En ny agent har sneget sig op på listen over CLI-værktøjer, danske udviklere spørger om i oktober 2026. Factory AI’s Droid kører i terminalen, skriver kode, tester den og sender et pull request videre, mens du går videre til næste opgave. Selskabet bag værktøjet rejste 200 mio. dollar i september ved en værdisætning på 5 mia. dollar, og kundelisten tæller navne som Nvidia og Morgan Stanley. Denne guide viser dig, hvordan du installerer, konfigurerer og bruger Droid CLI fra bunden, bygger et komplet mini-projekt, og undgår de fejl der oftest sender nye brugere i kundesupport.
Vi går hele vejen igennem: fra den første curl-kommando til en kørende CI-pipeline, der lader agenten gennemgå pull requests automatisk. Du får 13 konkrete trin, 13 kodeeksempler du kan kopiere direkte ind i din egen terminal, en komplet gennemgang af priser og autonomi-niveauer, og en liste over faldgruber og fejl, som typisk koster nye brugere en frustreret eftermiddag. Målet er ikke bare at få CLI’en installeret, men at forstå, hvornår Droid er det rette valg frem for de agenter, du måske allerede kører.
Hvad er Factory AI Droid, og hvorfor taler alle om det nu?
Factory er en software-udviklingsplatform bygget omkring agenter, der kaldes droids. Flagskibsproduktet, Droid CLI, kører i terminalen, i en desktop-app eller gennem SDK’et, og det kan arbejde selvstændigt gennem hele udviklingsforløbet: analysere kodebasen, foreslå ændringer, køre tests, skrive commits og åbne pull requests. Factory beskriver selv målet som at flytte agenten fra at svare på enkelte prompts til at eje en opgave fra start til commit, ifølge selskabets egen prisside.
Tempoet i udviklingen er det første, der springer i øjnene. Factorys changelog viser CLI-version 0.229.0 og en tilsvarende Desktop-version 0.186.0 udgivet den 29. september 2026, og i ugerne forinden kom der nye builds næsten hver uge: version 0.225.0 den 22. september, 0.219.0 den 15. september og 0.218.0 den 11. september. Den 30. september blev “Automations” gjort generelt tilgængelig, en funktion der lader en droid køre en fast opgave på et skema eller en trigger, uden at et menneske skal starte den manuelt hver gang.
Pengene fulgte tempoet. Den 16. september 2026 bekræftede flere medier, blandt andet TechFundingNews, at Factory havde lukket en runde på 200 mio. dollar til en værdisætning på 5 mia. dollar, ledet af Khosla Ventures, Blackstone og Sequoia Capital. Det er mere end det tredobbelte af selskabets værdisætning på 1,5 mia. dollar fra blot fem måneder tidligere. Blandt enkeltinvestorerne nævnes Salesforce-topchef Marc Benioff og Altimeter-grundlægger Brad Gerstner. Kundelisten omfatter ifølge selskabet hundredtusindvis af udviklere, der bruger droids dagligt hos virksomheder som Nvidia, Adobe, EY, Palo Alto Networks og Adyen.
Teknisk er Droid modeluafhængig. Agenten kan skifte mellem flere grundmodeller, blandt andet Anthropics Claude og DeepSeek, afhængigt af opgavens krav til pris og kvalitet. Det styres gennem en funktion kaldet Factory Router, som selskabet selv har oplyst skærer produktionsomkostningerne til inferens med 63 procent, op fra 42 procent i slutningen af juni, mens antallet af routede sessioner samtidig steg omkring fire gange.
Platformen dækker fire adgangsveje til den samme agent: en terminal-CLI, en desktop-app, et SDK til at bygge egne integrationer, og en række forbindelser til Slack, Teams og automatiserede workflows. Det gør Droid relevant for både den enkelte udvikler, der vil have et værktøj i terminalen, og for et helt engineering-team, der ønsker, at agenten selv overvåger en kø af opgaver og reagerer, når noget trigges. I september udvidede Factory desuden distributionen markant: platformen blev tilgængelig gennem Anthropics Claude Marketplace den 9. september 2026 og gennem OpenAIs B2B Marketplace den 29. september 2026, og selskabet lancerede “Factory Private” til kunder, der kræver VPC-isolering, on-premise-drift eller fuldt air-gappede miljøer.
