Meta indledte den 12. august 2026 en begrænset beta af “Scam Alert”, en valgfri funktion i WhatsApp der bruger en AI-model direkte på telefonen til at fange svindelbeskeder, uden at scanne indholdet på en server. WhatsApp har over 3 milliarder brugere globalt, og ifølge det amerikanske forbrugerombud FTC kostede svindel, der startede på WhatsApp, amerikanerne 425 millioner dollar i 2025 alene, en del af et samlet tab på 2,1 milliarder dollar fra svindel der begyndte på sociale medier og beskedtjenester samme år. For danske og nordiske brugere, hvor WhatsApp i dag er den mest brugte beskedapp, rejser lanceringen et spørgsmål med lange rødder i techindustriens privatlivsdebat: kan et system overhovedet advare mod svindel uden at bryde løftet om ende-til-ende-kryptering?
Hvad er WhatsApp Scam Alert, og hvorfor kommer den nu?
Scam Alert er ikke endnu en spamfilter-opdatering. Det er et forsøg på at løse et problem, techbranchen længe har kaldt uløseligt: hvordan opdager man ondsindet indhold i beskeder, som ingen udenfor afsender og modtager kan læse? Ifølge Metas tekniske gennemgang, offentliggjort samme dag som beta-udrulningen, downloader appen en lille maskinlæringsmodel til brugerens enhed, når funktionen slås til. Modellen kører derefter lokalt og vurderer indgående beskeder fra afsendere, der ikke står i kontaktlisten.
Modellen er trænet på mønstre fra svindelsamtaler, som brugere selv har indrapporteret til WhatsApp. Den kigger efter samtalestruktur og sproglige signaler snarere end enkeltord, hvilket ifølge Meta gør den bedre til at fange såkaldte “pig butchering”-svindel, hvor en bedrager først opbygger en tillidsrelation over uger, før pengene bliver bedt om. Timingen er ikke tilfældig. WhatsApp blev den 26. januar 2026 udpeget som en “meget stor onlineplatform” (VLOP) under EU’s Digital Services Act, hvilket gav Meta frem til midten af maj 2026 til at dokumentere en stærkere indsats mod skadeligt indhold, uden at kompromittere krypteringen, der er kernen i produktet.
Sådan fungerer AI-modellen på din telefon
Når modellen vurderer, at en besked ligner et svindelforsøg, vises en advarsel i chatten. Kun modtageren ser den, afsenderen får ingen besked om, at samtalen er blevet flagget. Herfra kan brugeren vælge mellem fire handlinger: blokere afsenderen, rapportere samtalen til WhatsApp, fortsætte samtalen på trods af advarslen, eller markere afsenderen som tillid, hvilket fjerner advarslen permanent for netop den samtale.
Vælger en bruger at markere en afsender som tillid, kan vedkommende samtidig frivilligt dele de sidste fem modtagne beskeder med WhatsApp, for at hjælpe med at forbedre modellens præcision. Det er den eneste vej, hvor beskedindhold reelt kan nå Metas servere, og det kræver et aktivt, informeret valg fra brugeren hver gang. Uden det samtykke forlader intet beskedindhold telefonen. Det er en markant anden tilgang end en central svindelfilter, der scanner alt trafik igennem, og den afspejler, hvor følsom debatten om beskedscanning er blevet efter tidligere forsøg i branchen.
Fire tekniske løfter: sådan holder Meta krypteringen intakt
Meta har bygget Scam Alert op omkring fire designprincipper, som virksomheden selv beskriver som arkitektonisk håndhævede og eksternt verificerbare. For det første er systemet udelukkende lokalt: både modellen og de data, den behandler, forbliver på enheden. For det andet er der ingen automatisk rapportering, WhatsApp kan ikke selv sætte gang i deling af brugerdata uden brugerens eksplicitte handling. For det tredje har brugeren fuld kontrol og kan slå funktionen til og fra når som helst. For det fjerde skal modellens adfærd kunne verificeres uafhængigt.
Det sidste punkt er værd at dvæle ved. Meta offentliggør hver modelversion, inklusive eksperimentelle varianter, på en offentlig transparensledger, før den rulles ud. Modelvægtene bliver også offentliggjort, så uafhængige sikkerhedsforskere kan kontrollere, at systemet reelt kun er bygget til at genkende svindel og ikke andre typer indhold. Det er en direkte reaktion på den kritik, client-side scanning historisk har mødt, nemlig frygten for, at et system bygget til ét formål senere bliver udvidet til at overvåge langt mere.
