En amerikansk ankedomstol satte den 16. september 2026 et foreløbigt punktum for en af de vigtigste retssager i branchen for AI-kodeværktøjer. Niende Circuit i San Francisco stadfæstede en afvisning af de centrale ophavsretskrav mod GitHub, Microsoft og OpenAI i sagen om GitHub Copilot, hvor anonyme open source-udviklere krævede mere end 9 milliarder dollar i erstatning. Afgørelsen rammer bredt, fordi den definerer hvor langt DMCA-loven rækker, når AI-modeller genererer kode ud fra andres arbejde. For danske og nordiske udviklere, der i stigende grad bruger Copilot, Cursor og Claude Code i det daglige arbejde, sætter sagen en juridisk ramme, som europæisk lovgivning endnu ikke selv har fastlagt.
Sagen kort fortalt: Doe mod GitHub, Microsoft og OpenAI
Sagen hedder officielt Doe 1 et al. v. GitHub, Inc., og blev anlagt den 3. november 2022 ved den amerikanske forbundsdomstol for det nordlige Californien, sag nr. 4:22-cv-06823-JST, under dommer Jon S. Tigar. Sagsøgerne er en gruppe anonyme open source-udviklere, der optræder under betegnelsen “Doe” for at undgå at blive identificeret. De anlagde søgsmålet som et gruppesøgsmål og hævdede, at GitHub, Microsoft og OpenAI brugte deres offentligt tilgængelige kode fra GitHub-repositorier til at træne Copilot og Codex uden tilladelse, og at værktøjerne bagefter fjernede eller ændrede den information om ophavsret og licens, som fulgte med koden.
Kravet byggede primært på Digital Millennium Copyright Act, DMCA, paragraf 1202(b), som forbyder at fjerne såkaldt “copyright management information”, CMI, fra beskyttede værker. Ifølge sagsøgernes beregning kunne statutory damages efter DMCA paragraf 1203, der ligger mellem 2.500 og 25.000 dollar per krænkelse, løbe op i over 9 milliarder dollar, når man ganger beløbet med det anslåede antal krænkelser fra Copilots daglige kodegenerering.
Fra distriktsret til Niende Circuit: Sagens forløb
Distriktsretten i Oakland afviste allerede tidligere DMCA-kravene med den begrundelse, at Copilot og Codex ikke fjerner eller ændrer CMI fra en kopi af et eksisterende værk. I stedet skaber værktøjerne nye værker, som aldrig har indeholdt CMI, og derfor kan de ifølge dommeren ikke rammes af paragraf 1202(b) sådan som sagsøgerne fremstillede kravet. Samtidig afviste dommeren ikke kontraktkravene, som bygger på GitHub’s brugervilkår og de open source-licenser, koden oprindeligt blev udgivet under. De krav lever fortsat videre.
Fordi det juridiske spørgsmål om DMCA-kravet var principielt, certificerede distriktsretten sagen til en såkaldt interlocutory appeal efter 28 U.S.C. paragraf 1292(b). Det gav sagsøgerne mulighed for at anke det specifikke spørgsmål, om paragraf 1202(b) kræver en direkte sammenhæng mellem den fjernede CMI og en kopi af sagsøgerens eget værk, før resten af sagen kørte videre. Niende Circuit tog appellen, sag nr. 24-7700, og mundtlig votering fandt sted i februar 2026.
Hvad ankedomstolen afgjorde den 16. september
Et panel på tre dommere ved Niende Circuit stadfæstede distriktsrettens afvisning af DMCA-kravene. Ifølge Courthouse News’ gennemgang af kendelsen afviste panelet klagen fra de anonyme open source-programmører, fordi Copilot og Codex “don’t remove or alter copyright management information from a copy of an existing protected work, but instead create new works that never contained that information.” MLex opsummerede konklusionen på samme måde og fremhævede, at retten fandt Microsoft, GitHub og OpenAI ikke ansvarlige, fordi værktøjerne skaber nye værker frem for at fjerne eller ændre attribution fra eksisterende værker.
Retten afviste samtidig en streng “identicality”-test. Der skal ikke være tale om en pixel-perfekt kopi, før DMCA-kravet kan rejses, men der skal stadig være en konkret sammenhæng mellem den fjernede CMI og en kopi af sagsøgerens faktiske værk. Den nuance gør, at dommen ikke er en fuldstændig blankocheck til AI-selskaber, men den lukker døren for krav, der alene bygger på, at output ligner træningsdata uden dokumenteret attribution.
