Tre af verdens mest brugte password managers lovede kunderne noget helt centralt: end-to-end-kryptering, der betyder, at end ikke udbyderen selv kan læse dine adgangskoder. Den 16. februar 2026 viste et forskerhold fra ETH Zürich og Università della Svizzera italiana (USI), at løftet ikke holder. På tværs af Bitwarden, LastPass og Dashlane fandt de 25 måder at angribe systemerne på, hvis en hacker først får kontrol over udbyderens server. I de fleste tilfælde kunne forskerne ikke bare læse adgangskoderne, de kunne også ændre dem.

De tre tjenester deler cirka 60 millioner brugere og 23 procent af markedet for password managers, ifølge ETH Zürichs officielle pressemeddelelse. For danske og nordiske brugere, hvor password managers i stigende grad bruges både privat og i virksomheder til at opfylde GDPR- og NIS2-krav om adgangsstyring, rejser undersøgelsen et ubehageligt spørgsmål: Hvor meget kan man reelt stole på en “zero-knowledge”-mærkat?

Hvad viste den nye undersøgelse fra ETH Zürich

Studiet bærer titlen “Zero Knowledge (About) Encryption: A Comparative Security Analysis of Three Cloud-based Password Managers” og er skrevet af Matteo Scarlata, Giovanni Torrisi, Matilda Backendal og professor Kenneth Paterson fra ETH Zürichs Applied Cryptography Group. Backendal og Torrisi arbejder i dag ved USI i Lugano. Papiret skal præsenteres ved USENIX Security 2026, en af de tungeste konferencer inden for it-sikkerhedsforskning, og ligger allerede tilgængeligt på IACR ePrint-platformen.

Forskerne undersøgte specifikt, om de tre udbyderes markedsføring om “zero-knowledge-kryptering” holder i praksis. Løftet lyder kort fortalt: selv hvis en angriber bryder ind på serveren, kan de intet stille op, fordi alt data er krypteret, før det forlader din enhed. “Vi blev overrasket over, hvor alvorlige sikkerhedshullerne var,” siger Kenneth Paterson, professor i datalogi ved ETH Zürich, i selskabets pressemeddelelse. Han tilføjer, at hans team tidligere har fundet lignende svagheder i andre cloud-tjenester, men havde forventet et markant højere sikkerhedsniveau hos password managers netop på grund af, hvor følsomme data de opbevarer.

Ifølge ITPros dækning af sagen formulerede USI-forsker Matilda Backendal problemet skarpt: “Løftet er, at selv hvis nogen får adgang til serveren, udgør det ikke en sikkerhedsrisiko for kunderne, fordi data er krypteret og derfor ulæseligt. Vi har nu vist, at det ikke er tilfældet.”

Sådan testede forskerne: den “ondsindede server”-model

Metoden bag undersøgelsen er værd at forstå, fordi den afgør, hvor alvorlig truslen reelt er. Forskerne byggede deres egne servere, der opførte sig, som om de var hackede password manager-servere. De arbejdede ud fra en såkaldt “malicious server”-trusselsmodel: efter et hypotetisk angreb opfører serveren sig ondsindet og afviger vilkårligt fra det forventede mønster, når den kommunikerer med en klient som en webbrowser eller mobilapp.

Det afgørende er, at angrebene ikke krævede malware på brugerens egen enhed. De byggede udelukkende på almindelige handlinger, som en bruger eller dennes browser rutinemæssigt udfører: at logge ind, åbne sit vault, se sine adgangskoder eller synkronisere data på tværs af enheder. “Sådanne angreb kræver hverken særligt kraftfulde computere eller servere, bare små programmer, der kan efterligne serveren,” forklarer Scarlata i ETH’s pressemeddelelse.