Databeskyttelse via confidential computing
For at måle, om funktionen overhovedet virker, har Meta brug for et minimum af telemetri, som eksempelvis hvor ofte modellen udløser en advarsel, og hvad brugeren gør bagefter. Den slags tælledata behandles i det, Meta kalder en fortrolig føderal analysepipeline, bygget på fortrolige virtuelle maskiner, en type Trusted Execution Environment (TEE). Data krypteres mellem telefonen og TEE’en, så hverken Meta, WhatsApp eller en tredjepart undervejs kan læse dem i klartekst.
De aggregerede tal, som til sidst når Meta, er beskyttet med differential privacy, en matematisk metode der tilføjer kontrolleret støj, så det er umuligt at udlede enkeltpersoners data fra de samlede tal. Trafikken sendes desuden gennem en OHTTP-relæ, der fjerner afsenderens IP-adresse, og enheden autentificerer sig med anonyme akkreditiver, så serveren kan bekræfte, at forespørgslen kommer fra en ægte WhatsApp-klient uden at vide hvilken. Tilgangen bygger videre på Metas tidligere forskning i føderede analyser, første gang beskrevet offentligt i “PAPAYA Federated Analytics Stack”, præsenteret på USENIX NSDI-konferencen i 2025.
WhatsApps eget løfte om kryptering, dengang og nu
Løftet om, at ingen udenfor samtalen kan læse med, er ikke nyt for WhatsApp. På sin officielle privatlivsside skriver virksomheden, at “with end-to-end encryption on WhatsApp, your personal messages, photos, calls and more stay between you and the people you choose, meaning not even WhatsApp can see them.” Samme princip blev formuleret allerede ved lanceringen af fuld kryptering i 2016, hvor WhatsApp i sit officielle blogindlæg forklarede, at “the idea is simple: when you send a message, the only person who can read it is the person or group chat that you send that message to. No one can see inside that message.”
Selv co-stifter Jan Koum har tidligere insisteret offentligt på grænserne for, hvad WhatsApp kan og vil dele. I et interview med Der Spiegel, gengivet på Spiegel International, sagde han: “Let me be very clear: We cannot read your messages, we cannot listen to your calls.” Scam Alert er designet til at holde det løfte, samtidig med at virksomheden viser regulatorer og brugere, at den tager svindelbekæmpelse alvorligt. Det er en balancegang, som WhatsApp selv erkender i sin officielle FAQ, hvor det slås fast, at “WhatsApp cannot and does not produce the content of its user’s messages in response to government requests.”
Svindeltallene, der presser Danmark og Norden
Det er ikke tilfældigt, at industrien bevæger sig i denne retning netop nu. Digital svindel er vokset markant i Danmark de seneste år, selvom 2025 for første gang i lang tid viste en opbremsning på et enkelt punkt. Nationalt Center for IT-relateret Økonomisk Kriminalitet (NCIK) under politiet modtog 28.960 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet i 2025, et fald på 27 procent i forhold til 2024. Faldet skyldes primært færre smishing-sager, efter teleoperatørerne i første kvartal 2025 indførte et sms-spamfilter, der blokerede omkring 3,8 millioner svindel-sms’er i filterets første tre måneder alene.
Men det samlede billede er stadig alvorligt. Ifølge Nationalt Enhed for Særlig Kriminalitet steg kontaktbedrageri, altså svindel via telefon, sms eller sociale medier, med 181 procent fra 2023 til 2024, fra 2.754 til 7.728 anmeldelser. Værst gik det ud over den type svindel, politiet kalder “bekendt i knibe”, hvor svindleren udgiver sig for en ven eller et familiemedlem i nød. Den steg fra 525 til 3.869 sager, en stigning på 637 procent. Det Kriminalpræventive Råd har i en rapport fra april 2025 dokumenteret, at antallet af danskere udsat for digital svindel steg med næsten 100.000 på et enkelt år, fra omkring 189.000 personer i 2023 til 274.000 i 2024.
