Amp Opsætning: Sourcegraphs AI-Agent i 13 Trin [2026]

Sourcegraph har i løbet af 2026 flyttet hele sin AI-satsning væk fra det gamle Cody-produkt og over i Amp, en agentisk kodeassistent, der kører i terminalen, i orkestrerede cloud-miljøer kaldet orbs, og som gæst i din foretrukne editor. Hvor de fleste AI-kodeværktøjer stadig minder om en avanceret autocomplete, er Amp bygget til at få tildelt en opgave, lægge en plan og selv udføre den, mens du følger med fra terminalen eller telefonen. Denne guide viser dig, hvordan du installerer Amp fra bunden, logger ind, forbinder et GitHub-repo, forstår credit-baseret prissætning, og bruger sub-agenterne Librarian, Oracle og Painter. Du ender med et fungerende eksempelprojekt og en liste over de fejl, der oftest sender nye brugere ud på et sidespor. Sæt cirka 45 minutter af.

Hvad er Amp fra Sourcegraph?

Amp er Sourcegraphs agentiske kodeværktøj, der afløste de tidligere Cody Free- og Cody Pro-abonnementer. I stedet for en chatboks i en sidebar er Amp bygget som en autonom kodeagent, du giver et mål, hvorefter den selv finder ud af, hvilke filer den skal læse, hvilke ændringer der skal laves, og hvornår opgaven er færdig. Værktøjet findes som CLI, som web-grænseflade og som macOS- og iOS-app, der lader dig følge og styre en kørende agent, selv når du ikke sidder ved computeren.

Det centrale begreb i Amp er “orbs”: isolerede cloud-miljøer, hvor en agent kan arbejde selvstændigt på en kopi af dit repository uden at røre din lokale maskine, mens du fortsætter med noget andet. Når arbejdet er klar, trækker du ændringerne ned lokalt med kommandoen amp sync. Det gør Amp velegnet til opgaver, der tager tid, for eksempel en større refaktorering eller en migrering, hvor du ikke ønsker at binde din egen terminal op i timevis.

Amp er udtrykkeligt bygget til at være editor-agnostisk. Ifølge Sourcegraphs egen dokumentation på ampcode.com/docs understøttes integrationer til VS Code, JetBrains, Neovim og Zed, men det primære arbejdsredskab er stadig CLI’en, som fungerer ens uanset hvilken editor du bagefter bruger til at læse resultatet. Det ligner filosofien bag GitHub Copilot CLI, men Amp lægger endnu mere vægt på multi-agent-arbejde og cloud-eksekvering frem for en enkelt samtale i din lokale terminal.

Et andet kendetegn er, at Amp bruger flere specialiserede sub-agenter under motorhjelmen i stedet for én generel model til alt. Librarian står for kodebase-forståelse og dokumentation, Oracle bruges til dyb ræsonnering i svære opgaver, og Painter håndterer visualisering, for eksempel diagrammer over arkitektur. Du behøver sjældent kalde dem direkte, Amp vælger selv den relevante sub-agent ud fra din instruks.

Skiftet fra Cody til Amp er ikke bare et navneskifte. Sourcegraph har historisk positioneret sig som en kodesøgnings- og navigationsvirksomhed, kendt fra store virksomheders interne søgeværktøjer til kildekode. Amp bygger videre på den styrke, Librarian-sub-agenten er i bund og grund en videreudvikling af den kodesøgning, Sourcegraph har finpudset i årevis, nu koblet til en agent, der ikke bare finder svar, men også selv kan handle på dem. Det placerer Amp i samme kategori som andre “frontier”-kodeagenter, der er dukket op i løbet af 2025 og 2026, men med en tydelig fordel inden for præcis kodebase-forståelse i store, ældre kodebaser, hvor Sourcegraphs oprindelige produkt allerede havde en stærk position.

Forudsætninger og systemkrav

Amp stiller færre krav end mange konkurrerende værktøjer, men et par ting skal være på plads, før installationen giver mening.

Krav	Detalje	Bemærkning
Styresystem	macOS, Linux eller Windows via WSL	CLI’en er officielt understøttet på alle tre
Node.js	Nyeste LTS-version anbefales	Sourcegraph har ikke offentliggjort et præcist minimumskrav, kun npm-installationen kræver Node
Terminal	Bash, Zsh eller PowerShell via WSL	Interaktiv TUI-tilstand og ikke-interaktiv `--no-tui` understøttes begge
Amp-konto	Gratis eller betalt	Oprettes via ampcode.com
Git	Installeret og konfigureret	Nødvendig for at forbinde repositories og bruge orbs
Netadgang	Udgående HTTPS	Bruges til godkendelse og kald til de underliggende sprogmodeller

Har du tidligere brugt Sourcegraphs Cody, skal du være opmærksom på, at kontoen ikke nødvendigvis følger automatisk med over i Amp. Opret en ny konto på ampcode.com, hvis du oplever, at et gammelt Cody-login ikke virker.