Angrebene spændte fra integritetsbrud mod enkelte, målrettede brugervaults til fuld kompromittering af samtlige vaults i en hel organisation. I de fleste tilfælde fik forskerne både adgang til passwords og mulighed for at ændre dem, hvilket er værre end et rent læk. En angriber, der kan manipulere data ubemærket, kan for eksempel injicere falske loginoplysninger eller omdirigere en bruger til en phishing-side uden at brugeren aner uråd.

25 angreb fordelt på tre udbydere

Fordelingen af de 25 påviste angreb er ujævn, og den siger noget om, hvor kompleks hver enkelt kodebase er blevet efter år med nye funktioner. Bitwarden, som er open source og derfor lettere at analysere i dybden, stod for det højeste antal.

UdbyderAntal påviste angrebAndel af de 25 angrebForretningsmodel
Bitwarden1248%Open source, freemium
LastPass728%Proprietær, freemium
Dashlane624%Proprietær, abonnement
Samlet (3 udbydere)25100%~60 mio. brugere, 23% markedsandel

Bitwarden og Dashlane blev udvalgt til undersøgelsen, fordi deres kildekode er offentligt tilgængelig, hvilket gjorde det muligt for forskerne at analysere systemerne i detaljer. “Vi traf det valg bevidst,” udtalte Dashlane ifølge ITPro. “Gennemsigtighed gør det nemmere for tredjeparter at inspicere vores design og holde os ansvarlige. Sikkerheden forbedres, når systemer er åbne for gennemgang.” Det er en pointe, der vender op og ned på den intuitive antagelse om, at flest sårbarheder findes hos den mest lukkede udbyder. Her er det stik modsat: den mest transparente tjeneste har flest dokumenterede angrebsveje, simpelthen fordi den er lettest at undersøge.

Fra læk til fuld kontrol: hvad angrebene faktisk kunne

Forskerne inddeler svaghederne i flere kategorier, og de fleste bunder ikke i simple programmeringsfejl, men i grundlæggende designvalg.

Nøgle-deponering og integritetsfejl

En stor del af angrebene udnytter, hvordan gendannelsesmekanismer fungerer. Når en tjeneste tilbyder at hjælpe en bruger med at nulstille adgangen til sit vault, kræver det ofte, at serveren har adgang til nok information (eller kontrol over nøglemateriale) til at rekonstruere eller udskifte de krypteringsnøgler, der låser vaulten op. Det er praktisk for brugeren, men det skaber samtidig en indgang for en ondsindet server. Andre angreb udnytter, at serveren i visse tilfælde kan ændre data i vaulten, uden at klienten har en kryptografisk måde at opdage manipulationen på.

Familiedeling og gendannelsesfunktioner som svagt led

Ifølge Scarlata bunder mange af problemerne i, at udbyderne prøver at gøre tjenesten så brugervenlig som muligt, blandt andet ved at tilbyde gendannelse af glemte adgangskoder eller deling af konti med familiemedlemmer. “Som følge heraf bliver koden mere kompleks og forvirrende, og det udvider det potentielle angrebsoverfladen for hackere,” siger han i ETH’s pressemeddelelse. Delingsfunktioner, hvor flere brugere skal have adgang til samme vault, kræver komplekse protokoller for nøgleudveksling, og her fandt forskerne flere af de mest alvorlige svagheder, herunder scenarier hvor en angriber kunne kompromittere samtlige vaults i en hel organisation via en enkelt delingsinvitation.

Forældet kryptografi fra 1990’erne stadig i brug

Et af de mest opsigtsvækkende fund handler ikke om enkeltstående fejl, men om branchens generelle konservatisme. Ifølge Scarlata holder mange udbydere fast i kryptografiske teknikker fra 1990’erne, selv om de for længst er forældede. Årsagen er ikke ren dovenskab. Udviklerne er ifølge forskerne nervøse for, at kunder mister adgangen til deres passwords og andre personlige data, hvis de opdaterer systemerne for aggressivt. Kundebasen tæller millioner af private brugere og tusindvis af virksomheder, der har overladt hele deres password-styring til udbyderen, og det er ikke svært at forestille sig konsekvenserne, hvis den slags kunder pludselig mistede adgangen.