Bankerne mærker det samme pres. I 2025 blev der registreret 4.863 sager om banksvindel i Danmark med et samlet tab på 91,1 millioner kroner, mens kriminelle forsøgte at stjæle et rekordstort beløb på 255,8 millioner kroner. Betalingsselskabet Nets oplyser, at dets systemer i perioden 2023 til 2024 stoppede omkring en million forsøg på kortsvindel, hvilket sparede banker og samfund for anslået 280 millioner kroner. I Norge opgjorde Finanstilsynet det samlede svindelbeløb for andet halvår af 2025 til 558 millioner norske kroner. Det er den type tal, der gør on-device svindeldetektion til mere end en teknisk finesse for et nordisk publikum.
Tal for digital svindel i Danmark og Norden
| Måltal | 2023 | 2024/2025 | Ændring |
|---|---|---|---|
| Kontaktbedrageri (politianmeldelser) | 2.754 | 7.728 (2024) | +181% |
| “Bekendt i knibe”-svindel | 525 | 3.869 (2024) | +637% |
| Danskere udsat for digital svindel | ~189.000 | ~274.000 (2024) | +45% |
| IT-relaterede anmeldelser til NCIK | – | 28.960 (2025) | -27% vs. 2024 |
| Banksvindel, tab i DKK | – | 91,1 mio. (2025) | Forsøgt: 255,8 mio. |
| Nets: stoppede kortsvindelforsøg | ~1 mio. (2023-2024) | ~280 mio. DKK sparet | |
| Norge: svindelbeløb H2 2025 | 558 mio. NOK | Finanstilsynet | |
Sådan klarer konkurrenterne svindelbekæmpelse i krypterede apps
WhatsApp er langt fra alene om problemet. Signal har historisk løst det uden nogen form for indholdsscanning overhovedet. Beskeder fra ukendte numre lander som “besked-anmodninger” med begrænset kontekst, og brugeren kan acceptere, slette eller blokere, før en egentlig samtale oprettes. Trykker en bruger “Report Spam and Block”, sender klienten kun telefonnummeret og et engangs-anonymt besked-id til serveren, aldrig selve indholdet. Signal kan desuden udløse “proof of humanity”-udfordringer over for konti, der gentagne gange bliver rapporteret eller udviser automatiseret adfærd.
Google gik en anden vej allerede i marts 2025, da Scam Detection blev en del af Spam Protection i Google Messages. Funktionen bruger på-enheden AI til at genkende svindelmønstre i sms, mms og RCS-beskeder, er slået til som standard for samtaler med ikke-kontakter, og giver advarsler i realtid, selv efter flere udvekslede beskeder. Al behandling foregår på enheden, og kun hvis brugeren selv vælger at rapportere en samtale, sendes afsenderoplysninger og de seneste beskeder videre til Google og teleselskaberne.
Apple Messages holder sig til en mere simpel model: brugere kan swipe og vælge “Delete and Report Spam”, eller trykke på et link, der vises under samtaler fra ukendte afsendere. Rapporterede beskeder havner i en dedikeret spam-boks, og systemet læner sig op ad samarbejde med teleselskaberne snarere end en selvstændig AI-model, der forstår samtalens indhold. Telegram har på sin side en indbygget Antispam-bot til supergrupper, der automatisk sletter spam baseret på serverside-detektion, men det er en løsning bygget til offentlige grupper, ikke til fuldt krypterede en-til-en-samtaler. Det er samme grundproblem, der gør sig gældende i den langsomme udrulning af kryptering i RCS-beskeder mellem iPhone og Android i Danmark: jo bredere et system skal dække, jo sværere er det at holde både sikkerhed og privatliv intakt.
Sammenligning: svindelbeskyttelse i de største beskedapps
| App | Metode | Standard slået til | Indhold forlader enheden? |
|---|---|---|---|
| WhatsApp (Scam Alert) | On-device AI-model, samtalemønstre | Nej, valgfri (beta) | Kun ved eksplicit brugerrapport |
| Google Messages | On-device AI, Spam Protection | Ja, for ikke-kontakter | Kun ved brugerrapport |
| Signal | Adfærdssignaler, besked-anmodninger | Ja, indbygget i design | Kun telefonnummer + anonymt id ved rapport |
| Apple Messages | Carrier-integreret rapportering | Delvis, kræver brugerhandling | Ved rapport til operatør |
| Telegram | Serverside Antispam-bot | Kun i supergrupper | Ja, i grupper der ikke er E2EE |
Historien der spøger: Apples opgivne CSAM-scanning
Enhver diskussion af scanning i krypterede systemer ender før eller siden med Apples forsøg fra 2021. I august samme år annoncerede Apple en teknologi kaldet NeuralHash, der skulle sammenligne hash-værdier af fotos i iCloud Photos med kendte overgrebsbilleder, direkte på brugerens enhed. Planen mødte omgående massiv modstand. Omkring 100 rettighedsorganisationer, deriblandt Electronic Frontier Foundation, opfordrede allerede den 19. august 2021 Apple til at droppe projektet, med argumentet om, at teknologien kunne blive omdirigeret til statslig overvågning.