Det forretningsmæssige grundlag bag al den aktivitet er en kundebase, der ifølge Factory selv er vokset hurtigt gennem 2026. Selskabet beskriver hundredtusindvis af udviklere, der bruger droids dagligt hos navne som Nvidia, Adobe, EY, Palo Alto Networks, Adyen og Morgan Stanley, og rapporterer en omsætning, der har været fordoblet måned for måned over en periode på seks måneder frem mod efteråret 2026. Det er den slags vækstkurve, der forklarer, hvorfor investorer som Khosla Ventures og Sequoia Capital har valgt at skyde penge i selskabet to gange inden for samme år, først ved en Series C på 150 mio. dollar i april 2026, og igen ved den langt større runde i september.
Droid vs. Claude Code, GitHub Copilot og Cursor
Mange danske teams har allerede en terminal-agent installeret, og det rejser det naturlige spørgsmål: hvorfor skifte, eller hvorfor tilføje endnu et værktøj? Svaret afhænger af, hvad du bruger agenten til. Hvis du allerede har sat Claude Code op og er tilfreds med det, giver Droid mest værdi som et supplement til CI/CD og automatiserede workflows, fordi det er bygget til at eje hele kæden fra opgave til merge frem for blot interaktiv parring.
| Værktøj | Startpris pr. måned | Modeller | Styrke |
|---|---|---|---|
| Factory Droid | 20 dollar | Modeluafhængig (Claude, DeepSeek m.fl.) | Headless eksekvering og CI/CD-automatisering |
| Claude Code | 20 dollar | Anthropic Claude-familien | Dyb kodeforståelse i store repositories |
| GitHub Copilot | 0 dollar (gratis-tier) | Flere partnermodeller | Tæt integration i GitHub og VS Code |
| Cursor | Fra abonnement, varierer | Flere partnermodeller | Editor-først med indbygget agent |
Priserne for Claude Code og GitHub Copilot er hentet fra selskabernes egne offentliggjorte planer og kan ændre sig, ligesom Cursors abonnementer varierer efter forbrug. Det, der adskiller Droid fra de tre andre, er kombinationen af en fuld CLI, en desktop-klient, et SDK og en headless eksekveringsmotor i samme produkt, hvor droid exec kan køre uden menneskelig indblanding direkte i en pipeline. Hvis dit team allerede har investeret tid i GitHub Copilot CLI, er det værd at teste Droid side om side, før du beslutter dig for at skifte helt.
Vælger du Cursor i dag, er det typisk, fordi du vil have agenten tæt integreret i selve editoren, med inline-forslag mens du skriver. Droid gør det modsatte: det går ud fra, at du allerede ved, hvad opgaven er, og lader agenten arbejde selvstændigt i baggrunden, mens du reviewer resultatet bagefter. Har du et team, der allerede bruger Qwen Code CLI eller en anden terminal-agent til enkeltopgaver, er den mest almindelige vej at bruge Droid specifikt til de automatiserede, tilbagevendende opgaver, mens den interaktive del af arbejdet forbliver i det værktøj, teamet allerede kender. Det er sjældent en enten-eller-beslutning, flere af holdene i Factorys egen kundeliste, blandt andet store teknologivirksomheder, kører typisk mere end én agent side om side afhængigt af opgavetype.
Forudsætninger: det skal du have klar, før du starter
Installationen tager fem minutter, men selve opsætningen med konfiguration, projektregler og et første testprojekt tager typisk omkring 50 minutter i alt, hvis du følger guiden trin for trin. Herunder er de krav, du skal have styr på, inden du går videre.
| Krav | Detalje |
|---|---|
| Operativsystem | macOS, Linux eller Windows (via npm eller WSL) |
| Node.js (kun ved npm-install) | Nyeste LTS-version anbefales |
| Linux-afhængighed | xdg-utils installeret for korrekt browser-login |
| Factory-konto | Oprettes ved første login via app.factory.ai |
| Betalingsplan | Pro-plan fra 20 dollar pr. måned for ubegrænset interaktiv brug |
| Git | Installeret og konfigureret i det projekt, du vil arbejde i |
Du behøver ikke en API-nøgle for at komme i gang interaktivt, men hvis du vil køre Droid headless i et CI/CD-system, skal du generere en nøgle under Factorys API-indstillinger og eksportere den som miljøvariabel. Det dækker vi i trin 12. Arbejder du i et team med flere udviklere, er det desuden en god idé at afklare, om I vil styre adgang centralt gennem en Business- eller Enterprise-plan med SSO, før hver enkelt udvikler opretter sin egen separate konto, fordi det gør det markant sværere at samle fakturering og rettigheder bagefter.