Forskerne foreslår en konkret vej ud af dilemmaet: nye kunder bør fra dag ét sættes op med de nyeste kryptografiske standarder, mens eksisterende kunder får valget mellem at migrere til det nye, mere sikre system eller blive på det gamle, velvidende hvilke sikkerhedshuller det indebærer. “Vi ønsker, at vores arbejde skal bidrage til forandring i denne branche,” siger Paterson. “Udbyderne af password managers bør ikke give kunderne falske løfter om sikkerhed, men i stedet kommunikere langt mere klart og præcist, hvilke sikkerhedsgarantier deres løsninger faktisk tilbyder.”

Sådan reagerede Bitwarden, LastPass og Dashlane

Alle tre udbydere fik 90 dage til at rette de fundne sårbarheder, før forskerne offentliggjorde resultaterne, i tråd med standardpraksis for ansvarlig offentliggørelse. “For det meste var udbyderne samarbejdsvillige og taknemmelige, men ikke alle var lige hurtige, når det kom til at rette sikkerhedshullerne,” siger Paterson i ETH’s pressemeddelelse.

Ifølge ITPros gennemgang af de tre selskabers officielle svar valgte alle tre at offentliggøre blogindlæg om sagen og takke forskerne, samtidig med at de nedtonede den praktiske risiko for almindelige brugere:

  • Bitwarden understregede, at et fuldt serverovertag aldrig er set ramme noget password manager-produkt, så vidt selskabet er bekendt, og at Bitwarden selv aldrig har oplevet et sikkerhedsbrud.
  • LastPass skrev, at “kunder bør fortsætte med at bruge LastPass som normalt”, men anbefalede brugerne at sikre sig, at de kører den nyeste version af selskabets browserudvidelser og apps.
  • Dashlane kaldte forskernes metode “nyttig” og bekræftede, at man havde rettet et konkret problem, hvor understøttelse af forældet kryptografi for bagudkompatibilitet kunne have gjort det muligt at injicere kode i en sikker vault.

Dashlane tilføjede en vigtig detalje om, hvor svært angrebet reelt er at udføre i praksis: “Det er vigtigt at bemærke, at udnyttelse af dette problem ville kræve fuld kompromittering af en password managers servere, kombineret med en yderst sofistikeret trusselsaktør, der er i stand til at udføre kryptografiske angreb, og et ekstremt betydeligt tidsvindue.” Både Dashlane og LastPass understregede desuden, at der ikke er beviser for, at nogen af sårbarhederne reelt er blevet udnyttet af en angriber, hverken før eller efter offentliggørelsen.

1Password indgik ikke i det oprindelige studies tre hovedmål, men bekræftede efterfølgende i eget blogindlæg, at man havde gennemgået forskningen grundigt og ikke fandt nye angrebsveje mod 1Password ud over de arkitektoniske begrænsninger, selskabet allerede har dokumenteret i sit eget Security Design White Paper.

Historisk kontekst: LastPass’ brud i 2022 vender tilbage i erindringen

ETH Zürich-studiet lander oven på en branche, der allerede er mærket af en tidligere skandale. I august 2022 opdagede LastPass, at en angriber havde fået adgang til selskabets udviklingsmiljø og stjålet kildekode. Fire måneder senere, i december 2022, måtte LastPass indrømme noget langt værre: angriberen havde brugt oplysninger fra det første angreb til at bryde ind i en tredjeparts cloud-lagringstjeneste og stjæle krypterede backupkopier af kundernes vaults. Ud over selve vault-dataene fulgte ukrypterede metadata med, blandt andet URL-adresser for gemte login, samt en del kundeoplysninger som navne, mailadresser og delvise betalingskortoplysninger. LastPass har aldrig offentliggjort et præcist tal for, hvor mange brugere der reelt blev berørt af bruddet.