Den 3. september 2021 udskød Apple lanceringen “for at bruge mere tid på at indsamle input og forbedre” funktionen, uden at sætte en ny dato. Udskydelsen blev permanent. Den 8. december 2022 bekræftede Apple officielt, at man havde droppet planen helt. Ifølge The Verges dækning af beslutningen konkluderede Apple efter omfattende høringer med børnesikkerhedsorganisationer, menneskerettighedsgrupper og sikkerhedsteknologer, at scanning på tværs af en hel brugerbase kunne genbruges til at lede efter andre typer indhold og dermed true både sikkerhed og privatliv for alle brugere.
Metas ingeniørhold nævner ikke Apple direkte i sit tekniske dokument om Scam Alert, men arkitekturen svarer til en lærebogsreaktion på netop den sag: ingen central database at matche imod, ingen skjult rapportering, offentliggjorte modelvægte, og en transparensledger enhver kan efterprøve. Om det er nok til at undgå samme skæbne, afhænger af, hvor godt Meta formår at bevise, at systemet reelt ikke kan udvides ud over sit oprindelige formål.
EU’s pres: Digital Services Act og VLOP-status
Scam Alert lander midt i en periode med skærpet regulatorisk opmærksomhed på WhatsApp i Europa. Ud over VLOP-udpegningen i januar 2026, som forpligter Meta til stærkere risikovurderinger og gennemsigtighed om skadeligt indhold, bærer WhatsApp stadig på arven fra en af de største GDPR-bøder nogensinde. Det irske databeskyttelsesråd (DPC) idømte i 2021 WhatsApp en bøde på 225 millioner euro for mangelfuld gennemsigtighed om databehandling, et beløb der stadig placerer sagen blandt de allerstørste i den europæiske bødehistorik under GDPR. Sagen er langt fra afsluttet, EU’s øverste domstol besluttede den 10. februar 2026 at sende WhatsApps indsigelse mod bøden tilbage til en lavere retsinstans, hvilket forlænger den juridiske usikkerhed yderligere.
Debatten om Scam Alert kan heller ikke ses løsrevet fra den politiske kamp om chatkontrol i EU, hvor forslag om obligatorisk scanning af krypterede beskeder for ulovligt materiale har været til afstemning flere gange. Hvor chatkontrol lægger op til et lovkrav om scanning, forsøger Scam Alert at vise, at frivillig, brugerstyret teknologi kan opnå en lignende beskyttelseseffekt uden at underminere krypteringen for hele platformens brugerbase.
Denne baggrund gør Scam Alert til mere end en produktopdatering. Det er også et forsøg på at demonstrere over for både EU-regulatorer og et publikum, der har set gentagne databeskyttelsessager, at WhatsApp kan tage ansvar for skadeligt indhold uden at give køb på kryptering. Ingen europæisk databeskyttelsesmyndighed eller EU-organ har på nuværende tidspunkt offentligt kommenteret specifikt på Scam Alert, men funktionen indgår i den bredere samtale om, hvordan techindustrien kan imødegå krav om beskedscanning uden at åbne krypterede systemer.
Meta Bug Bounty: sikkerhedsforskere stresstester systemet
Meta lader ikke Scam Alert stå uprøvet. Ifølge virksomhedens officielle bug bounty-program indgår WhatsApp allerede i den generelle sårbarhedsscope sammen med Facebook, Messenger, Instagram og Threads, og programmet udvides nu til også at dække den fortrolige føderale analysepipeline bag Scam Alert. Tallene bag programmet er ikke ubetydelige. I 2025 modtog Meta omkring 13.000 sårbarhedsindberetninger, validerede cirka 800 af dem, og udbetalte over 4 millioner dollar i belønninger, ifølge Malwarebytes’ dækning af lanceringen. Siden programmet startede i 2011, har Meta udbetalt over 25 millioner dollar til mere end 1.400 forskere fra 88 lande.