Input-teorien blev aldrig prøvet
Sagsøgerne argumenterede desuden for en “input-teori”: at CMI blev fjernet allerede, da koden blev kopieret ind i træningsdata. Den teori nåede aldrig at blive prøvet ved Niende Circuit, fordi retten fandt, at argumentet var forfeited, altså ikke rejst klart nok ved distriktsretten. Ifølge open source-juristen Heather Meeker, der har analyseret dommen på sin fagblog, “did not reach the input theory. It held plaintiffs forfeited the argument by failing to assert it clearly in the district court.” Retten tog dermed ikke stilling til, om selve træningsprocessen kan udløse DMCA-ansvar, og spørgsmålet ligger fortsat åbent for fremtidige sager.
Retten fastslog også, at sagsøgerne havde såkaldt Article III standing, altså ret til at føre sagen, fordi der var en plausibel risiko for skade. Men den fremtidige risiko var for spekulativ til at bære et DMCA-krav, som det var formuleret. Samtidig understregede dommen eksplicit, at almindelige ophavsretskrav om, at output ligner træningsmateriale for tæt, er en anden juridisk kategori end DMCA, som retten ikke tog stilling til i denne sag.
Sagens tidslinje
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 3. november 2022 | Doe 1 et al. v. GitHub anlægges ved N.D. Cal., sag nr. 4:22-cv-06823-JST |
| Januar 2024 | Distriktsretten afviser dele af de oprindelige krav i en tidlig kendelse |
| 2024 | DMCA-krav om output afvises, kontraktkrav afvises ikke og fortsætter |
| 23. december 2024 | Sagsøgerne anker til Niende Circuit, sag nr. 24-7700 |
| Februar 2026 | Mundtlig votering ved Niende Circuit |
| 16. september 2026 | Niende Circuit stadfæster afvisning af DMCA-krav, kontraktkrav sendes tilbage til distriktsretten |
9 milliarder dollar: Sådan er kravet regnet ud
Det høje erstatningskrav skyldes DMCA’s regler om statutory damages. Loven giver mulighed for mellem 2.500 og 25.000 dollar i erstatning per krænkelse uden krav om at bevise et konkret tab. Med millioner af Copilot-brugere, der genererer kodelinjer hver dag, kunne sagsøgernes advokater teoretisk nå frem til et milliardbeløb, selv uden at kunne dokumentere et faktisk økonomisk tab hos den enkelte udvikler. Det er præcis den mekanik, som gør DMCA til et populært våben i sager mod AI-selskaber, fordi erstatningsberegningen ikke kræver individuel skadesopgørelse.
Med afvisningen af DMCA-kravet forsvinder også kravet om de 9 milliarder dollar, i hvert fald på det juridiske grundlag, sagen hidtil har hvilet på. De resterende kontraktkrav kan stadig føre til erstatning, men uden DMCA’s faste beløb per krænkelse bliver regnestykket langt mere konservativt og afhænger af, hvad domstolen vurderer som det faktiske tab under de konkrete licensvilkår.
Sådan så et typisk CMI-eksempel ud
Sagen handler i praksis om licensheaders som denne, som findes øverst i tusindvis af open source-filer på GitHub, og som sagsøgerne mener forsvinder, når Copilot genererer lignende kode uden at bevare attributionen:
/*
* Copyright (c) 2019 Jane Doe
* Licensed under the MIT License
* See LICENSE file for full terms
*/
function parseConfig(input) {
// oprindelig implementering
}Ifølge Niende Circuit er problemet, at når Copilot genererer en ny funktion, der ligner parseConfig, uden headeren, er der ikke tale om, at CMI er “fjernet fra en kopi”, fordi outputtet juridisk set regnes som et nyt værk. Det er netop den sondring mellem input og output, som gør sagen kompliceret, og som LexCalifornia opsummerer med, at paragraf 1202(b) “requires removal or alteration of CMI from a copy of the plaintiff’s work” og “does not create a general cause of action whenever a system produces similar material without attribution.”