Trin 1-3: installer Droid CLI
Trin 1. Åbn en terminal på macOS eller Linux, og kør installationsscriptet direkte fra Factorys server.
curl -fsSL https://app.factory.ai/cli | sh
Trin 2. Kører du Windows, kan du bruge PowerShell direkte, eller falde tilbage på Linux-kommandoen inde i WSL.
irm https://app.factory.ai/cli/windows | iex
Foretrækker du npm, eller sidder du i et CI-miljø, hvor du vil pinne en version for at undgå overraskelser, så installer pakken direkte og angiv versionen explicit.
npm install -g [email protected]
Trin 3. Verificer, at installationen virkede, og at din PATH peger på den rigtige binary.
which droid
droid --version
På Linux skal du desuden have xdg-utils installeret, da CLI’en bruger det til at åbne browseren under login. Mangler det, kan du installere det med en enkelt kommando: sudo apt-get install xdg-utils.
Foretrækker du at undgå et script, du henter direkte fra nettet uden at kigge på det, understøtter macOS og Linux også installation via Homebrew, og dokumentationen tilbyder en direkte binary-download med en tilhørende SHA256-sum, du kan verificere, før du kører filen. Det er særlig relevant, hvis dit team har en politik om, at alle binaries skal kunne spores til en bestemt, kontrolleret kilde, før de installeres på en arbejdscomputer. Når du planlægger at bruge Droid i et CI-miljø, er versionspinning med npm det mest forudsigelige valg, fordi curl-scriptet og Homebrew begge som standard installerer den nyeste udgivelse, selv hvis den er udgivet samme morgen.
Trin 4-5: log ind og kør din første session
Trin 4. Naviger til et projekt, du vil teste Droid i, og start CLI’en. Brug et sidespor eller en testrepository til den første gennemgang, ikke din produktionskode.
cd /sti/til/dit/projekt
droid
Første gang CLI’en starter, åbner den en onboarding-skærm i terminalen og beder dig vælge mellem at oprette en konto eller logge ind. Et link åbner automatisk i din browser, hvor du bekræfter en kode, og derefter vender du tilbage til terminalen, hvor sessionen er godkendt.
Trin 5. Når du er logget ind, lander du i et interaktivt grænseflade. Her kan du skrive en opgave direkte, for eksempel at bede agenten analysere projektets struktur. Output i terminalen ser typisk sådan ud, efter at Droid har læst projektet:
> Analyser dette projekt og foreslå en mindre, reviewbar ændring
Droid: Jeg har scannet 42 filer i src/ og fundet en manglende
fejlhåndtering i lib/parser.js linje 118. Vil du have mig til
at tilføje en try/catch og en tilhørende test? [j/N]
Standardtilstanden er skrivebeskyttet, så Droid kan læse filer og git-historik, men kan ikke ændre noget, før du eksplicit tillader det gennem et autonomi-niveau. Det gennemgår vi i trin 11. Mens du arbejder interaktivt, er det værd at lære nogle af tastaturgenvejene at kende tidligt: Ctrl+N skifter model midt i en session, Ctrl+L cykler mellem autonomi-niveauer uden at du skal genstarte, og dobbelt-Escape rydder det, du har skrevet i promptfeltet, hvis du ændrer mening om en formulering.
Trin 6-7: konfigurer settings.json og AGENTS.md
Trin 6. Factory opretter en skjult mappe i din hjemmekatalog, ~/.factory/, hvor konfigurationen ligger. Filen settings.json styrer CLI-indstillinger og tillad/afvis-lister, mens config.json indeholder modelvalg. Et minimalt eksempel på en brugerindstilling ser sådan ud.
{
"defaultModel": "claude-sonnet",
"autoUpdate": true,
"allowTools": ["read", "grep", "git-diff"]
}
På Windows ligger samme fil under %USERPROFILE%\.factory\settings.json. Vil du styre indstillinger pr. projekt i stedet for globalt, lægger du en tilsvarende settings.local.json i projektmappen, som overstyrer de globale valg lokalt. Hele ~/.factory/-mappen samler desuden de andre byggesten, du møder senere i guiden: mcp.json til dine MCP-forbindelser, en droids/-mappe til dine custom subagenter, en commands/-mappe til egne slash-kommandoer, og en logs/-mappe, som er det første sted at kigge, hvis en session opfører sig uventet.