For WhatsApp specifikt gælder en maksimal belønning på 300.000 dollar for et fuldt fjernkode-exploit på mobilen. Ved konkurrencen Pwn2Own Ireland i 2025 satte Meta prisen endnu højere: op til 1 million dollar for et zero-click exploit, der giver fjernudførelse af kode uden nogen brugerinteraktion, 500.000 dollar for et one-click exploit, og 150.000 dollar for en zero-click kontoovertagelse. At koble den slags summer til en ny, kompleks pipeline med maskinlæring og fortrolig databehandling er et signal om, at Meta forventer, og ønsker, at systemet bliver forsøgt brudt, før det ruller bredt ud.
Markedseffekt: hvad betyder det for 3 milliarder brugere?
Skalaen er svær at overvurdere. Med over 3 milliarder aktive brugere er WhatsApp den største enkeltstående kanal for personlig kommunikation i verden, og dermed også et oplagt mål for organiseret svindel. De 425 millioner dollar, FTC opgjorde som tab fra WhatsApp-relateret svindel i USA i 2025, er kun den amerikanske del af et globalt problem, der i Danmark og Norden viser sig som stigende kontaktbedrageri og bankforsøg i milliardklassen.
Lykkes Scam Alert med at sænke succesraten for svindlere uden at skabe en bølge af falske positive advarsler, får Meta et stærkt argument for, at frivillig, gennemsigtig on-device-teknologi kan levere det, lovgivere efterspørger, uden at bryde kryptering. Mislykkes forsøget, enten fordi modellen er for upræcis, eller fordi sikkerhedsforskere finder huller i den fortrolige analysepipeline, risikerer Meta at genoplive præcis den mistillid, der endte Apples projekt i 2022. For danske brugere, hvor WhatsApp allerede har overhalet konkurrenterne som mest brugte beskedapp, betyder det, at en stor del af landets digitale samtaler potentielt kommer under et nyt lag af AI-analyse, uanset hvor privacy-bevidst den er designet til at være.
Konkurrencelandskabet: følger Signal og Telegram med?
Signal har hidtil bygget sit omdømme på at gøre mindst muligt, ikke mest muligt, med brugerdata. En on-device AI-model, der klassificerer beskedindhold, selv lokalt, ville være et markant kursskifte for en organisation, der traditionelt har prioriteret simpelhed og minimal dataindsamling over avancerede funktioner. Telegram står i en anden situation, fordi størstedelen af platformens svindelproblem foregår i offentlige kanaler og grupper, hvor server-side detektion allerede er normen, og hvor fuldt krypterede samtaler (Secret Chats) kun er et sekundært produkt.
Det lægger reelt pres på to fronter samtidig. Dels skal konkurrenterne forholde sig til, om brugerne nu forventer samme niveau af svindelbeskyttelse, som Google og WhatsApp tilbyder, dels skal de forholde sig til, at “vi kan ikke gøre det uden at bryde kryptering” bliver et sværere argument at bruge over for regulatorer, når en konkurrent netop har vist en teknisk vej, der ifølge egne specifikationer ikke kræver det.
Regulatorisk tidslinje: fra Apple 2021 til WhatsApp 2026
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| August 2021 | Apple annoncerer NeuralHash-scanning af iCloud Photos |
| 3. september 2021 | Apple udskyder lanceringen på ubestemt tid |
| 8. december 2022 | Apple opgiver CSAM-scanningsprojektet permanent |
| 2021 | Irsk DPC idømmer WhatsApp 225 mio. euro i GDPR-bøde |
| 26. januar 2026 | EU udpeger WhatsApp som VLOP under DSA |
| 10. februar 2026 | EU-domstol sender WhatsApps sag mod bøden tilbage til lavere instans |
| 12. august 2026 | WhatsApp lancerer Scam Alert i begrænset beta |
Fem forudsigelser for on-device AI i krypterede apps
- Flere store beskedapps vil præsentere egne on-device svindelmodeller inden udgangen af 2027, drevet af det pres Google og WhatsApp nu lægger på markedet.
- EU vil bruge Scam Alerts arkitektur som referencepunkt i den fortsatte debat om, hvorvidt frivillige, gennemsigtige løsninger kan erstatte krav om central beskedscanning.
- Meta vil udvide transparensledger-modellen til flere AI-funktioner i WhatsApp, i et forsøg på at genopbygge tillid efter tidligere bøder og retssager om databeskyttelse.
- Skalering til flere lande og sprog, inklusive de nordiske, vil ske gradvist gennem 2027, i takt med at beta-fasen viser sig stabil og præcisionen forbedres.
