel indgriben hver dag.
Freelanceren på skiftende netværk
En freelancer, der arbejder fra caféer, lufthavne og skiftende wifi-netværk, har sjældent tid til at konfigurere en konto, hver gang opsætningen skal genetableres på en ny enhed. Her er AdGuard DNS’s gratis offentlige resolver den hurtigste vej i mål, fordi adressen er den samme overalt og kan indtastes manuelt på få sekunder uden login, mens den stadig blokerer kendte malware- og phishing-domæner i baggrunden.
Sådan skifter du DNS-udbyder: migreringsguide trin for trin
At skifte fra sin nuværende ISP-DNS eller en ren resolver til en af de tre filtrerende tjenester kræver ingen specialviden, men det kræver, at man følger rækkefølgen rigtigt for at undgå at låse sig selv ude af internettet midlertidigt.
- Opret en konto hos NextDNS eller Control D, hvis du vil have individuelle profiler. Spring dette trin over, hvis du vælger AdGuard DNS’s offentlige, kontofri resolver.
- Noter din unikke DoH- eller DoT-adresse fra dashboardet. Hos NextDNS ligger den under “Setup”, hos Control D under din profils “Devices”-fane.
- Test adressen på én enkelt enhed først, typisk din telefon, via indstillinger for privat DNS under netværksopsætning på Android eller en DoH-profil på iOS.
- Bekræft at filtreringen virker ved at besøge en kendt testdomæne for blokeringslister, som udbyderens egen dokumentation normalt henviser til.
- Konfigurer de ønskede blokeringskategorier eller lister, før du ruller opsætningen ud til flere enheder, så du undgår at skulle gentage arbejdet.
- Opsæt resten af husstandens eller virksomhedens enheder én ad gangen, og noter hvilke enheder der er opdateret, så ingen glemmes.
- Overvej router-niveau, hvis din router understøtter brugerdefineret DNS eller alternativ firmware, for at dække enheder, der ikke kan konfigureres individuelt, som smart-tv og IoT-enheder.
- Gem din gamle DNS-konfiguration et sted, så du hurtigt kan rulle tilbage, hvis en enkelt enhed eller app skulle få problemer med den nye opsætning.
Det mest almindelige problem under en migrering er, at nogle apps og operativsystemer cacher den gamle DNS-forbindelse i op til flere timer. Hvis en side ikke opfører sig som forventet lige efter skiftet, er en genstart af enheden ofte nok til at tvinge den til at bruge den nye konfiguration.
Et andet typisk problem opstår, når man sætter en streng blokeringskategori op for tidligt, for eksempel blokering af alle “nyligt registrerede domæner” hos Control D, og derefter oplever, at legitime arbejdsværktøjer eller banksider utilsigtet bliver blokeret. Løsningen er at starte med de brede sikkerhedslister, lade opsætningen køre en uge, og først derefter lægge mere aggressive kategorier oven på, når man har et billede af, hvilke false positives der rammer ens egen hverdag.
Det er også værd at teste DNSSEC-validering efter skiftet, især hvis man tidligere har kørt en ISP-DNS uden validering. Alle tre tjenester understøtter DNSSEC som standard, men enkelte ældre routere og IoT-enheder har historisk haft problemer med domæner, der kræver gyldig DNSSEC-signering, hvilket typisk viser sig som en enkelt hjemmeside, der pludselig ikke kan nås, mens resten af internettet fungerer normalt.
Fordele og ulemper ved hver tjeneste
Ingen af de tre tjenester er universelt bedst. Hver har et sæt klare styrker og et sæt lige så klare begrænsninger, der typisk kun viser sig, efter man har brugt tjenesten i praksis i et stykke tid. Listerne herunder samler de vigtigste punkter fra gennemgangen ovenfor, så de er lette at sammenligne på tværs, før man beslutter sig.
NextDNS: fordele og ulemper
- Fordel: Klar og gennemsigtig prisstruktur med en reel gratis plan på 300.000 forespørgsler om måneden.
- Fordel: Granulær kontrol per enhedsprofil, ideel til familier og blandede husstande.
- Fordel: Valgbar datalagringsregion, inklusive EU.
- Ulempe: Kræver konto og opsætning fra start, intet reelt “brug uden registrering”-alternativ.
- Ulempe: Selve resolver-infrastrukturen er lukket kildekode, kun metadata er offentlig.
AdGuard DNS: fordele og ulemper
- Fordel: Gratis offentlig resolver uden krav om konto eller registrering.
- Fordel: Åben kildekode på GitHub, så tekniske brugere kan efterprøve no-logs-påstanden selv.
- Fordel: Dedikerede familie-endpoints med indbygget sikker søgning.
- Ulempe: Mangler en tydelig personlig betalingsplan mellem gratis og enterprise.
- Ulempe: Mindre granulær per-enhed-kontrol end NextDNS uden brug af den bredere AdGuard-software.