Bruger du din egen API-nøgle i stedet for en Factory-administreret model, det såkaldte “bring your own key”-princip, er det config.json i samme mappe, der holder styr på hvilken udbyder og hvilken nøgle, en given modelprofil skal bruge. Det er praktisk, hvis din virksomhed allerede har en forhandlet aftale med en bestemt modeludbyder, og I vil undgå at betale for inferens to gange.
Trin 7. Den vigtigste konfigurationsfil for de fleste teams er dog AGENTS.md, en almindelig markdown-fil i roden af projektet, som agenten læser ved start og under arbejdet. Her beskriver du kodekonventioner, testkommandoer og regler, agenten skal følge, uden at du behøver gentage dem i hver prompt. Mange hold, der allerede har sat AGENTS.md op til andre agenter, kan genbruge filen direkte, fordi formatet er blevet en de facto-standard.
Du kan lægge filen på to niveauer samtidig. En fil under ~/.factory/AGENTS.md fungerer som dine personlige, globale instruktioner, der gælder i alle projekter, mens en fil direkte i roden af et konkret projekt, ./AGENTS.md, er specifik for netop det repository og deles typisk via git med resten af teamet. Projektfilen vinder, hvis der er modstrid mellem de to, hvilket giver mening: dine personlige præferencer skal ikke overstyre et teams fælles aftaler om, hvordan koden skal se ud.
# AGENTS.md
## Testkommando
npm run test
## Konventioner
- Brug TypeScript strict mode
- Ingen console.log i produktionskode
- Alle nye funktioner skal have en tilhørende test
## Forbudt
- Rør ikke filer under /legacy uden udtrykkelig tilladelse
Trin 8: tilslut MCP-servere til eksterne værktøjer
Droid taler Model Context Protocol, den åbne standard for at give agenter adgang til eksterne data og værktøjer. Har du allerede sat en MCP-server op til en anden assistent, kan du typisk genbruge den samme server her. Tilføj en server direkte fra terminalen.
droid mcp add linear https://mcp.linear.app --type http \
--header "Authorization: Bearer DIN_TOKEN"
CLI’en understøtter tre transporttyper: http til streamende HTTP, sse til det ældre HTTP+SSE-mønster, og stdio til lokale processer, hvor du kan sætte miljøvariabler med flaget --env. Koblet rigtigt op kan Droid læse opgaver fra Jira eller Linear, poste statusopdateringer i Slack, og trække kontekst fra Notion, uden at du selv skal kopiere data mellem systemerne.
Kører du i stedet en lokal MCP-server, for eksempel en, der giver agenten adgang til en intern database eller et internt API, bruger du --type stdio i stedet, og serveren starter som en lokal proces, hver gang Droid har brug for den, uden at skulle eksponeres på internettet. Uanset hvilken type du vælger, bør tokens og adgangskoder til MCP-serverne altid komme fra miljøvariabler, aldrig skrevet direkte ind i kommandoen, fordi CLI-historik ofte gemmes i klartekst i din shell. Vil du se, hvilke servere der allerede er tilsluttet, eller fjerne en forbindelse igen, bruger du /mcp i den interaktive tilstand eller droid mcp remove <navn> fra terminalen.
Trin 9-10: byg et komplet projekt med Droid
Den bedste måde at forstå værktøjet er at lade det bygge noget fra bunden. Her sætter vi et lille, men komplet REST-API op i Node.js, som returnerer en liste af opgaver, og som Droid selv skriver, tester og dokumenterer.
Trin 9. Opret en tom mappe, initialiser git, og start Droid med en konkret, afgrænset opgave direkte som argument.
mkdir droid-todo-api && cd droid-todo-api
git init
droid "Opret et minimalt Express-API i server.js med en GET /todos
rute, der returnerer en hardcodet liste af tre opgaver som JSON.
Tilføj package.json med express som dependency, og skriv en
Jest-test, der verificerer at ruten svarer med status 200
og et array."
Fordi du stadig er i det skrivebeskyttede standard-niveau, foreslår agenten en plan og viser en komplet diff, før den rører filsystemet. Godkend forslaget, og Droid opretter filerne, installerer afhængigheder og kører testen automatisk.