Trin 1: Installer Node.js

Amp CLI’en distribueres blandt andet som npm-pakke, så du skal have Node.js installeret, selv hvis du senere vælger installationsscriptet i stedet. Tjek din nuværende version først.

node -v

# Installer eller opgrader via nvm, hvis versionen er gammel
nvm install --lts
nvm use --lts
node -v

Har du ikke nvm installeret, kan du hente en installer direkte fra nodejs.org. Sourcegraph har ikke offentliggjort et bestemt minimumsversionskrav for Amp, men da CLI’en distribueres via npm, bør du under alle omstændigheder holde dig til den nyeste LTS-version for at undgå kompatibilitetsproblemer med moderne npm-pakker generelt.

Trin 2: Installer Amp CLI

Der er flere officielle måder at installere Amp på. Installationsscriptet er det hurtigste på macOS, Linux og WSL, men npm, pnpm og yarn virker lige så godt, hvis du foretrækker at styre versioner gennem dit eksisterende node-værktøj.

# Officielt installationsscript (macOS, Linux, WSL)
curl -fsSL https://ampcode.com/install.sh | bash

# Via npm
npm install -g @sourcegraph/amp

# Via pnpm
pnpm add -g @sourcegraph/amp

# Via yarn
yarn global add @sourcegraph/amp

# Kør uden at installere permanent
npx -y @sourcegraph/amp@latest

Alle metoderne ender med den samme kommando, amp, tilgængelig i din PATH. Bemærk, at der findes et separat GitHub-repository ved navn “amp-cli”, som eksplicit er markeret som under opbygning og ikke må bruges. Det officielle npm-navn er @sourcegraph/amp, og det er den eneste pakke, du bør installere, hvis du søger efter “amp” og støder på flere resultater.

Verificer bagefter, at installationen virker.

amp --help

Får du en fejl om, at kommandoen ikke findes, er problemet næsten altid, at npms globale bin-mappe ikke er i din PATH. Det retter du i fejlfindingsafsnittet længere nede.

Trin 3: Log ind og godkend dig selv

Naviger til projektmappen, du vil arbejde i, og start Amp for første gang.

cd ~/projekter/mit-projekt
amp

Kører du Amp uden argumenter, åbner den den interaktive terminal-brugerflade (TUI) og beder dig om at logge ind, enten ved at åbne en browser automatisk eller ved at udskrive et link, du selv skal åbne. Du kan også trigge login eksplicit.

amp login

Til automatiserede miljøer, hvor et browser-baseret login ikke er muligt, for eksempel en CI-pipeline eller en server, bruger du i stedet en API-nøgle. Hent den fra din kontos indstillingsside og eksporter den som miljøvariabel.

export AMP_API_KEY="din-api-noegle-fra-ampcode.com/settings"
export AMP_LOG_LEVEL="info"   # error | warn | info | debug

Med AMP_API_KEY sat behøver du ikke logge ind interaktivt hver gang, hvilket er nøglen til at bruge Amp i scripts, pre-commit hooks eller byggejob senere i denne guide.

Trin 4: Kør din første session

Når du er logget ind, kan du stille Amp et simpelt spørgsmål for at se, hvordan agenten reagerer på et rigtigt projekt.

> Giv mig et overblik over dette projekt, og fortæl hvilke afhængigheder det bruger.

Et typisk svar kan se sådan ud, afhængig af hvad der ligger i mappen:

Dette er et Node.js-projekt med Express som webframework.
Struktur:
  - src/routes/ (2 endpoints)
  - src/models/ (1 datamodel)
  - tests/ (Jest, 4 testfiler)
Afhaengigheder: express, jest, dotenv
Ingen AGENT.md fundet i projektroden. Vil du have hjaelp til at oprette en?

Læg mærke til, at Amp selv gør opmærksom på, hvis der mangler en AGENT.md-fil, det er den fil, der giver agenten kontekst om dit projekt, og den bygger vi i trin 6. Skriv amp --help når som helst for at se de tilgængelige flag, og brug Ctrl+C for at afbryde en igangværende handling.