Reaktioner fra GitHub, Microsoft og OpenAI
GitHub afviste allerede tidligere i sagsforløbet kritikken og udtalte, at Copilot “adheres to applicable laws”, mens en talsperson for OpenAI kaldte kravene “without merit”. Microsoft, som er navngivet i sagen som OpenAI’s største finansielle bagmand, har generelt afvist at kommentere sagen i detaljer. Ingen af de tre selskaber har efter kendelsen den 16. september sendt en uddybende offentlig udtalelse om det videre forløb med kontraktkravene, men afgørelsen bliver i branchen betragtet som en klar sejr, fordi den fjerner den økonomisk mest alvorlige del af søgsmålet.
Bloomberg Law skrev, at OpenAI og GitHub “fully defeated a copyright lawsuit” på det centrale DMCA-punkt, mens Courthouse News beskrev afgørelsen som et nederlag for de anonyme programmører. Ingen af kilderne peger på, at sagsøgernes advokater har kommenteret planer om at anke videre til den amerikanske højesteret, men kontraktkravene giver dem stadig en vej videre i den underliggende sag ved distriktsretten.
Copilot-sagen sat op mod andre AI-ophavsretssager
Doe-sagen er langt fra den eneste store retssag om AI-træning på ophavsretsbeskyttet materiale. Sammenlignet med sager om tekst og billeder viser Copilot-sagen, hvor forskelligt udfaldet kan blive alt efter hvilken lov, der påberåbes, og om det er input eller output, der anfægtes.
| Sag | Type materiale | Status i 2026 | Økonomisk udfald |
|---|---|---|---|
| Doe v. GitHub, Microsoft, OpenAI | Open source-kode | DMCA-krav afvist og stadfæstet, kontraktkrav lever videre | 9 mia. dollar krævet, intet tilkendt endnu |
| New York Times v. OpenAI, Microsoft | Nyhedsartikler | Verserer, i briefing-fase, muligt retssagsvindue i 2027 | Intet beløb offentliggjort |
| Getty Images v. Stability AI (UK) | Billeder | Getty tabte hovedparten af sagen i november 2025, snæver sejr på varemærke | Getty pålagt at betale 69,4% af Stability’s sagsomkostninger |
| Getty Images v. Stability AI (USA) | Billeder | Verserer, forventet retssag sent 2026 til 2027 | Intet beløb offentliggjort |
| Bartz v. Anthropic (bogforfattere) | Bøger | Forlig godkendt af domstol | 1,5 mia. dollar i forlig, det største ophavsretsforlig nogensinde |
Mønsteret er tydeligt. Anthropic valgte at forlige sig, fordi sagen om bøger handlede om konkrete, identificerbare kopier af hele værker, hvilket gjorde et forlig billigere end risikoen ved en dom. GitHub-sagen handler derimod om, hvorvidt genereret kode overhovedet tæller som en “kopi” i DMCA’s forstand, og der har domstolen indtil videre givet selskaberne medhold. New York Times-sagen og den amerikanske Getty-sag afventer stadig afgørelse og kan trække yderligere præcedens med sig ind i 2027.
Markedet for AI-kodeværktøjer vokser trods retssagerne
Retssagerne har ikke bremset udbredelsen af AI-kodeassistenter. Ifølge analysehuset Mordor Intelligence var det globale marked for AI-kodeværktøjer værd 7,37 milliarder dollar i 2025, og det forventes at vokse til 9,35 milliarder dollar i 2026. Frem mod 2031 spår analysen en vækst til 29,96 milliarder dollar, svarende til en årlig vækstrate på 26,23 procent fra 2026 til 2031.
| År | Markedsstørrelse (mia. dollar) | Kilde |
|---|---|---|
| 2025 | 7,37 | Mordor Intelligence |
| 2026 (prognose) | 9,35 | Mordor Intelligence |
| 2031 (prognose) | 29,96 | Mordor Intelligence |
Den fortsatte vækst er en del af forklaringen på, hvorfor sagen betyder så meget. Et marked, der tredobles på fem år, tiltrækker naturligt flere retssager, fordi der er penge nok til at gøre søgsmål rentable for både sagsøgere og deres advokater. Samtidig giver en afgørelse som denne selskaber som GitHub, Microsoft og OpenAI et klarere juridisk fundament at bygge videre forretning på i det amerikanske marked, hvilket kan gøre investorer mere trygge ved at finansiere næste generation af værktøjer som Cursor, Codeium og Claude Code. Se den fulde udvikling i brugen af Copilot og Claude Code på arbejdspladsen for en status på, hvordan markedsandelene har rykket sig i 2026.