Trin 10. Gennemgå resultatet. Et typisk output efter en godkendt kørsel ligner dette:
Oprettet: server.js (24 linjer)
Oprettet: package.json
Oprettet: __tests__/todos.test.js
Kørt: npm install (3 pakker)
Kørt: npm test
PASS __tests__/todos.test.js
✓ GET /todos returnerer status 200 og et array (18 ms)
Vil du committe disse ændringer? [j/N]
Svarer du ja, laver Droid en commit med en beskrivende besked. Hele øvelsen, fra tom mappe til testet API med commit, tager typisk fire til seks minutter, inklusive den tid du bruger på at læse diffen igennem. Det er netop den gennemlæsning, der er pointen: agenten gør det tunge skrivearbejde, du bevarer kontrollen over, hvad der rent faktisk lander i din historik.
Vil du gøre projektet komplet, er næste naturlige skridt at bede om en skriveoperation i samme session, for eksempel en POST /todos-rute, der tilføjer en ny opgave til listen, plus en opdateret test. Fordi du stadig kører i standardtilstanden, beder Droid dig om at hæve autonomi-niveauet først.
droid --auto low "Tilføj en POST /todos rute, der accepterer
et JSON-objekt med et 'title'-felt, tilføjer det til listen i
hukommelsen, og returnerer den opdaterede liste med status 201.
Udvid testfilen med en test for den nye rute."
Med --auto low kan agenten nu skrive og redigere filerne uden at spørge om hver enkelt ændring, men den kan stadig ikke installere nye systemafhængigheder eller skubbe noget til et fjernrepository. Resultatet er et lille, men fuldt funktionsdugtigt API med to ruter, egne tests for begge, og en commit-historik, der viser præcis, hvilken prompt der førte til hvilken ændring, hvis du eller en kollega senere skal forstå, hvorfor koden ser ud, som den gør.
Trin 11: vælg det rette autonomi-niveau
Når du har set værktøjet arbejde skrivebeskyttet, er næste skridt at bestemme, hvor meget frihed det skal have. Factory bygger dette ind som fire tydelige niveauer, som du sætter med flaget --auto, eller skifter mellem interaktivt med Ctrl+L.
| Niveau | Tilladt | Blokeret |
|---|---|---|
| Standard (intet flag) | Læs filer, git-diff, inspicer miljø | Alle ændringer |
--auto low | Oprette og redigere filer, formattere | Systemændringer, deployments |
--auto medium | Installere dependencies, builds, tests, lokale commits | Git push, sudo, produktionsændringer |
--auto high | Git push, deployments, migrationer | Destruktive systemkommandoer |
Der findes også et femte, uofficielt niveau, --skip-permissions-unsafe, som springer alle godkendelsesdialoger over. Factorys egen dokumentation er klar i mælet om det: brug det kun i isolerede, disponible miljøer, fordi kommandoblokeringer stadig gælder, men intet menneske ser forslaget, før det eksekveres.
I praksis betyder det, at valget af niveau bør matche opgaven og ikke bare dit humør den pågældende dag. Til en kodegennemgang eller en analyse af en pull request er standardniveauet nok, fordi agenten kun skal læse. Til at rette en enkelt bug eller skrive en ny funktion er --auto low det naturlige valg, mens større refaktoreringer, der også skal bygges og testes lokalt, hører til på medium. Reservér high til de tilfælde, hvor du aktivt vil have, at agenten afslutter arbejdet med en push eller en deployment, og vælg det bevidst, hver gang, i stedet for at lade det blive standardvalget i vanen.
Trin 12-13: kør Droid headless med droid exec og CI/CD
Trin 12. Til scripts, batch-opgaver og CI-pipelines har Droid en separat, ikke-interaktiv tilstand kaldet droid exec. Den tager en prompt, kører én gennemgang og afslutter med en exit-kode, så den kan kædes sammen med andre kommandoer.
export FACTORY_API_KEY=fk-din-noegle-her
droid exec --auto low "Gennemgå diff'en i denne pull request og
flag potentielle sikkerhedsproblemer" --output-format json
Output-formatet kan sættes til text for læsbar log, json for strukturerede resultater, du kan parse videre, eller stream-jsonrpc for fuld kontrol i egne integrationer. Mislykkes en handling, fordi den kræver et højere autonomi-niveau end det, du har givet, stopper kørslen øjeblikkeligt med en ikke-nul exit-kode, og ingen delvise ændringer bliver liggende.