Trin 5: Konfigurer settings-filen

Amp gemmer sin brugerkonfiguration i en JSON-fil, som standard placeret under ~/.config/amp/settings.json. Du kan pege på en anden placering med miljøvariablen AMP_SETTINGS_FILE, hvilket er praktisk, hvis flere projekter skal bruge forskellige opsætninger.

export AMP_SETTINGS_FILE="/sti/til/dit/eget/settings.json"

Sourcegraph har ikke offentliggjort et komplet skema for alle felter i settings-filen, så undgå at gætte dig frem til nøgler, der ikke er dokumenteret. Den sikreste tilgang er at lade Amp selv oprette filen ved første kørsel, og kun redigere den, hvis du bliver bedt om et specifikt felt af selve værktøjet eller den officielle dokumentation. Går filen i stykker, eller indeholder den ugyldig JSON, kan du roligt slette eller omdøbe den, Amp genopretter en standardversion ved næste kørsel.

Trin 6: Tilføj AGENT.md til dit projekt

Den mest effektfulde konfiguration, du kan lave, er ikke i settings-filen, men i en simpel markdown-fil i roden af dit projekt. Amp læser en fil ved navn AGENT.md for at forstå kodebasens struktur, byggekommandoer og konventioner, på samme måde som andre agentiske værktøjer bruger tilsvarende kontekstfiler.

# AGENT.md

## Projekt
Huskeliste-API bygget med Node.js og Express.

## Kommandoer
- Installer: npm install
- Start server: npm run dev
- Kør tests: npm test
- Lint: npm run lint

## Konventioner
- Brug async/await, ikke callbacks
- Alle nye endpoints skal have en tilhørende Jest-test
- Fejl returneres som { "error": "besked" } med korrekt HTTP-statuskode

## Struktur
- src/routes/ indeholder Express-routere
- src/store/ indeholder in-memory datalag
- tests/ indeholder Jest-tests

Jo mere præcis din AGENT.md er, desto mindre tid bruger Amp på selv at udlede projektets regler, og desto færre gange retter agenten ting, der reelt var en bevidst designbeslutning fra din side. Det er den enkeltstående ændring, der har størst effekt på kvaliteten af de svar, du får.

Trin 7: Forbind et GitHub-repo

Amp kan arbejde på et lokalt Git-repository, du allerede har klonet, eller oprette et projekt direkte ud fra en GitHub-URL, som derefter køres i et cloud-baseret orb-miljø. Til lokalt arbejde er der ikke noget separat forbindelsestrin, Amp læser filerne og din Git-historik, så snart du kører amp inde i repositoriet.

git clone https://github.com/dit-brugernavn/dit-projekt.git
cd dit-projekt
amp

Vil du i stedet lade Amp starte et projekt direkte fra et GitHub-repository i et orb-miljø, opretter du projektet fra webgrænsefladen på ampcode.com og angiver repositoriets URL. Amp kloner derefter repoet ind i en frisk cloud-instans, hvor agenten kan arbejde uden at røre din lokale maskine. Du autoriserer adgangen til dine GitHub-repositories gennem den vejledning, der vises i brugerfladen, når du opretter det første projekt.

Trin 8: Brug orbs og amp sync

Orbs er Amps navn for isolerede cloud-miljøer, hvor en agent kan køre en opgave selvstændigt, uafhængigt af din lokale maskine. De er særligt nyttige til langvarige opgaver, hvor du ikke ønsker at holde din terminal åben og din computer tændt, mens agenten arbejder.

Start en opgave i et orb fra web-grænsefladen eller CLI’en, og lad den køre i baggrunden. Når du er klar til at hente ændringerne ned lokalt, bruger du amp sync fra roden af dit lokale repository.

cd dit-projekt
amp sync

Kommandoen mirror’er orb’ens ændringer ind i din lokale checkout, mens agenten fortsætter med at arbejde, hvis opgaven ikke er færdig endnu. Fejler synkroniseringen, er den mest almindelige årsag, at din lokale branch eller remote ikke matcher det repository, orb’en arbejder på, tjek det først, før du fejlsøger videre. Fordi orbs kører adskilt fra din maskine, kan du samtidig følge fremskridt og styre agenten fra macOS- eller iOS-appen, hvis du er væk fra tastaturet, dog kun som fjernstyring, da der ikke findes en fuld coding-runtime på telefonen.

Trin 9: Forstå sub-agenterne Librarian, Oracle og Painter

Amp er ikke bygget som én model, der gør alt. I stedet fordeler den opgaver til specialiserede sub-agenter, som du normalt ikke behøver at kalde manuelt, men som er værd at kende, når du skal forstå, hvorfor et svar tog den form, det gjorde.