Investorer følger sagen tæt
Venturekapital i AI-kodeværktøjer er fortsat en af de mest aktive del-sektorer inden for softwareinvesteringer. En klarere juridisk ramme om, hvornår AI-genereret kode kan udløse erstatningsansvar, gør det lettere for investorer at prissætte risikoen i selskaber, der bygger hele forretningen på modeller trænet på offentlig kode. Det gælder både etablerede spillere som GitHub og OpenAI og nyere udfordrere i feltet.
Betydning for danske og europæiske udviklere
Dommen er amerikansk og fortolker udelukkende amerikansk lov, så den binder hverken danske eller andre EU-domstole. Men den fungerer som en toneangivende afgørelse i et retsområde, hvor EU endnu ikke har en tilsvarende sag med en klar dom. EU’s ophavsretsregler adskiller sig fra DMCA på flere punkter, blandt andet ved at anerkende bredere begreber om droit moral og databaserettigheder, og der findes ikke et direkte europæisk modstykke til paragraf 1202 om CMI.
For danske virksomheder, der bruger GitHub Copilot, Cursor eller andre AI-kodeassistenter, ligger den reelle risiko formentlig ikke i DMCA-lignende krav, men i kontraktbrud. Overtrædelse af copyleft-licenser som GPL og AGPL kan stadig udløse krav, uanset hvad en amerikansk domstol siger om DMCA, fordi det er en separat juridisk kategori. Det er netop kontraktsporet, der lever videre i Doe-sagen, og det er også det spor, som mest sandsynligt vil ramme europæiske virksomheder, hvis deres brug af AI-genereret kode kommer i konflikt med en oprindelig licens.
Det er en anden retlig verden end den, danske virksomheder kender fra GDPR og bødesystemet i EU, hvor krænkelser af persondataret afgøres helt uafhængigt af amerikansk copyright-praksis. GDPR er ikke direkte relevant her, fordi sagen handler om kildekode og ikke personoplysninger. Men den bagvedliggende logik om forskellen mellem træningsdata og output kan sagtens blive brugt analogt, når europæiske myndigheder skal vurdere, hvornår AI-modeller, der er trænet på personoplysninger, udgør en selvstændig databehandling i GDPR’s forstand.
Historisk kontekst: Fra Napster til generativ AI
Debatten om, hvornår kopiering af digitalt indhold udløser ansvar, er ikke ny. Napster-sagerne i begyndelsen af 2000’erne handlede om direkte fildeling af musik og endte med klare afgørelser om, at teknologien selv kunne gøres medansvarlig. Generativ AI stiller et andet spørgsmål, fordi output ikke er en identisk kopi, men et statistisk produkt af træningsdata. Den forskel er præcis, hvad Niende Circuit brugte som begrundelse i Copilot-sagen, og den samme logik går igen i sager om billeder og tekst.
Forskellen mellem Anthropic-sagen og Copilot-sagen illustrerer, hvor afgørende det er, om der findes et konkret, identificerbart kopieret værk. Anthropic-forliget handlede om komplette bøger, der efter alt at dømme var kopieret én til én fra piratkopierede kilder til træningsdata. Copilot-sagen handler om kode, hvor det er langt sværere at bevise, at et specifikt output er en direkte kopi af en specifik udviklers arbejde, fordi kode i sagens natur ofte ligner andet kode på tværs af millioner af repositorier.
Hvad sker der nu med kontraktkravene
Sagen returnerer nu til distriktsretten i Oakland, hvor de resterende kontraktkrav skal føres videre. Her vil sagsøgernes advokater formentlig fokusere på, om GitHub’s brugervilkår og de oprindelige open source-licenser blev overtrådt, da koden blev brugt til træning. Det er en snævrere, men stadig relevant sag, fordi et positivt udfald her kan tvinge GitHub og OpenAI til at ændre, hvordan de indsamler og filtrerer træningsdata fra offentlige repositorier fremover.
GitHub har allerede tidligere indført filtre, der forsøger at udelukke output, som ligner kendt licenseret kode for tæt, en funktion selskabet kalder duplication detection. Sagen kan lægge pres på selskabet for at stramme de filtre yderligere, uanset udfaldet af kontraktdelen, simpelthen fordi opmærksomheden om sagen i sig selv skaber et omdømmemæssigt incitament.