Det er netop den type hændelse, som ETH-forskerne refererer til, når Paterson konstaterer, at angreb som dette allerede er sket tidligere. Forskellen denne gang er, at sårbarhederne blev fundet af akademikere under kontrollerede forhold, ikke af en kriminel aktør i det fri, hvilket giver udbyderne en sjælden mulighed for at rette fejlene, før de bliver udnyttet i praksis.

Markedseffekt: 60 millioner brugere og prisen på tillid

De tre undersøgte tjenester dækker tilsammen 23 procent af markedet for password managers, og branchen har i forvejen vokseværk. Efterspørgslen efter kodeordshåndtering vokser år for år, drevet af krav om multifaktor-godkendelse, virksomheders GDPR-forpligtelser og en stigende bevidsthed om, at genbrugte adgangskoder er en af de mest almindelige indgange for hackere. En akademisk rapport, der placerer alvorlige designsvagheder hos tre af markedets største spillere, rammer derfor et marked, hvor tillid er selve produktet.

Prismæssigt er der ikke de store forskelle mellem udbyderne, hvilket betyder, at sikkerhedsdokumentation og gennemsigtighed i stigende grad bliver det, der adskiller dem. Bitwarden har for eksempel netop opdateret sin prisstruktur: Premium-planen koster nu 1,65 dollar om måneden ved årlig fakturering (19,80 dollar om året), mens Families-planen til op til seks konti koster 3,99 dollar om måneden (47,88 dollar om året), ifølge selskabets officielle prisside.

UdbyderKildekodeAngreb fundetKrævede fuldt serverovertagOfficiel reaktion
BitwardenOpen source12JaIngen kendte udnyttelser i praksis, aldrig haft sikkerhedsbrud
LastPassProprietær7JaAnbefaler opdatering af apps og browserudvidelser
DashlaneOpen source6JaRettede legacy-kryptografi, kalder metoden “nyttig”
1PasswordProprietærIkke primær del af studiet–Ingen nye angrebsveje fundet ud over kendte arkitektoniske grænser

Hvad betyder det for danske og nordiske brugere og virksomheder

For danske virksomheder, der bruger password managers til at leve op til krav i GDPR og det kommende NIS2-direktiv om tekniske sikkerhedsforanstaltninger, er studiet en vigtig påmindelse om, at et værktøj ikke bliver sikkert af sig selv, bare fordi det markedsføres som “zero-knowledge”. Kravet om dokumenterede tekniske og organisatoriske foranstaltninger betyder i praksis, at it-ansvarlige bør kunne redegøre for, hvilken trusselsmodel deres password manager reelt beskytter mod, og ikke bare tage leverandørens markedsføring for gode varer.

For den enkelte forbruger i Danmark og resten af Norden er den gode nyhed, at samtlige 25 angreb kræver, at en angriber først opnår fuld kontrol over udbyderens serverinfrastruktur, en betydeligt højere barriere end almindelig phishing eller malware rettet mod den enkelte brugers egen computer. Det ændrer ikke ved, at man som bruger bør holde sin software opdateret, aktivere totrinsbekræftelse og løbende holde øje med, om ens udbyder offentliggør uafhængige sikkerhedsrevisioner.

GDPR, NIS2 og det regulatoriske pres i EU

Selvom ETH Zürich-studiet er akademisk forskning og ikke en formel myndighedsundersøgelse, lander det midt i en periode, hvor EU-lovgivningen strammer kravene til, hvordan virksomheder beskytter adgangsoplysninger. Under GDPR kan en password manager, der giver misvisende oplysninger om sin “zero-knowledge”-status, i teorien blive genstand for håndhævelse, hvis designsvaghederne fører til et reelt databrud, der rammer personoplysninger. Under NIS2, som udvider kredsen af “væsentlige” og “vigtige” enheder i EU, kan en stor password manager-udbyder, der leverer til europæiske kunder, være forpligtet til at behandle en serverkompromittering, der åbner for adgang til vaults, som en indberetningspligtig sikkerhedshændelse med stramme frister.