Librarian håndterer kodebase-søgning, dokumentationsopslag og kontekstindsamling. Den kører ifølge tredjeparts-anmeldelser fra 2026 på Claude Sonnet 4.6 og er den sub-agent, du oftest møder, når Amp skal finde ud af, hvor noget er defineret, eller hvordan en eksisterende funktion virker.
Oracle bruges til dybere ræsonnering i svære, flertrinsopgaver, for eksempel en kompleks refaktorering eller en fejl, der kræver at spore logik gennem flere lag af koden. Oracle er tilgængelig i de betalte planer og bruges typisk automatisk, når Amp vurderer, at en opgave kræver mere omtanke end en hurtig kodeændring.
Painter står for visuelle output, for eksempel diagrammer over arkitektur eller datastrømme, når det giver mere mening at vise en struktur end at beskrive den i tekst.

Du styrer normalt ikke, hvilken sub-agent der bliver brugt, Amp vælger selv ud fra opgavens karakter. Vil du tvinge en dybere analyse, kan du formulere din instruks eksplicit som en kompleks, flertrinsopgave frem for et enkelt spørgsmål, hvilket typisk trigger Oracle-tilstanden automatisk.

Sikkerhed, databehandling og governance

Når du lader en agent læse og ændre din kodebase, er det naturligt at spørge, hvor din kode faktisk ender henne. Amp sender din kode og dine prompts videre til de underliggende sprogmodeller, som er nødvendigt for at agenten overhovedet kan svare. Det gælder både den gratis plan og de betalte planer, men databehandlingen er ikke nødvendigvis identisk på tværs af dem. Individual-planen fremhæves i flere 2026-anmeldelser for at tilbyde skrappere garantier om, at kode og samtaletråde ikke bruges til at træne modeller eller indgår i Sourcegraphs egne analyser, mens den gratis plan i højere grad er indrettet til hobbybrug og eksperimenter.

For virksomheder med compliance-krav er Enterprise- og Workspace-planerne det naturlige valg, fordi de tilføjer funktioner som SSO, katalogsynkronisering, adgangsstyring og audit-logning oven på den samme underliggende agent. Det er den samme model, tilgang og de samme sub-agenter, du bruger på den gratis plan, blot pakket ind i den governance, en it-afdeling typisk kræver, før et AI-værktøj må røre kildekode i produktion. Arbejder du med data underlagt særlige krav, for eksempel sundheds- eller finansdata, bør du under ingen omstændigheder antage, at Amp automatisk overholder dem, men i stedet læse Sourcegraphs officielle databehandlingsvilkår på ampcode.com og få dem godkendt af jeres egen juridiske eller sikkerhedsfunktion først.

Et praktisk sikkerhedstip, uanset plan, er at holde følsomme hemmeligheder, som API-nøgler og adgangskoder, ude af de filer Amp får adgang til. Brug miljøvariabler eller en secrets-manager frem for at hardcode værdier direkte i kildekoden, både fordi det er god praksis generelt, og fordi det begrænser, hvad en agent kan komme til at sende videre til en sprogmodel ved et uheld.

Hvornår giver Amp mest mening?

Ikke alle opgaver er lige velegnede til en autonom, orb-baseret agent. Amp viser sin styrke i opgaver, der strækker sig over flere filer, tager mere end nogle få minutter, eller hvor du gerne vil have arbejdet udført, mens du selv laver noget andet. Eksempler er større refaktoreringer på tværs af et modul, migreringer fra ét bibliotek til et andet, eller oprydning i teknisk gæld, hvor Librarian først skal kortlægge, hvor alle referencerne ligger, før noget ændres.

Omvendt er Amp sjældent det rigtige værktøj til opgaver, der kræver konstant visuel feedback, for eksempel finjustering af en brugergrænseflades layout eller debugging med breakpoints i en debugger. Her er en tæt editor-integration, som Cursor eller Copilot i VS Code, typisk hurtigere, fordi du ser resultatet med det samme i stedet for at vente på, at en agent afslutter en hel arbejdsgang. Mange erfarne udviklere ender med at bruge begge dele: Amp til de større, veldefinerede opgaver, der kan køre selvstændigt i et orb, og en tættere editor-integration til den sidste finpudsning, hvor øje-til-skærm-feedback tæller mest.

Et tredje scenarie, hvor Amp har en klar fordel, er når et team deler den samme opgave mellem flere personer. Fordi orbs er cloud-baserede og tråde kan deles, kan et teammedlem starte en opgave, et andet følge med og kommentere undervejs fra web-grænsefladen, og en tredje hente det færdige resultat ned lokalt med amp sync, uden at nogen af dem behøver at have kørt hele opgaven på egen maskine.