Forudsigelser: Sådan udvikler sagen sig videre
- Kontraktkravene i Doe-sagen ventes ikke afgjort før tidligst 2027, fordi sagen nu skal starte forfra med bevisførelse ved distriktsretten i Oakland.
- Flere AI-selskaber vil sandsynligvis fremhæve dommen offentligt som præcedens i andre verserende sager, herunder mod Anthropic og Meta, hvor lignende output-baserede krav er rejst.
- New York Times-sagen mod OpenAI og Microsoft kan blive den næste store test af, om ophavsret rammer AI-træning bredere end DMCA, med en mulig retssag i 2027.
- EU vil formentlig ikke få en tilsvarende sag afgjort før 2028, men Doe-dommen vil blive citeret i europæiske juridiske analyser som sammenligningsgrundlag.
- Flere AI-kodeværktøjer vil investere i bedre attribution- og licensfiltrering for at undgå selv de kontraktbaserede krav, der stadig kan ramme dem efter denne afgørelse.
Hvad virksomheder i Danmark bør gøre nu
Danske virksomheder, der bruger Copilot, Cursor eller Claude Code i produktionskode, bør ikke læse dommen som et grønt lys til at ignorere licensspørgsmål. Se mere i vores samlede dækning af udviklerværktøjer. Det mest håndgribelige råd er at fastholde interne retningslinjer for gennemgang af AI-genereret kode, særligt i projekter, der selv skal distribueres under en bestemt licens. Kontraktsporet i Doe-sagen viser, at licensspørgsmål stadig kan udløse ansvar, selv når DMCA-sporet er lukket.
Det er også værd at holde øje med, om GitHub, Microsoft eller OpenAI ændrer deres vilkår for europæiske kunder som følge af sagen, fordi ændringer i vilkårene i USA ofte spreder sig til globale produktvilkår, selv når den underliggende jura ikke gælder direkte i Europa.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handlede Copilot-retssagen om?
Anonyme open source-udviklere sagsøgte GitHub, Microsoft og OpenAI for at bruge deres kode til at træne Copilot og Codex og for at fjerne licensinformation fra det genererede output, med krav om over 9 milliarder dollar i erstatning under DMCA.
Hvad afgjorde Niende Circuit den 16. september 2026?
Retten stadfæstede en afvisning af DMCA-kravene, fordi Copilot og Codex ifølge retten skaber nye værker frem for at fjerne licensinformation fra en kopi af et eksisterende værk.
Betyder dommen, at GitHub Copilot nu er juridisk risikofrit at bruge?
Nej. Kontraktkrav baseret på GitHub’s brugervilkår og open source-licenser lever fortsat videre ved distriktsretten, og almindelige ophavsretskrav om output-lighed er slet ikke afgjort i denne sag.
Gælder den amerikanske dom i Danmark eller EU?
Nej, dommen fortolker udelukkende amerikansk lov og binder ikke danske eller europæiske domstole, men den kan blive brugt som sammenligningsgrundlag i fremtidige europæiske sager.
Hvad skete der med de 9 milliarder dollar, sagsøgerne krævede?
Kravet var baseret på DMCA’s statutory damages og bortfalder i praksis sammen med afvisningen af DMCA-kravet. De resterende kontraktkrav kan stadig føre til erstatning, men uden DMCA’s faste beløbsramme.
Hvordan adskiller denne sag sig fra Anthropic’s forfatterforlig?
Anthropic-sagen handlede om komplette, identificerbare kopier af hele bøger og endte med et forlig på 1,5 milliarder dollar. Copilot-sagen handler om, hvorvidt genereret kode overhovedet udgør en kopi i DMCA’s forstand, hvilket retten indtil videre har afvist.
Kan sagsøgerne anke videre til den amerikanske højesteret?
Ingen af kilderne peger på en offentliggjort beslutning om at anke videre. Kontraktdelen af sagen fortsætter under alle omstændigheder ved distriktsretten.
Skal danske virksomheder ændre brug af AI-kodeværktøjer efter dommen?
Dommen ændrer ikke akut noget for daglig brug, men virksomheder bør fortsat holde øje med licensoverholdelse i AI-genereret kode, fordi det kontraktbaserede ansvar ikke er afgjort af denne sag.