Der er ved artiklens udgivelse ikke offentliggjort nogen formel håndhævelsessag fra en europæisk databeskyttelsesmyndighed direkte knyttet til ETH-studiet, men sagen føjer sig til en lang række eksempler på, at akademisk sikkerhedsforskning i stigende grad bruges som afsæt for regulatorisk opmærksomhed omkring cloud-tjenester, der opbevarer særligt følsomme data.

Sådan vælger du en sikrere password manager i dag

Paterson anbefaler i ETH’s pressemeddelelse tre konkrete kriterier, som brugere og it-ansvarlige bør kigge efter, når de vælger eller genovervejer deres password manager. For det første bør man vælge en udbyder, der er gennemsigtig om potentielle sikkerhedssvagheder i stedet for at skjule dem bag markedsføringssprog. For det andet bør udbyderen løbende gennemgå uafhængige, eksterne sikkerhedsrevisioner og offentliggøre resultaterne, ikke bare interne tests. For det tredje bør end-to-end-kryptering som minimum være aktiveret som standard, uden at brugeren selv skal slå det til.

Dertil kommer et par praktiske råd, der følger direkte af studiets fund: hold apps og browserudvidelser opdaterede, da flere af rettelserne allerede er rullet ud til nyere versioner, aktiver totrinsbekræftelse på selve password manager-kontoen, og vær særligt opmærksom på delingsfunktioner til familie eller kolleger, da det er her flere af de alvorligste angrebsveje blev fundet.

Konkurrentsammenligning: Fire store spillere efter afsløringen

Selvom de fire tjenester konkurrerer om stort set de samme kunder, adskiller deres reaktion på studiet sig markant, og det siger noget om deres overordnede sikkerhedskultur. Bitwarden læner sig op ad sin status som open source-produkt: alle kan i princippet efterprøve rettelserne selv. Dashlane bruger lejligheden til at understrege sin egen åbenhed og fremhæver, at man bevidst har valgt at offentliggøre kildekode, netop for at gøre den slags uafhængig kontrol mulig. LastPass, som stadig bærer arven fra 2022-bruddet, vælger den mest tilbageholdne kommunikation og henviser primært til, at brugerne bør holde deres software opdateret. 1Password står lidt uden for det egentlige studie, men bruger sit eget svar til at signalere, at selskabets ekstra lag af klient-side hemmeligheder allerede begrænser, hvad en kompromitteret server kan stille op med.

For virksomheder, der skal vælge eller genforhandle en aftale om password management i 2026, betyder det, at prisen sandsynligvis bliver mindre afgørende end dokumentationen. En udbyder, der kan fremvise en frisk, uafhængig sikkerhedsrevision og en klar plan for at udfase forældet kryptografi, vil stå stærkere i udbudsprocesser end en udbyder, der blot henviser til, at “ingen har udnyttet det endnu”.