Trin 10: Integrer Amp i VS Code

Søg efter “Amp by Sourcegraph” i VS Code Marketplace og installer den officielle udvidelse. Genstart VS Code, når installationen er færdig, for at aktivere den.

Sourcegraphs egen dokumentation er mere detaljeret om CLI-brug end om de præcise indstillinger inde i udvidelsen, så betragt VS Code-integrationen som et supplement til CLI’en frem for en helt separat oplevelse. I praksis vil de fleste opgaver stadig løses ved, at du åbner en Amp-tråd fra editoren, lader indekseringen af din kodebase fuldføre første gang, og derefter arbejder videre som i CLI’en, blot med editorens filvisning ved siden af.

Finder du ikke udvidelsen i markedet, eller foretrækker du ikke at installere en ekstra udvidelse, virker Amp lige så godt fra VS Codes indbyggede terminal. Kør blot amp der, ligesom du ville gøre i enhver anden terminal, alt kontekst og alle kommandoer fungerer identisk.

Trin 11: Brug Amp i JetBrains, Neovim, Zed og Cursor

Sourcegraph beskriver Amp som editor-agnostisk, med integrationer nævnt til JetBrains, Neovim og Zed ud over VS Code. Den bærende arbejdsgang på tværs af alle disse editorer er den samme: kør amp i editorens integrerede terminal, arbejd som normalt, og brug amp sync, hvis en del af arbejdet foregår i et orb.

For Cursor findes der ingen officielt dokumenteret, dedikeret integration på tidspunktet for denne guide. Den praktiske tilgang er at bruge Amp CLI’en fra Cursors integrerede terminal, mens du fortsat drager fordel af Cursors egne redigerings- og navigationsfunktioner. Har du allerede sat CodeRabbit op til kodegennemgang eller bruger et andet AI-kodeværktøj i samme workflow, kan Amp sagtens køre parallelt i en anden terminalfane, uden at de to værktøjer konflikter, da de arbejder på filsystemniveau uafhængigt af hinanden.

Trin 12: Kør Amp ikke-interaktivt i scripts

Til CI-pipelines, pre-commit hooks og andre automatiserede miljøer skal Amp køre uden den interaktive terminal-brugerflade. Det gør du med flaget --no-tui, kombineret med AMP_API_KEY sat som miljøvariabel, så der ikke er behov for et browser-baseret login.

amp --no-tui "Gennemgå de ustagede ændringer og oplys om der er åbenlyse fejl før commit"

I en GitHub Actions-workflow kan det se sådan ud:

name: amp-review
on: [pull_request]
jobs:
  review:
    runs-on: ubuntu-latest
    steps:
      - uses: actions/checkout@v4
      - name: Installer Amp CLI
        run: npm install -g @sourcegraph/amp
      - name: Kør Amp ikke-interaktivt
        env:
          AMP_API_KEY: ${{ secrets.AMP_API_KEY }}
        run: amp --no-tui "Tjek denne PR for åbenlyse regressions eller manglende tests"

Opbevar altid API-nøglen som en hemmelighed i din CI-udbyders secrets-lager, aldrig direkte i workflow-filen. Sæt desuden AMP_LOG_LEVEL=debug, hvis en pipeline-kørsel fejler uden en tydelig årsag, det giver langt mere detaljeret output at fejlsøge ud fra.

Trin 13: Byg et komplet eksempelprojekt med Amp

Lad os samle trinene i et konkret, kørende projekt: en lille Node.js REST-API til en huskeliste. Opret en tom mappe og start Amp.

mkdir huskeliste-api && cd huskeliste-api
npm init -y
amp

Opret først en AGENT.md, så agenten kender projektets regler fra start, som beskrevet i trin 6. Giv derefter Amp opgaven i klar tekst.

> Opret en Express REST-API med endpoints til at oprette, liste, opdatere og slette opgaver.
Brug en in-memory datastruktur, tilføj input-validering og Jest-tests for hvert endpoint.

Et realistisk resultat efter Amp har arbejdet igennem opgaven, ser sådan ud:

huskeliste-api/
├── AGENT.md
├── package.json
├── src/
│   ├── app.js
│   ├── routes/
│   │   └── tasks.js
│   └── store/
│       └── taskStore.js
└── tests/
    └── tasks.test.js

Afhaengigheder installeret: express, jest, supertest
Alle 6 tests bestaaet.