Trin 13. I en pipeline som GitHub Actions kan du kalde Droid direkte som et trin, scopet til en bestemt mappe i et monorepo.
jobs:
review:
runs-on: ubuntu-latest
steps:
- uses: actions/checkout@v4
- name: Installer Droid CLI
run: curl -fsSL https://app.factory.ai/cli | sh
- name: Kør automatisk kodegennemgang
env:
FACTORY_API_KEY: ${{ secrets.FACTORY_API_KEY }}
run: droid exec --cwd src/module --auto low \
"Analyser ændringerne og rapporter risici"
Brug -w eller --worktree, hvis flere opgaver skal køre parallelt uden at rode i hinandens filer. Flaget isolerer sessionen i en separat git worktree, som standard gemt under ~/.factory/worktrees, og droid exec rydder selv op efter en ren session, mens den bevarer worktrees med uafsluttede ændringer, så du ikke taber arbejde ved et uheld.
Skal du analysere mange filer på samme tid, for eksempel en hel mappe med TypeScript-filer, der skal gennemgås for en bestemt type fejl, kan du kombinere droid exec med almindelige shell-værktøjer og lade flere sessioner køre side om side med en bundet grad af parallelitet.
find src -name "*.ts" -print0 | xargs -0 -P 4 -I {} \
droid exec --auto low "Gennemgå filen for manglende null-tjek: {}"
Flaget -P 4 begrænser antallet af samtidige Droid-processer til fire, hvilket er en fornuftig balance mellem hastighed og din ratebegrænsning på planen. Vil du validere en kommandopolitik, før den rammer en pipeline for alvor, kan du teste den isoleret med droid rules check --command "git push origin main", som fortæller dig, om netop den kommando ville blive tilladt eller blokeret under det valgte autonomi-niveau, uden at noget faktisk eksekveres.
Hvad koster Factory Droid i praksis?
Prisstrukturen er delt mellem individuelle planer og teamplaner, og den er offentliggjort direkte på Factorys prisside.
| Plan | Pris | Inkluderer |
|---|---|---|
| Pro | 20 dollar/md | Desktop, CLI og SDK, skybaserede og lokale baggrundsagenter |
| Plus | 100 dollar/md | Cirka 5x forbrug af Pro, adgang til Droid Computers |
| Max | 200 dollar/md | Cirka 10x forbrug af Pro, tidlig adgang til nye funktioner |
| Teams | 60 dollar/md + 40 dollar/md pr. sæde | Op til 10 sæder, central fakturering |
| Business / Enterprise | Individuel pris | SSO, SAML/SCIM, zero data retention, on-premise |
Teams-planen er værd at regne på, hvis I er et lille hold, der vil have central fakturering i stedet for separate kort. Et team på fem udviklere lander på 60 dollar i grundgebyr plus 40 dollar pr. sæde, altså 260 dollar om måneden i alt. Det er dyrere pr. hoved end fem separate Pro-abonnementer til 20 dollar hver, men I køber samtidig fælles administration af adgang og en enkelt faktura, hvilket for mange indkøbsafdelinger er værd merprisen, især når antallet af sæder vokser ud over de ti, Teams-planen tillader.
Al individuel brug er desuden underlagt rullende ratebegrænsninger målt over tre vinduer, nemlig fem timer, en uge og en måned. Løber du tør for kvote midt i en session, kan du købe ekstra forbrug som en forudbetalt saldo, med en minimumsgrænse på 10 dollar, så en enkelt lang refaktorering ikke behøver vente til kvoten nulstilles.
En detalje, der ofte overraskes nye brugere positivt, er “Droid Core”: en gruppe open-weight modeller, som Factory stiller til rådighed med sin egen, separate ratebegrænsning, uden at det tæller fra den almindelige kvote på din plan. Det gør det muligt at bruge Pro-planen til en stor del af det daglige, lettere arbejde, og kun skifte til en dyrere, stærkere model, når opgaven faktisk kræver det, enten manuelt med -m eller automatisk via Factory Router.
For danske og nordiske virksomheder, der arbejder med persondata eller er underlagt GDPR, ligger den afgørende forskel mellem planerne ikke i prisen, men i Business- og Enterprise-tierne. Her tilbyder Factory et “Zero Data Retention”-valg, dedikeret inferens i en partitioneret pool, revisionslogning af agenthandlinger og mulighed for on-premise-drift, så kode og data ikke nødvendigvis skal forlade virksomhedens egen infrastruktur. Det er værd at afklare med jeres eget it-sikkerhedsteam, hvilken driftsmodel der er nødvendig, før I ruller Droid ud til et team, der arbejder med personhenførbare eller forretningskritiske data, i stedet for at antage, at Pro-planens standardindstillinger automatisk er tilstrækkelige.