Control D: fordele og ulemper
- Fordel: Flest blokeringskategorier og brugerdefinerede regler af de tre, 18 kategorier og 10.000 regler.
- Fordel: Tidsstyret blokering, velegnet til skoler og virksomheder med skiftende behov over døgnet.
- Fordel: Gratis forudindstillede endpoints uden konto.
- Ulempe: Intet offentligt bekræftet GitHub-repository til uafhængig verifikation af kildekoden.
- Ulempe: Mindre dokumenteret datalagringsregion og jurisdiktion end NextDNS.
Danmark, EU og databeskyttelse
For danske brugere, der er omfattet af GDPR, er spørgsmålet om datalagring og jurisdiktion ikke kun teoretisk. NextDNS er den eneste af de tre, der eksplicit lader brugeren vælge en EU-baseret lagringsregion for eventuelle logs, selvom selve selskabet forbliver underlagt amerikansk lovgivning som juridisk enhed. Det er en vigtig nuance: valget af lagringsregion ændrer, hvor dataene fysisk ligger, men ikke nødvendigvis hvilke myndigheder der juridisk kan kræve adgang til dem.
Hverken AdGuard DNS eller Control D har offentliggjort en lige så detaljeret oversigt over, hvor data fra deres tjenester konkret behandles og lagres. Det betyder ikke, at de nødvendigvis er dårligere stillet på GDPR-overholdelse, men det betyder, at virksomheder og offentlige institutioner i Danmark, der skal dokumentere databehandleraftaler, bør kontakte udbyderne direkte for at få de nødvendige aftaler og bekræftelser, før de ruller en løsning ud bredt.
Vi har ikke fundet dokumentation for en specifik dansk eller EU-regulering i 2026, der direkte retter sig mod disse tre typer DNS-filtreringstjenester. Det generelle billede er, at krypteret, filtrerende DNS i stigende grad bliver en del af både forbrugernes og virksomhedernes standardværktøjskasse, i takt med at trusselsbilledet med phishing og malware-links fortsætter med at vokse.
For danske virksomheder, der allerede arbejder med NIS2-krav om netværkssikkerhed, kan en filtrerende DNS-tjeneste indgå som ét af flere lag i en samlet sikkerhedsarkitektur, men den erstatter ikke en formel risikovurdering eller en dokumenteret hændelseshåndteringsplan. En DNS-tjeneste, der blokerer kendte malware-domæner, reducerer antallet af succesfulde angreb, men den dokumenterer ikke i sig selv, at virksomheden lever op til specifikke lovkrav om logning, underretning eller databehandleraftaler. De krav skal stadig håndteres separat, uanset hvilken af de tre tjenester man vælger.
For private brugere er den praktiske konsekvens enklere: man bør kigge på, hvor en udbyder opererer juridisk, og hvor data fysisk lagres, som to adskilte spørgsmål. NextDNS giver det tydeligste svar på det andet spørgsmål, fordi lagringsregionen kan vælges direkte i kontoindstillingerne, mens AdGuard DNS og Control D kræver, at man selv kontakter support eller læser den fulde privatlivspolitik for at få samme grad af klarhed.
Anbefaling efter brugertype
For at samle anbefalingerne fra de seks scenarier ovenfor i overblik, har vi lavet en kort oversigt over, hvilken tjeneste der typisk passer bedst til hvilken type bruger, baseret på pris, kontrolniveau og krav til konto.
| Brugertype | Anbefalet tjeneste | Primær begrundelse |
|---|---|---|
| Børnefamilie med flere enheder | NextDNS | Per-profil-filtrering og gratis op til 300.000 forespørgsler/md. |
| Lille virksomhed, 10-50 ansatte | NextDNS eller AdGuard DNS | Fast pris per 50 brugere mod per-bruger enterprise-pris |
| Teknisk bruger med OpenWrt-router | Control D | 18 kategorier og 10.000 brugerdefinerede regler |
| Privatlivsbevidst bruger | AdGuard DNS | Offentligt GitHub-repository til selv-verifikation |
| Skole eller uddannelsesinstitution | Control D | Tidsstyret blokering af sociale medier og indhold |
| Freelancer på skiftende netværk | AdGuard DNS | Gratis offentlig resolver uden konto eller login |
| Bruger med strengt GDPR-krav til lagringssted | NextDNS | Valgbar EU-baseret lagringsregion for logs |
| Lille forening eller sportshold | AdGuard DNS | Tilpasset Team-abonnement med valgfrit antal enheder |
Verdict: hvilken tjeneste skal du vælge
Der er ikke én vinder, der passer til alle, men dataene peger på tre klare anbefalinger afhængigt af behov. Vælg NextDNS, hvis du prioriterer en gennemsigtig, forudsigelig prismodel og granulær kontrol per enhed, og du ikke har noget imod at oprette en konto fra start. Den gratis grænse på 300.000 forespørgsler om måneden dækker de fleste enkeltbrugere og mindre husstande uden ekstra omkostning.