Filen src/app.js kan for eksempel se sådan ud, hvis du vil sammenligne med det, agenten selv genererer:

const express = require('express');
const tasksRouter = require('./routes/tasks');

const app = express();
app.use(express.json());
app.use('/tasks', tasksRouter);

app.get('/health', (req, res) => {
  res.status(200).json({ status: 'ok' });
});

module.exports = app;

Bed nu Amp om at tilføje sundhedstjekket ovenfor, hvis den ikke allerede er der, og verificere at det virker med en test.

> Tilføj et /health endpoint der returnerer status 200 og { "status": "ok" }, og skriv en test for det.

Vil du gå videre, kan du sende resten af arbejdet til et orb, mens du selv laver noget andet: bed Amp om at tilføje en Dockerfile og en GitHub Actions-workflow, der kører testene ved hver push, og hent ændringerne ned bagefter med amp sync. Fordi hele forløbet foregår i samme session eller samme AGENT.md-kontekst, husker Amp projektets struktur, så du slipper for at forklare det forfra hver gang du beder om noget nyt.

5 almindelige faldgruber du skal undgå

At forveksle det uofficielle “amp-cli”-repository med den rigtige pakke. Der findes et separat GitHub-projekt ved navn amp-cli, som eksplicit er markeret som under opbygning og ikke egnet til brug. Installer altid @sourcegraph/amp via npm, pnpm, yarn eller det officielle script på ampcode.com.
At springe AGENT.md over. Uden en AGENT.md bruger agenten længere tid på at gætte sig til projektets konventioner, og du risikerer, at den retter noget, der reelt var en bevidst beslutning. Det er den enkeltstående ting, der forbedrer svarkvaliteten mest.
At glemme AMP_API_KEY i ikke-interaktive miljøer. Uden nøglen sat som miljøvariabel fejler CI-jobs og scripts stille, fordi der ikke er nogen browser til at gennemføre et interaktivt login.
At antage udokumenterede kommandoer findes. Nogle tredjeparts-guider nævner kommandoer som amp init eller amp run, som ikke er bekræftet i den officielle dokumentation. Hold dig til de dokumenterede kommandoer amp, amp login, amp sync, amp --no-tui og amp --help, medmindre du selv har verificeret andet i den nyeste dokumentation.
At lade credits løbe tør midt i en opgave. Fordi Amp bruger en credit-baseret model, kan en lang session stoppe brat, hvis din daglige gratis-tildeling eller dit tilgodehavende slipper op. Hold øje med forbruget under lange, autonome opgaver, især når du bruger orbs, der kan køre i baggrunden i lang tid.

Fejlfinding: 8 hyppige fejl og løsninger

De fleste problemer med Amp falder i tre kategorier: installation og PATH, godkendelse, og synkronisering mellem lokale og cloud-baserede orbs. Kend du disse tre kategorier, kan du hurtigt indsnævre, hvor fejlen reelt stikker, i stedet for at gætte dig igennem hele opsætningen forfra.

1. “amp: command not found” efter installation. Din globale npm bin-mappe er sandsynligvis ikke i PATH. Kør npm config get prefix og tilføj <prefix>/bin til din shell-profil, genstart derefter terminalen.

2. Amp beder om login igen og igen i et script. Miljøet mangler AMP_API_KEY. Hent en nøgle fra ampcode.com/settings og eksporter den, før du kører Amp ikke-interaktivt.

3. Amp opfører sig anderledes end forventet efter en opdatering af settings-filen. Filen indeholder sandsynligvis ugyldig JSON, eller en nøgle, der ikke længere er understøttet. Slet eller omdøb ~/.config/amp/settings.json og lad Amp regenerere en standardversion.

4. “amp sync” synkroniserer ikke de forventede ændringer. Tjek at din lokale branch og remote matcher det repository, orb’en arbejder på. En afvigende branch er den hyppigste årsag til, at synkroniseringen tilsyneladende ikke gør noget.

5. Udvidelsen “Amp by Sourcegraph” findes ikke i VS Code Marketplace i din region eller version. Brug CLI’en fra VS Codes integrerede terminal i stedet, funktionaliteten er identisk, blot uden en dedikeret sidebar.

6. Credits slipper op midt i en session. Køb et minimum på 5 dollars i credits via ampcode.com, eller vent til din daglige gratis-tildeling bliver genopfyldt. Lange, autonome opgaver i orbs bør overvåges, hvis du er på den gratis plan.

7. Agenten mangler kontekst og foreslår generiske løsninger. Tilføj eller uddyb din AGENT.md med konkrete byggekommandoer, konventioner og mappestruktur, som beskrevet i trin 6.