5 faldgruber du skal undgå
- At godkende diffs uden at læse dem. Den interaktive godkendelsesdialog findes netop for at blive læst. Klikker du altid “ja” uden at tjekke, mister du den eneste sikkerhedsmekanisme, der fanger en fejlfortolket opgave.
- At bruge
--skip-permissions-unsafei en delt mappe. Flaget er lavet til engangsbrug i wegwerp-containere, ikke til din daglige arbejdsmappe, fordi det fjerner alle godkendelser på én gang. - At lade auto-update styre versionen i CI. En pipeline, der kører fint i dag, kan knække i morgen, hvis CLI’en opdaterer sig selv bag kulisserne. Pin altid en konkret version med
npm install -g [email protected]i CI-miljøer. - At springe AGENTS.md over. Uden filen gætter agenten på konventioner, og gæt rammer forbi i større kodebaser med egne mønstre for test, mappestruktur og navngivning.
- At committe API-nøglen. Factorys egen dokumentation er direkte på dette punkt: “Never commit API keys to source control.” Brug miljøvariabler eller en secrets-manager, aldrig en hardcodet streng i koden.
- At give agenten adgang til hele monorepoet, når opgaven kun handler om én mappe. Brug
--cwdtil at scope sessionen, så agenten ikke ved et uheld ændrer filer i et andet team’s del af kodebasen, og så du sparer tid på, at den skal læse en masse kode, der er irrelevant for opgaven.
Fejlfinding: 8 problemer og løsninger
Selv en velafprøvet installation løber ind i snublesten. Her er de problemer, der oftest dukker op, og hvordan du løser dem, baseret på de mønstre, der går igen i Factorys egen dokumentation og i brugernes egne beskrivelser af deres opsætning.
- “droid: command not found” efter installation. Shell-sessionen har ikke genindlæst PATH. Luk terminalen og åbn en ny, eller kør
source ~/.bashrc(eller den tilsvarende profil-fil for din shell). - Browseren åbner ikke under login. Mangler
xdg-utilspå Linux, eller blokerer en firewall localhost-callbacket. Installer pakken, eller kopiér login-linket manuelt fra terminalen ind i browseren. - MCP-serveren svarer ikke. Tjek typen med
--typematcher serverens faktiske protokol, og at eventuelle headers eller miljøvariabler er sat korrekt med--headereller--env. droid exechænger i CI uden output. Mangler ofte et eksplicit output-format. Sæt--output-format json, og tjek at pipelinen ikke venter på interaktiv input, som aldrig kommer i en headless kørsel.- “Permission denied” ved git push. Autonomi-niveauet er for lavt. Git push kræver
--auto high, fordi lavere niveauer med vilje blokerer skriveadgang til fjernrepositoriet. - Modellen svarer langsomt eller slet ikke. Du har sandsynligvis ramt en ratebegrænsning på din plan. Tjek forbrug med
/costi den interaktive session, eller skift model midlertidigt med/model. - Gamle worktrees fylder disken. Ryd manuelt under
~/.factory/worktrees, eller undgå problemet ved at ladedroid execafslutte sessioner rent, så de fjernes automatisk. - Opdatering fejler bag en virksomhedsproxy. Sæt miljøvariablen
FACTORY_DROID_AUTO_UPDATE_ENABLED=false, og opdater manuelt meddroid update, når du har adgang uden proxy. - AGENTS.md bliver ignoreret. Filen skal ligge præcis i projektets rodmappe, ikke i en undermappe, og hedde netop
AGENTS.mdmed store bogstaver. Ligger den et andet sted, falder agenten tilbage på sin egen vurdering af konventionerne i koden. - En session virker “fastlåst” efter en fejl. Brug
droid --fork <sessionId>for at tage en frisk kopi af sessionen og fortsætte derfra, i stedet for at risikere at genbruge en tilstand, der er endt i en uventet fejltilstand.
Avancerede tips til daglig brug
Når grundopsætningen sidder, er der en håndfuld funktioner, der gør den daglige brug markant hurtigere. Mission Mode lader en “worker”-agent løse en opgave, mens en separat “validator”-agent dobbelttjekker resultatet, før det præsenteres for dig. Det kræver enten --auto high eller det usikre flag, og det bruges bedst til afgrænsede, veldefinerede opgaver som større refaktoreringer.