Branchens fremtid: Fem forudsigelser efter ETH-studiet

  1. Flere leverandører vil droppe kryptografi fra 1990’erne inden udgangen af 2026. Presset fra offentliggørelsen gør det svært at forsvare at blive på forældede standarder for eksisterende kunder uden i det mindste at tilbyde en migreringsvej.
  2. Uafhængige revisioner bliver et decideret salgsargument. Ligesom Bitwarden og Dashlane allerede fremhæver deres åbenhed, vil flere udbydere begynde at offentliggøre revisionsrapporter proaktivt i stedet for kun at reagere, når de bliver presset.
  3. Klient-side hemmeligheder à la 1Passwords model vinder frem. Når en ekstra, aldrig-server-kendt nøgle beviseligt reducerer antallet af holdbare angreb markant, vil konkurrenterne have svært ved at stå udenfor den udvikling.
  4. EU-regulering vil i stigende grad nævne password managers eksplicit. I takt med at NIS2 rulles fuldt ud i medlemslandene, er det sandsynligt, at vejledninger om tekniske sikkerhedsforanstaltninger begynder at stille konkrete krav til, hvordan adgangsstyringsværktøjer skal dokumentere deres trusselsmodel.
  5. Passkeys vil fortsætte med at spise markedsandele fra traditionelle password managers. Jo mere opmærksomhed der kommer på svaghederne i delte hemmeligheder, jo mere attraktivt bliver det at fjerne det delte password fra ligningen helt og erstatte det med FIDO2-baseret godkendelse.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg stoppe med at bruge min password manager efter ETH-studiet?

Nej. Samtlige eksperter, inklusive forskerne bag studiet selv, anbefaler fortsat brug af password managers frem for at genbruge adgangskoder eller notere dem usikkert. Angrebene kræver et fuldt kompromitteret serverangreb, som ingen af udbyderne har rapporteret er sket i praksis.

Er Bitwarden mindre sikker end LastPass, fordi flest angreb blev fundet der?

Ikke nødvendigvis. Bitwarden blev udvalgt netop fordi kildekoden er offentlig, hvilket gjorde det lettere for forskerne at finde og dokumentere angrebsveje. En proprietær tjeneste kan sagtens have lignende svagheder, som blot ikke er blevet fundet endnu.

Hvad er en “malicious server”-trusselsmodel helt konkret?

Det er et scenarie, hvor man antager, at en angriber har fået fuld kontrol over udbyderens serverinfrastruktur og derfor kan sende vilkårlige, ondsindede svar til din browser eller app, når du bruger tjenesten. Det er en alvorlig, men også relativt sjælden situation sammenlignet med for eksempel phishing rettet mod den enkelte bruger.

Har nogen af de tre udbydere udstedt patches eller opdateringer?

Ja. Alle tre fik 90 dage til at rette fejlene, før studiet blev offentliggjort. Dashlane bekræftede konkret, at man har rettet et problem med bagudkompatibel, forældet kryptografi, mens Bitwarden og LastPass har indført afhjælpende tiltag og opfordrer brugere til at holde apps og browserudvidelser opdaterede.

Gælder problemerne også for lokalt hostede løsninger som Vaultwarden?

Delvist. Vaultwarden er en selvhostet, open source-implementering af Bitwardens serverprotokol, så de samme protokolniveau-svagheder kan i princippet gælde. Til gengæld kontrollerer du selv serveren, hvilket fjerner den del af trusselsmodellen, der forudsætter, at en ekstern part kompromitterer en tredjeparts infrastruktur.

Hvordan adskiller 1Password sig fra de tre undersøgte udbydere?

1Password bruger et ekstra lag kaldet en Secret Key, en lang, tilfældig værdi, der aldrig sendes til serveren og derfor ikke kan genskabes af en ondsindet server alene. Ifølge selskabets eget svar på studiet reducerer det markant antallet af angreb, en kompromitteret server kan udføre.

Hvad skal danske virksomheder gøre lige nu?

Opdater alle password manager-apps og browserudvidelser til nyeste version, gennemgå hvilken trusselsmodel jeres nuværende leverandør reelt beskytter mod, og bed om dokumentation for uafhængige sikkerhedsrevisioner som en del af den løbende leverandørstyring under GDPR og NIS2.

Er der en risiko for, at mine adgangskoder allerede er blevet stjålet?

Ifølge både Dashlane og LastPass er der ingen tegn på, at de fundne sårbarheder er blevet udnyttet af en reel angriber, hverken før eller efter offentliggørelsen i februar 2026. Risikoen er teoretisk dokumenteret af akademiske forskere under kontrollerede forhold, ikke observeret i et virkeligt angreb.

Relateret dækning