8. Autentificering fejler bag en firewall eller på et virksomhedsnetværk. Amp kræver udgående HTTPS-adgang til ampcode.com og de underliggende modeludbydere. Bed din it-afdeling om at whitelist’e disse domæner, hvis login eller modelkald hænger uden fejlbesked.

Avancerede tips til erfarne brugere

Brug AMP_LOG_LEVEL=debug, når noget opfører sig uventet. Det giver et langt mere detaljeret output end standardniveauet og er ofte hurtigste vej til at finde den reelle fejlkilde, frem for at gætte dig frem gennem flere forsøg.

Lad tunge, langvarige opgaver køre i et orb, mens du selv arbejder videre lokalt på noget andet. Det er den arbejdsgang, orbs er designet til, og den sparer dig for at binde din egen maskine op i en opgave, der måske tager en time eller mere at gennemføre.

Hold din AGENT.md ajourført, efterhånden som projektet ændrer sig. En forældet kontekstfil, der stadig beskriver en gammel mappestruktur eller en udskiftet afhængighed, kan gøre mere skade end slet ingen fil, fordi agenten så aktivt bliver ledt på vildspor i stedet for blot at mangle information.

Til CI-brug, hold dig konsekvent til --no-tui og fang output som en variabel i stedet for at forsøge at parse en interaktiv session. Det gør automatiserede tjek langt mere stabile på tværs af kørsler, uanset om du kører i GitHub Actions eller en anden CI-udbyder.

Endelig, hvis du arbejder i et team, er det værd at aftale en fælles struktur for AGENT.md-filer på tværs af repositories, så adfærden forbliver konsistent, uanset hvilket teammedlem der kører Amp, og uanset om opgaven løses lokalt eller i et orb.

Amp vs. GitHub Copilot og Cursor

Amp adskiller sig fra både GitHub Copilot og Cursor ved at være bygget CLI-først og cloud-først, med orbs som en central del af arbejdsgangen frem for et sidespor. Copilot er stadig primært bygget op omkring inline-forslag og chat i editoren, mens Cursor er en selvstændig editor med indbyggede AI-funktioner. Amp fungerer derimod uafhængigt af, hvilken editor du bagefter åbner koden i.

Egenskab	Amp (Sourcegraph)	GitHub Copilot	Cursor
Grundkoncept	Autonom kodeagent med orbs og sub-agenter	Kodefuldførelse og chat i editoren	AI-drevet editor med integrerede agenter
Primær overflade	CLI, web, orbs, app til fjernstyring	Editor-udvidelser (VS Code, JetBrains m.fl.)	Selvstændig editor
Prismodel	Credit-baseret, pay-as-you-go	Fast abonnement pr. bruger	Fast abonnement, ofte med separate modelomkostninger
Sub-agenter	Librarian, Oracle, Painter	Én primær agent	Flere agent-tilstande, mindre formaliseret struktur
Cloud-miljøer	Orbs, med amp sync til lokal checkout	Ingen indbygget cloud-runtime	Cloud-understøttede funktioner bundet til editoren
Editor-uafhængighed	Ja, CLI-baseret på tværs af editorer	Bundet til udvidelser pr. editor	Bundet til Cursors egen editor

Den praktiske forskel viser sig, når opgaven kræver mere end en enkelt fil eller mere end nogle få minutters arbejde. Skal du blot have et forslag til en funktion, mens du sidder og skriver, er Copilots inline-forslag stadig hurtigst. Skal du derimod give en agent en større, flertrinsopgave og lade den arbejde selvstændigt, mens du gør noget andet, er Amps orb-model og sub-agent-struktur bygget specifikt til det scenarie. Har du allerede testet flere værktøjer op mod hinanden, for eksempel i et benchmark af AI-kodeværktøjer, giver det mening at tilføje Amp til den samme sammenligning, netop fordi den løser opgaven på en anden måde end en klassisk editor-udvidelse.

Prissætningen er også et reelt skel mellem de tre. Copilot og Cursor sælges begge som faste, forudsigelige abonnementer, hvor du ved præcis, hvad næste måneds regning bliver, uanset hvor meget du bruger værktøjet inden for planens grænser. Amps pass-through-model betyder omvendt, at regningen svinger med dit faktiske forbrug af de underliggende modeller, hvilket kan være billigere for let brug og dyrere for tung, vedvarende brug af de kraftigste modeller. For et lille team eller en solo-udvikler, der vil holde omkostningerne nede, er det værd at sætte et bevidst loft for, hvor mange credits I køber ad gangen, i stedet for at lade forbruget løbe frit, især hvis I eksperimenterer med orbs, der kan stå og arbejde i baggrunden i lang tid uden at du aktivt overvåger dem.