Vælg AdGuard DNS, hvis du vil i gang med det samme uden konto, og hvis du lægger vægt på at kunne læse koden bag en no-logs-påstand selv frem for at tage producentens ord for det. Den er samtidig det oplagte valg til familier, der bare vil have sikker søgning slået til uden at skulle bygge lister manuelt.
Vælg Control D, hvis du har tekniske behov for mange, specifikke blokeringskategorier, tidsstyret adgang eller en router med alternativ firmware, hvor du vil udnytte de 10.000 brugerdefinerede regler fuldt ud. For en teknisk bruger, skole eller mindre virksomhed med skiftende adgangsbehov over døgnet er det den mest fleksible af de tre, selvom prisen på 3 til 6 dollar om måneden ligger lidt over NextDNS’s indgangsniveau.
Ingen af de tre tjenester har i vores research en dokumenteret hastighedsfordel over de andre, så beslutningen bør baseres på konfigurationsbehov, prisstruktur og tillid til udbyderens åbenhed om kildekode og logning snarere end på millisekunder.
Det mest realistiske råd til de fleste danske læsere er at starte gratis. Både NextDNS, AdGuard DNS og Control D kan testes uden at betale en krone, så den bedste måde at finde den rigtige tjeneste på er at sætte en af dem op på én enhed i en uges tid, se hvordan filtreringen opfører sig i hverdagen, og først derefter beslutte, om man har brug for en betalt plan med flere kategorier, højere forespørgselsloft eller central styring af flere brugere.
Ofte stillede spørgsmål om NextDNS, AdGuard DNS og Control D
Er NextDNS, AdGuard DNS og Control D det samme som en VPN?
Nej. Alle tre krypterer og filtrerer kun DNS-opslaget, altså oversættelsen fra domænenavn til IP-adresse. Selve webtrafikken til den besøgte side er stadig synlig for din internetudbyder på IP-niveau, medmindre du også bruger en VPN, der krypterer al trafik og skjuler din IP-adresse.
Kan jeg bruge flere af tjenesterne samtidig?
Nej, en enhed kan kun pege på én DNS-resolver ad gangen. Du kan dog sagtens bruge forskellige tjenester på forskellige enheder, for eksempel NextDNS på familiens telefoner og Control D på en router med avanceret firmware.
Hvad sker der, når jeg rammer NextDNS’s gratis grænse på 300.000 forespørgsler?
Tjenesten fortsætter med at besvare DNS-opslag, men filtrering og blokering holder op med at virke, indtil måneden skifter, eller du opgraderer til en betalt plan.
Kræver AdGuard DNS og Control D en app for at virke?
Nej. Begge tilbyder DoH- og DoT-adresser, der kan indtastes manuelt i de fleste operativsystemers netværksindstillinger uden en separat app, selvom en app ofte gør opsætningen lettere på mobil.
Er nogen af de tre tjenester uafhængigt sikkerhedsauditeret?
Vi har ikke kunnet dokumentere en offentliggjort, fuld tredjeparts-sikkerhedsaudit af nogen af de tre tjenesters infrastruktur fra 2025 eller 2026. AdGuard DNS’s offentlige GitHub-repository giver dog mulighed for, at tekniske brugere selv kan gennemgå koden.
Virker disse tjenester på min router derhjemme?
Det afhænger af routeren. De fleste forbrugerroutere kan sættes op med en klassisk DNS-adresse, men kryptering via DoH eller DoT kræver typisk enten alternativ firmware som OpenWrt eller en router, der allerede har indbygget support for encrypted DNS.
Hvilken af de tre er bedst til en dansk børnefamilie?
NextDNS og AdGuard DNS er begge stærke valg takket være deres indbyggede forældrekontrolfunktioner. NextDNS giver mere finjustering per barn og enhed, mens AdGuard DNS’s familie-endpoints er hurtigere at sætte op uden at skulle bygge lister selv.
Koster det noget at skifte tilbage, hvis jeg fortryder?
Nej. At skifte DNS-udbyder tilbage til din ISP’s standard eller en anden tjeneste koster intet og tager typisk kun få minutter per enhed, da det blot kræver, at man ændrer DNS-adressen i netværksindstillingerne igen.
Kan en filtrerende DNS-tjeneste erstatte et antivirusprogram?
Nej. En DNS-tjeneste kan kun blokere opslag til domæner, der allerede er kendt som skadelige. Den opdager ikke malware, der allerede ligger på en enhed, og den beskytter heller ikke mod trusler, der ikke kræver et domænenavn, som direkte IP-baserede angreb. Den bør derfor ses som et supplement til, ikke en erstatning for, almindelig endpoint-sikkerhed.