Custom Droids, aktiveret med /droids i den interaktive tilstand, lader dig definere specialiserede subagenter med egne systemprompts, for eksempel en, der kun laver kodegennemgange, og en anden, der kun skriver tests. Kombiner det med /skills til at pakke genbrugelige procedurer, og med hooks, som kører shell-kommandoer omkring agentens livscyklus, for eksempel en linter hver gang en fil gemmes. Vil du dele opsætningen med resten af teamet, samler droid plugin install kommandoer, droids, skills og hooks i en enkelt installérbar pakke, så nye kolleger er produktive på minutter i stedet for dage.
Et par mindre kneb gør også en forskel i det daglige. /compress opsummerer en lang session til en ny, kortere session, når konteksten begynder at fylde for meget, uden at du taber den overordnede tråd i opgaven. /context viser dig præcis, hvor meget af konteksten der er i brug lige nu, hvilket er praktisk at kigge på, før du beder om endnu en stor ændring i samme session. Og hvis du arbejder i et monorepo, er --cwd ofte den enkleste måde at holde agenten fokuseret på den rigtige undermappe, i stedet for at den bruger tid på at scanne et helt repository, den ikke har brug for at kende i detaljer.
Ofte stillede spørgsmål
Er Factory AI Droid gratis at bruge?
Nej, der er ingen permanent gratis plan til almindelig brug. Billigste individuelle plan er Pro til 20 dollar om måneden. Droid Core, som dækker en udvalgt gruppe open-weight modeller, har dog sin egen, separate ratebegrænsning uden ekstra omkostning for Pro-brugere.
Kan jeg bruge Droid uden en Factory-konto, bare med en API-nøgle?
Til headless brug med droid exec i CI-pipelines, ja. Til den interaktive terminal-tilstand skal du logge ind via browseren mindst én gang, fordi kontoen styrer licens og ratebegrænsning.
Hvilke modeller kan Droid bruge?
Platformen er modeluafhængig og skifter automatisk mellem flere grundmodeller, blandt andet Anthropics Claude-familie og DeepSeek, afhængigt af opgavens kompleksitet og pris via Factory Router. Du kan også vælge model manuelt med flaget -m eller skifte midt i en session med /model.
Er det sikkert at lade Droid pushe direkte til main?
Teknisk kan --auto high tillade det, men det anbefales ikke. Lad agenten arbejde i en branch eller en isoleret git worktree, og hold et menneske i løbet som sidste godkendelse, før koden rammer en produktionsgren.
Virker AGENTS.md sammen med andre AI-agenter end Droid?
Ja. AGENTS.md er et åbent, værktøjsuafhængigt format, der i stigende grad genbruges af flere agenter. Har du allerede filen fra et andet opsætningsprojekt, kan Droid typisk læse den direkte uden ændringer.
Hvordan undgår jeg, at Droid rører min produktionsdatabase under en test?
Hold produktionsadgang og legitimationsoplysninger ude af den mappe og de miljøvariabler, Droid kører i. Brug en separat test- eller staging-konfiguration, og begræns autonomi-niveauet til low eller medium, så destruktive operationer kræver et eksplicit, højere niveau, du selv skal angive.
Kan flere Droid-sessioner køre parallelt i samme repository?
Ja, med flaget -w eller --worktree, som isolerer hver session i sin egen git worktree og dermed undgår, at to agenter skriver i de samme filer samtidig.
Kan jeg sikre, at agenten kun kører inden for EU af hensyn til GDPR?
Standard Pro-, Plus- og Max-planerne specificerer ikke en bestemt geografisk region for databehandlingen. Har din virksomhed et krav om databehandling inden for EU eller en bestemt region, er det Business- eller Enterprise-planen med dataresidens-funktioner, du skal se på, ikke en individuel plan. Afklar altid den konkrete databehandleraftale med Factory, før du ruller værktøjet ud til et team, der behandler persondata.
Hvad sker der, hvis Droid foreslår en ændring, jeg ikke er tilfreds med?
Afvis forslaget i godkendelsesdialogen, og skriv en ny, mere præcis prompt, der forklarer, hvad der skal rettes. Du kan også bruge /fork til at tage en kopi af sessionen, før du prøver en anden tilgang, så du ikke behøver starte helt forfra, hvis den første idé var næsten rigtig.