Har du allerede investeret i et dedikeret kodegennemgangsværktøj eller en anden autonom kodeagent, er Amp ikke nødvendigvis et enten-eller-valg. Flere teams kører flere agentiske værktøjer parallelt, hver til sit formål: én til kodegennemgang på pull requests, én til autonom implementering af nye funktioner, og Amp specifikt til de opgaver, hvor et orb-baseret, cloud-drevet flow giver den bedste balance mellem hastighed og kontrol.

Priser: Hvad koster Amp?

Amp bruger en credit-baseret prismodel frem for et klassisk, fast abonnement. Den gratis plan giver en daglig credit-tildeling, mens den betalte Individual-plan er pay-as-you-go med nulmarkup på de underliggende modelpriser.

Plan	Pris	Detaljer
Free	0 $	Daglig credit-tildeling, genopfyldt løbende, adgang til CLI, orbs og IDE-integrationer
Individual	Pay-as-you-go, minimum 5 $ i credits	Nulmarkup på underliggende modelpriser (Anthropic, OpenAI m.fl.), credits udløber efter et år uden brug
Workspace / Team	Pay-as-you-go med delte credits	Pooled credits på tværs af teammedlemmer, samme pass-through-prissætning som Individual
Enterprise	Kontakt salg	Ifølge tredjeparts-anmeldelser et forbrugstillæg på omkring 50 % over pass-through-prisen, mod SSO, audit logging og strengere datahåndtering

Fordi prisen er koblet direkte til de underliggende modeller, afhænger den reelle månedlige regning af, hvor meget du bruger Amp, og hvilke modeller den vælger til dine opgaver, snarere end en fast pris pr. bruger. Nogle anmeldelser fra 2026 beskriver desuden valgfrie, bundlede abonnementer i omegnen af 20 dollar og 200 dollar om måneden, der pakker et fast antal credits sammen med faste timetal til orb-brug, men disse er ikke bekræftet som Sourcegraphs officielt annoncerede standardpriser, så tjek altid den aktuelle prisside på ampcode.com, før du planlægger et budget ud fra dem.

Ofte stillede spørgsmål

Er Amp gratis at bruge?
Ja, der findes en gratis plan med en daglig credit-tildeling, der giver adgang til CLI, orbs og IDE-integrationer uden krav om betaling. Bruger du mere, end den daglige tildeling dækker, skal du enten vente til den genopfyldes eller købe credits.

Hvad er forskellen på Amp og GitHub Copilot?
Amp er bygget som en autonom, agentisk kodeagent med CLI og cloud-baserede orbs som primær overflade, mens Copilot primært lever som kodefuldførelse og chat inde i editoren. De to kan sagtens bruges side om side.

Kan jeg bruge Amp i JetBrains eller Cursor?
JetBrains, Neovim og Zed er nævnt som understøttede integrationer ud over VS Code. For Cursor findes ingen officielt dokumenteret integration, men Amp CLI’en kan bruges fra Cursors integrerede terminal.

Hvad er en orb i Amp?
Et orb er et isoleret cloud-miljø, hvor en agent kan arbejde selvstændigt på en kopi af dit repository. Du henter ændringerne ned lokalt bagefter med kommandoen amp sync.

Hvad er forskellen på Librarian, Oracle og Painter?
Librarian står for kodebase-søgning og dokumentation, Oracle bruges til dyb ræsonnering i komplekse opgaver, og Painter håndterer visuelle output som diagrammer. Amp vælger selv den relevante sub-agent ud fra opgaven.

Er min kode og mine data sikre, når jeg bruger Amp?
Amp sender din kode til de underliggende sprogmodeller for at kunne besvare dine forespørgsler, ligesom andre AI-kodeværktøjer. Har du krav om databehandling, bør du gennemgå Sourcegraphs officielle databehandlingsvilkår på ampcode.com, før du bruger Amp på kode med skærpede compliance-krav.

Virker Amp på Windows?
Ja, gennem WSL (Windows Subsystem for Linux). Der er ikke en native Windows-binær, så du skal have WSL sat op, før du installerer CLI’en.

Kan jeg bruge Amp uden en grafisk browser til login, for eksempel på en server?
Ja, ved at sætte miljøvariablen AMP_API_KEY med en nøgle hentet fra din kontos indstillingsside, kombineret med flaget --no-tui til ikke-interaktiv kørsel.