- Sikkerhedsforskere vil aktivt forsøge at finde huller i den fortrolige analysepipeline, og de første offentliggjorte fund vil sandsynligvis komme via Metas udvidede bug bounty-program inden for det næste år.
Kritikken: kan et lukket system reelt efterprøves?
Selv med offentliggjorte modelvægte og en transparensledger er der en grænse for, hvor meget uafhængige forskere reelt kan verificere uden fuld adgang til Metas serverinfrastruktur. Den fortrolige føderale analysepipeline er beskyttet af Trusted Execution Environments, hvis sikkerhed i sidste ende afhænger af hardwareproducenternes egne garantier, ikke kun Metas kode. Historisk har TEE-teknologier fra flere producenter haft sårbarheder, der gjorde det muligt at omgå netop den type isolation, systemet læner sig op ad. Det betyder ikke, at Scam Alert er usikkert, men det betyder, at “verificerbar” ikke er det samme som “ufejlbarlig”, en skelnen der ofte drukner i virksomhedskommunikation. Samme skepsis er relevant, når AI-værktøjer får lov at analysere private data, noget der tidligere har vist sig risikabelt i sager som AI-modeller, der kunne udlede geolokation fra metadata i delte billeder på Signal.
Der er også et mere praktisk spørgsmål: hvor præcis er modellen egentlig? Meta har endnu ikke offentliggjort tal for, hvor mange advarsler der reelt rammer rigtige svindelforsøg, mod hvor mange der er falske positive. Uden de tal er det umuligt for udenforstående at vurdere, om funktionen gør mere gavn end skade, eksempelvis ved at skabe unødig mistænksomhed mod uskyldige nye kontakter. Det bliver et centralt punkt at følge, når beta-fasen udvides, og formentlig det, der afgør, om funktionen ender som en succeshistorie eller endnu en fodnote i historien om forsøg på at kombinere kryptering med indholdsanalyse.
Ofte stillede spørgsmål om WhatsApp Scam Alert
Er WhatsApp Scam Alert slået til som standard?
Nej. Funktionen er valgfri og skal aktiveres manuelt i indstillinger under den begrænsede beta, der startede 12. august 2026.
Kan WhatsApp eller Meta læse mine beskeder med Scam Alert slået til?
Nej. Klassificeringen sker udelukkende på selve telefonen. Kun hvis brugeren aktivt vælger at rapportere en samtale eller dele de seneste fem beskeder efter at have markeret en afsender som tillid, forlader indhold enheden.
Hvilke beskeder bliver tjekket af modellen?
Kun beskeder fra afsendere, der ikke allerede står i din kontaktliste. Samtaler med eksisterende kontakter analyseres ikke af funktionen.
Hvordan adskiller Scam Alert sig fra Google Messages’ Scam Detection?
Begge kører på enheden, men Googles funktion er slået til som standard for ikke-kontakter, mens WhatsApps udgave kræver aktivt tilvalg under beta-fasen. Google lancerede sin version i marts 2025, mere end et år før WhatsApps.
Hvorfor sammenlignes Scam Alert med Apples opgivne CSAM-scanning?
Fordi begge forsøger at analysere indhold i et system bygget til fuld privathed. Apple opgav sit projekt i december 2022 efter massiv kritik fra rettighedsorganisationer, der frygtede, at teknologien kunne udvides til bredere overvågning. Meta forsøger at undgå samme skæbne ved at gøre systemet gennemsigtigt og eksternt verificerbart fra start.
Kommer funktionen til Danmark og Norden?
Meta har ikke offentliggjort en tidsplan for udrulning til specifikke lande. Den nuværende fase er en begrænset beta i udvalgte regioner, og en bredere global udrulning ventes at ske gradvist.
Kan jeg stole på en advarsel, eller er det bare en falsk positiv?
Modellen er sandsynlighedsbaseret og kan tage fejl i begge retninger. Meta har endnu ikke offentliggjort tal for præcision eller andelen af falske positive, så brugere bør stadig bruge deres egen dømmekraft ved advarsler.
Hvad sker der, hvis jeg rapporterer en forkert flagget samtale?
Du kan markere afsenderen som tillid, hvilket fjerner advarslen permanent for den samtale. Herefter kan du, hvis du ønsker det, frivilligt dele de seneste fem beskeder for at hjælpe med at forbedre modellens præcision fremover.
